Ambitiøs og nærværende afdelingsleder til Provstegårdskolens Børnemiljø

Odense Kommune

Fuldtidsjob
Fyn

Har du solid viden om pædagogik og læringsmiljøer? Formår du at balancere mellem skolens værdier og samtidig stå i spidsen for at drive forandringer, der sikrer fortsat udvikling?
Vi har brug for en dygtig og ambitiøs afdelingsleder. Er det dig?

Om Provstegårdskolen
Provstegårdskolen ligger i Odenses vestlige del, Bolbro. Vi har ca. 610 elever og sportsklasser på 8. og 9. årgang. Skolen på OUH er også en del af Provstegårdskolen.
Skolen er attraktiv for områdets familier og søges også af elever udenfor vores distrikt. Vi har en grundlæggende ambition om, at skolen både nu og i fremtiden er et aktivt tilvalg for børn og familier i lokalområdet.
Skolen overgår til en todelt skole ved begyndelsen af kommende skoleår med børnemiljø 0.-5.kl og ungemiljø med 6.-9. kl. Vi har desuden en velfungerende SFO og en meget velbesøgt SFO2.

Provstegårdskolen har et tæt samarbejde med områdets børnehuse og i fællesskab har vi udviklet et målbaseret overleveringsmateriale. Vi har et fælles fokus på sprog og overgange.
Vi samarbejder godt med Ung Odense, uddannelsesinstitutioner, idrætsklubber, plejehjem mm i lokalområdet.

Provstegårdskolen er en mangfoldig skole med et dedikeret personale, der har blik for det enkelte barn. Vi har et fælles fokus på, at alle skal løftes til et højere niveau, det gælder både voksne og børn. Skolen arbejder for Odense Kommunes indsatser; dannelse, tidlig indsats, sprog og børnene i robotbyen.
Vi er kommet godt i gang med arbejdet omkring teknologiforståelse og i det kommende skoleår skruer vi op for ambitionerne, da vi forventer at blive en del af både lokale og internationale samarbejder.

Om jobbet
Du bliver en del af et ledelsesteam med skoleleder og souschef samt et dygtigt administrativt team.
Vi lægger vægt på, at du er en tydelig kommunikator, der trives med dialog og sparring og bedriver synlig og nærværende ledelse. Du er ambitiøs på skolens vegne og optaget af, at eleverne skal lære at trives og trives ved at lære.

Om dig
Vi ønsker os en afdelingsleder, der:

  • Er uddannet lærer eller pædagog og har ledelseserfaring fra folkeskolen og gerne med en relevant lederuddannelse
  • Har en positiv og anerkendende tilgang og et godt humør
  • Har et børne-/menneskesyn, som har fokus på ressourcer og tænker i inklusion frem for eksklusion
  • Ønsker at være tæt på den pædagogiske praksis og er en synlig del af hverdagen
  • Er god til at bevare overblikket, når der er mange bolde i luften
  • Ser forældrene som en vigtig samarbejdspartner og kan navigere i krydsfeltet mellem personale, forældre og elever
  • Lægger vægt på, at skolen er tæt forbundet med lokalområdet og kan udnytte det potentiale der er til elevernes fordel

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Vil du høre mere om Provstegårdskolen og forventningerne til den nye afdelingsleder, så er du velkommen til at kontakte skoleleder Annemette Hovmand Petersen på 6155 8214.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 26. april 2020.
1.samtalerunde forventer vi at gennemføre onsdag den 6. maj 2020 og 2. samtalerunde onsdag den 13. maj 2020.
Forud for en eventuel 2. samtalerunde vil du blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse, oplyse referencer samt løse en skolecase.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 26.04.2020
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Fuldtidsjob
Fyn
Humaniora
Organisation & Ledelse
Undervisning & Pædagogik
Ledelse & Planlægning
Socialvæsen
Undervisning



Odense Kommune - hurtigt overblik


Placering
Flakhaven 2
5000 Odense
Logo: Odense Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.odense.dk


Odense Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://jobbank.dk/job/1487776/