Få opslag som dette inden alle andre

Centralindkøber til indkøb i Forsvaret

Forsvaret


Arbejder du struktureret og kan du bevare overblikket i pressede situationer, så er du måske den nye indkøber som Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i Ballerup står og mangler.

Om os
Vi er en indkøbsafdeling i FMI Supply Chain Division, som består af ca. 110 medarbejdere fordelt på fire sektioner: tre centralindkøbssektioner og en lokalindkøbssektion.
I Indkøbsafdelingen lægger vi vægt på høj faglighed og initiativ. Arbejdet i afdelingen foregår i en uformel omgangstone, og med et arbejdsklima, der bærer præg af stor aktivitet. Vi prioriterer den daglige trivsel og dialog højt.

Om stillingen
Som centralindkøber vil du indgå i et professionelt team af erfarne materielplanlæggere og indkøbere af reservedele til Forsvarets Militære område. Du bliver ansvarlig for genforsyning af et antal materielkapaciteter/varekategorier, herunder for at materielplanlægge, vedligeholde lagerstyringsdata samt disponere og indkøbe materialer/reservedele.

Derudover skal du:
- Validere indkøbsrekvisitioner og være ansvarlig for, at indkøb foregår inden for tildelt budgetramme, herunder styre beholdningsstørrelser.
- Placere indkøbsordrer og sikre gennemførelse og opfølgning af bl.a. betalings- og transportafvikling, varemodtagelse samt overholdelse af leveringstider.
- Placere renoveringsordrer, herunder omlagringsordrer.

Herudover forestår vi annoncering jævnfør Udbudsloven for indkøb op til tærskelværdien for EU-udbudsdirektiver

Om dig
Vi ser gerne, at har en kontoruddannelse eller lignende og har erfaring med materielplanlægning og indkøb/logistik i SAP. Derudover vil det være en fordel, hvis du har suppleret med en akademiuddannelse indenfor logistik og indkøb, men det er ikke et krav.
Kendskab og/eller erfaring med Udbudsloven og offentlige indkøb er ligeledes en fordel.

Du bidrager til et godt samarbejde, og du kan formulere dig på skrift og i tale såvel på dansk som engelsk. Du er serviceminded og har flair for at håndtere mange forskelligartede opgaver.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen er 26.240,00 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, kan du kontakte indkøbssektionschef Birgit Fangel Søgaard på telefon 7281 4151.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Dorthe Rasmussen på telefon 7281 9169.

Ansøgningsfristen er 7. juni 2020. Samtaler vil blive afholdt i uge 25/26.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.
FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Application deadline:
07 Jun 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.06.2020
Geografiske områder
Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Produktion, Logistik & Transport
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Indkøb
Transport & Logistik
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1508856/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo