03-2020

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Fuldtidsjob
Grønland & Færøerne

Psykiatrisk sygeplejerske søges til Ilulissat fra 1 april 2020
Som psykiatrisk sygeplejerske i Ilulissat bliver du en del af et team, bestående af to sygeplejersker og en assistent.

Fysisk er stillingen placeret på Ilulissat sygehus og her er tilknyttet ca. 90 patienter.

Udredning og behandling foregår i tæt samarbejde med psykiatrisk afdeling i Nuuk. Den psykiatriske sygeplejerske samarbejder tæt med de forskellige specialister, der kommer på vores sygehus, bla. børne- og ungepsykiater.

Brug af telepsykiatri er en integreret del af det daglige samarbejde.

Der er et tæt tværfagligt samarbejde med de lokalansatte læger og resten af personalet på Ilulissat sygehus for at yde den optimale patientpleje.

Der er ligeledes et tæt samarbejde med socialpsykiatrien, socialforvaltningen og kriminalforsorgen.

Dine arbejdsopgaver bliver den direkte patientkontakt og samarbejde med de pårørende.

Der er et årligt distriktspsykiatrisk seminar i Nuuk for hele kystpsykiatrien, med det formål at give mulighed for faglig sparring og en udvikling af et sammenhængende psykiatrisk tilbud. Dette seminar deltager man i ved en fastansættelse.

Ønskede kvalifikationer:

  • Uddannet sygeplejerske gerne med psykiatrisk specialuddannelse
  • Bred klinisk erfaring indenfor det psykiatriske område
  • Indstillet på tværfagligt samarbejde
  • Kan bevare fokus i en travl hverdag
  • Omstillingsparat

Vi kan tilbyde dig:

  • Et varierende og udfordrende arbejde, som stiller store krav til din faglighed, fleksibilitet og ansvarlighed.
  • Gode muligheder for faglig udfordring og udvikling.
  • Et positivt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og et sygehus i udvikling.
  • Et patientklientel, der har brug for dig.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg via www.nun.gl)

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

Ansøgningsfrist: 29 marts 2020

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Information ved ledende regionssygeplejerske Anne-Mette Thorsø på tlf. +299 94 71 22 eller på e-mail: AMTH@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på email: PERSONALE@PEQQIK.GL

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

Ansøgningsfrist: 29. marts 2020


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 1 dag (29.03.2020)
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Grønland & Færøerne
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Det Grønlandske Sundhedsvæsen - hurtigt overblik


Placering
Postboks 1230
3900 Nuuk
Logo: Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Det Grønlandske Sundhedsvæsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1487739/