Socialsygeplejerske til Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge

Region Sjælland

Fuldtidsjob
Østsjælland

Socialsygeplejerske til Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge
Region Sjælland har lighed i sundhed som særligt fokusområde. En indsats, der bidrager til at reducere ulighed i sundhed er ansættelse af socialsygeplejersker i regionen, der skal bidrage til at forbedre indlæggelsen og udskrivelsen for misbrugere og andre socialt udsatte.

Sjællands Universitetshospital har aktuelt én socialsygeplejerske. Nu leder vi efter endnu en kompetent og engageret socialsygeplejerske.

Om jobbet
Som socialsygeplejerske på Sjællands Universitetshospital skal du støtte misbrugere og andre socialt udsatte patienter under indlæggelsen. Du skal være patienternes talerør og være behjælpelig med at behandlingen gennemføres. Således vil du skulle have særligt fokus på abstinens- og smertebehandling, psykiske og sociale problemstillinger, at skabe tryghed og overblik for patienten og støtte op om den gode udskrivelse.

I forhold til hospitalets personale vil du - sammen med din kollega - få en særlig rolle i forhold til at vejlede, rådgive, undervise og give sparring på komplekse problemstillinger i relation til misbrugere og andre socialt udsattes udfordringer ved at være indlagt. Vi forventer, at du har lyst til at dele af din viden og erfaringer med denne patientgruppes baggrund, livsstil, levevilkår, sundhedsmæssige og sociale problemstillinger og mestringsstrategier.

Som socialsygeplejerske får du en brobyggede og koordinerende funktion mellem patient, hospitalspersonale, kommune og andre samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du primært får din base på vores matrikel i Roskilde - men at du også vil skulle varetage funktioner i Køge. Du vil fagligt referere til oversygeplejersken på en relevant klinisk afdeling i Roskilde - mens du ledelsesmæssigt refererer til chefen for Henvisninger og Klinisk Administration (hospitalets administrative stab), hvor du kommer til at indgå i et team med øvrige medarbejdere der varetager tværsektorielle funktioner.

Din profil
Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske, kan arbejde selvstændigt og har gennemslagskraft. Du skal have klinisk erfaring fra misbrugs- og udsatte området. Herudover forventer vi, at du:

  • Har viden om rusmidler, deres virkninger og abstinenssymptomer
  • Forståelse for hjemløseproblematikker, udsathed og marginalisering
  • Kan tænke kreativt og finde pragmatiske løsninger
  • Har forståelse for skadesreduktion som metode

Vi håber endvidere, at du har kendskab til dobbeltdiagnose problematikker, ligesom det vil være en fordel hvis du har kendskab til tilbud målrettet misbrugs- og hjemløseområdet i primærsektor.

Løn og ansættelsesvilkår
Aflønning og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter konkret forhandling med faglig organisation.

Der er tale om en fuldtidsstilling, der ønskes besat pr. 1. juni 2020 eller snarest muligt derefter.

Hvis du vil vide mere
Er du blevet nysgerrig på stillingen - og vil gerne høre mere - så opfordres du til at kontakte socialsygeplejerske Tina Bergen Petersen på tlf. 4155 8530 eller pr. mail: tinabp@regionsjaelland.dk

Alternativt kan du kontakte chef for Henvisninger og Klinisk Administration Anne Hune Gjerrild på tlf. 5142 1758 eller pr. mail ahgj@regionsjaelland.dk

Ansøgning
Ansøgningsfrist er 16. april 2020.

Vi forventer at holde samtaler den 22. april 2020.

Ansøgningsfrist: 16. April 2020

Sjællands Universitetshospital, Roskilde


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 16.04.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Østsjælland
Medicinal & Sundhed
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen



Region Sjælland - hurtigt overblik


Region Sjælland
Region Sjælland
Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Placering
Alleen 15
4180 Sorø
Logo: Region Sjælland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Nyeste tweets
Henter tweets...
LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsjaelland.dk


Region Sjælland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1487743/