Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Infirmeri Sjælland ved Forsvarets Sanitetskommando

Forsvaret


Ønsker du en attraktiv sygeplejerskestilling med mange forskellige opgaver på et infirmeri og er du klar til at deltage i Forsvarets missioner?

Motiveres du af, at være blæksprutte og skabe brugbare løsninger og opnå resultater gennem samarbejde? Så er muligheden her for en stilling som sygeplejerske ved
Infirmeri Sjælland på Antvorskov Kaserne i Slagelse.

Om os
På Infirmeri Sjælland er vi 11 kollegaer i et tværfagligt team, som dækker en læge- og tandlægekonsultation for Forsvarets fastansatte og værnepligtige.

Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsklima til gavn for både medarbejdere og infirmeriets brugere, og du kan forvente at blive en del af en aktiv og engagerende arbejdsplads.

Som et infirmeri i Forsvaret, er vi underlagt Forsvarets Sanitetskommando, og vi har derfor også et tæt samarbejde med de 4 andre infirmerier i Forsvaret.

Om stillingen
Dine arbejdsopgaver består blandt andet i at hjælpe med at koordinere helbredsundersøgelser, vaccinationer og konsultationer i samarbejde med infirmeriets øvrige personale.

Du deltager i sygeplejen ved infirmeriet, og udfører blandt andet parakliniske undersøgelser, foretager vaccinationer, samt udfører behandling efter lægens ordination.

Afhængig af din baggrund kan du blive tilbudt efter- og videreuddannelse, som kan understøtte dine kliniske kompetencer og teoretiske viden. Det kan både være civile og militære kurser og uddannelser.

Forsvarets læge- og tandlægeklinikker har elektroniske booking- og journalsystemer.

Dit daglige tjenestested er ved infirmeriet på Antvorskov Kaserne. Infirmeriet dækker også konsultationen på Bornholm og i Vordingborg, som er bemandet.

Om dig
Du har dansk autorisation som sygeplejerske og mindst 5 års relevant hospitalserfaring. Det er en fordel, hvis du har relevant efteruddannelse fra tidligere beskæftigelse f.eks. konsultations- og/eller behandlersygeplejerske. Du har derudover kørekort til bil.

Som person er du ansvarsbevist, struktureret og kan arbejde selvstændigt. Udover dette er du fleksibel, pragmatisk og har gode samarbejdsevner, som kommer til udtryk i dine kommunikative evner både internt og med vores eksterne samarbejdspartnere.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og staten. Aflønningen sker på NYLØN med en basisløn på 26.750,44 kr. om måneden. Afhængig af dine kvalifikationer, vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18% af den pensionsgivende løn.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du skal være indstillet på, at du indgår i Forsvarets samlede opgaveløsning, hvilket også medfører, at du ved behov kan udsendes i mission af 2-3 måneders varighed.

I forbindelse med ansættelsen skal du være forberedt på at gennemføre en 5 ugers basisuddannelse for sundhedsfagligt personale. Basisuddannelsen foregår på vores Uddannelsescenter i Aabyhøj ved Aarhus.

Kontakt for yderligere information:
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos afdelingssygeplejerske Charlotte Brusen på telefon 7281 8175.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182.

Ansøgningsfristen er den 14. juni 2020. Vi forventer at holde samtaler ultimo juni 2020.

Hvis du går videre i processen, skal du være forberedt på at gennemføre Forsvarets fysiske basistest og helbredsvurdering, som foregår ved Forsvarets Rekruttering i Ballerup.

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2020, eller snarest derefter.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes som pdf-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Forsvarets Sanitetskommando
Forsvarets Sanitetskommando er den del af Forsvaret, som varetager Forsvarets Sundheds- og Sanitetstjeneste. Forsvarets Sanitetskommando udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhed, sanitet og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne. Derudover foretager vi inspektioner, udfører sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav. Endvidere er Forsvarets Sanitetskommando ansvarlig for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om vore udsendte i nationale og internationale operationer og på de danske infirmerier.
Igennem løsningen af disse opgaver sikrer Forsvarets Sanitetskommando soldatens helbred.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Application deadline:
14 Jun 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.06.2020
Geografiske områder
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Bornholm
Sydsjælland & Øer
Vestsjælland
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Human Resources
Medicinal & Sundhed
Rådgivning & Support
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1506280/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo