Få opslag som dette inden alle andre

Administrativ medarbejder

Forsvaret


Har du lyst til at arbejde i en organisation, hvis primære opgave er at uddanne frivillige flyverhjemmeværnssoldater? Er du kendetegnet ved at være en særdeles dygtig og ambitiøs person med speciale indenfor administrationsområdet?

-Så er stillingen som administrativ medarbejder ved Flyverhjemmeværnets Planlægnings- og Ressourcesektion måske lige noget for dig!

Om os
Flyverhjemmeværnets Planlægnings- og Ressourcesektion varetager primært opgaver, som er rettet mod den frivillige struktur. Sektionen har ansvaret for planlægning, økonomi, logistikstøtte, etablissementsstøtte samt administrativ støtte til 28 underlagte hjemmeværnseskadriller.

Vi har ansvaret for vores sekretariat, som yder administrativ støtte til personale og eskadriller i den frivillige struktur, samt intern administrationsstøtte til staben.
Udover sektionschefen vil du få ni nye kolleger, som har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, og som er en blanding af civile og militære.

Vi er en fleksibel og geografisk adskilt arbejdsplads, men dit faste tjenestested vil være Vordingborg Kaserne. Du må forvente, at der kan forekomme tjeneste om aftenen og i weekender i forbindelse med møder og seminar, da vi er en organisation som beskæftiger sig med frivillige.

Vi tilbyder dig en spændende stilling med et fagligt stærkt og velfungerende team, som prioriterer en god kultur, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden. Vi er en arbejdsplads med en uformel omgangstone samt gode muligheder for kompetenceudvikling.

Der vil være mulighed for hjemmearbejde, efter aftale med sekretariatslederen.

Om stillingen
Som administrativ medarbejder varetager du sagsbehandling indenfor personaleforvaltning af frivillige og andre administrative opgaver såsom;

  • Bestilling af udrustning og mundering til frivillige.
    • Agere Superbruger på KFI, HJV.DK og sociale medier.
    • Registrering af post via KESDH WorkZone m.m.
    • Passe myndighedens hovedtelefonnummer.
    • Bidrage med sagsbehandling til Operations- og Støttesektion og Luftoperationssektion.
    • Assistance til chefen vedr. rådighedsvederlag, herunder indberetning og registrering.
    • Bestilling og administration af id-og havnekort.Du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag herunder på dine arbejdsopgaver. Du vil få mulighed for at benytte og videreudvikle dine kvalifikationer, og hos os, er dét at kunne udføre selvledelse en stor del af hverdagen.

Derudover vil du bidrage ved diverse ad hoc opgaver til støtte af den frivillige og faste struktur.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en kontorfagliguddannelse og/eller praktisk relevant erfaring fra en lignende stilling. Du har meget gerne erfaring fra tjeneste i Hjemmeværnet eller også har du et andet kendskab til Forsvarets-og Hjemmeværnets organisation, forvaltning og administration herunder brugen af systemerne SAP og SharePoint, men det er ikke et krav til stillingen.

Som person forestiller vi os, at du først og fremmest besidder en god helhedsforståelse. Du har en god indlevelsesevne og forståelse for de frivilliges arbejdsbetingelser.
Du har sans for detaljer, er god til at samarbejde og du mestrer at holde overblikket samt strukturere din arbejdsdag selvom den til tider kan være hektisk.

Vi forventer, at du er i stand til at udøve selvledelse og at du, på sigt, er i stand til at prioritere dine arbejdsopgaver med fokus på det frivillige personale og Flyverhjemmeværnets eskadriller.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen er 23.641,50 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at Lene Pommergaard Nielsen på telefon 9133 5015

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen, herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Julie Palmquist på telefon 7281 9159.

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2020 og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter.
Ansættelse den 1. august 2020.

Vi vil bede dig søge stillingen via nedenstående link.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FLYVERHJEMMEVÆRNET
Flyverhjemmeværnet er en særligt specialiseret del af Hjemmeværnet, som først og fremmest har til opgave at støtte Flyvevåbnet med at bevogte og sikre de danske flyvestationer. Flyvehjemmeværnet består af 28 hjemmeværnseskadriller, hvoraf den ene udgør Hjemmeværnets Flyvende kapacitet. Ud over bevogtning af Flyvevåbnets installationer anvendes Flyverhjemmeværnets frivillige også til løsning af opgaver andre steder i landet, når Forsvaret og Flyvevåbnet har brug for støtte. Det kan f.eks. være, når fly sikkerhedslander i civilt terræn eller mere skarpe bevogtningsopgaver i krise og ved forhøjet beredskab.
Flyverhjemmeværnet har samlet set ca. 4.500 frivillige, hvoraf ca. 1.300 er i den aktive struktur. Vi er 24 militære og civile medarbejdere i Flyverhjemmeværnets faste stab fordelt på Vordingborg og Karup samt en enkelt medarbejder i Aalborg.

Se mere på www.hjv.dk/oe/fhv Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk Application deadline:
15 Jun 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.06.2020
Geografiske områder
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordjylland
Sydsjælland & Øer
Uddannelse
Administration
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Administration
Human Resources
Jura
Organisation & Forening
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1508855/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo