Få opslag som dette inden alle andre

Administrative medarbejdere til arbejdstid- og rejseadministration ved Flyvevåbnets Administrative Fællesskab – Flyvestation Karup

Forsvaret



Brænder du for at arbejde med administrative udfordringer inden for arbejdstid, rejser og personaleforvaltning, så bør du læse videre her.

Om os
Flyvevåbnets Administrative Fællesskab er en afdeling under Operations Support Wing.

Vi har ansvaret for at levere administrationsstøtte og HR-ydelser til Flyvevåbnets myndigheder, herunder forvaltning af alt fastansat personale.

Flyvevåbnets Administrative Fællesskab består af en central del i Karup kaldet Koordinationssektionen. Dertil kommer tre decentrale partnerenheder.
Koordinationssektionen, som du vil blive en del af, består af en ledelse og to elementer; et Policy- og koordinationselement samt Administrationselementet.

Din stilling er placeret i Administrationselementet, der blandt andet håndterer arbejdstid og
rejseadministration for alle operative myndigheder i Flyvevåbnet.

Vores motto er ”Effekt gennem støtte”, hvilket leveres af vores fagspecialister hver dag, med kunden i centrum og kvalitet i højsædet.

Hos os, vil du opleve en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt og godt humør.
Vi ønsker, at det administrative fællesskab er et godt sted at arbejde, hvorfor alle bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Om stillingen
Du bliver en del af Administrationselementet med 20 medarbejdere.
Dine væsentligste opgaver vil være arbejdstids- og rejseadministration for Flyvevåbnets operative myndigheder, herunder dialog og vejledning om arbejdstidsregler samt rejseregler for både medarbejdere og ledere.

Når der opstår behov for det, vil du herudover skulle støtte med andre administrative opgaver, til støtte for Flyvevåbnets operative myndigheder.
Derudover forventer vi, at du bidrager til løsning af Koordinationssektionens øvrige opgaver.

Om dig
Vi forestiller os at du har en kontorfaglig- eller anden relevant uddannelse og erfaring fra lignende stilling. Det er ønskeligt at du har erfaring med DeMars inden for arbejdstid, rejser og vi ser gerne du har erfaring med personalestyring og daglig administration.
Du trives i et miljø, hvor faglighed og fleksibilitet er en selvfølge og du kan håndtere opgaver som indimellem har korte deadlines.

Som person arbejder du struktureret og følger dine opgaver til dørs. Du besidder evnen til at løse opgaver og bevare overblikket i en alsidig og spændende hverdag. Derudover forventer vi, at du formår at samarbejde med forskellige mennesker på forskellige niveauer.
Du har sans for orden og detaljer dog uden at miste dit helhedsperspektiv, kundefokus og handlekraft.

Vi lægger desuden vægt på selvstændighed og evnen til at udfordre det bestående.
Kørekort til kategori B er en fordel, men ikke et krav til stillingen.

Ansættelsesvilkår
Som civil:
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for
Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende
fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen er 23.641,50 kr. pr. måned.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som militær:
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til HEM og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kaptajn Anne F.B. Nielsen på telefon 5191 1903 eller mail OSW-ACK-001@fiin.dk

Har du spørgsmål til civile løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-sagsbehandler Mette Sanggaard Kristensen på telefon 7281 9113.

Har du spørgsmål til militære løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-konsulent oversergent René Johannes Lund på mail FPS-BA-BS256@fiin.dk

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2020. Ansættelse efter aftale.

Stillingen er til besættelse snarest muligt, vi venter gerne på den rette.
For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM OPERATIONS SUPPORT WING
Operations Support Wing (OSW) opstiller Flyvevåbnets (FLV) kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Kapaciteterne indeholder bl.a. Air Mobile Protection and Recovery, Military Working Dog, Forward Aeromedical Evacuation, Joint Datalink Operations Centre, Flyvevåbnets Fototjeneste, Elektronisk Krigsførelses- og Opdateringscenter, DMI, Radiosonde og Bevogtningstjenesten. Endvidere forestår OSW uddannelser i form af FLV Basisuddannelse, missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser. Derudover leverer OSW administrativ støtte til FLV myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, og endelig varetager chefen for OSW garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Application deadline:
15 Jun 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.06.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Midtjylland
Uddannelse
Administration
Human Resources
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Administration
Human Resources
Organisation & Forening
Rådgivning & Support
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1508186/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo