Få opslag som dette inden alle andre

Lærer søges til Åvangsskolen

Bornholms Regionskommune



Besættes pr.
01-08-2020

Er du vores nye kollega, der brænder for at gøre en forskel?
Vil du være en del af vores arbejdsfælleskab?

Vi søger en fuldtids lærer (37/37) i fast stilling med fagene matematik, natur/teknik og gerne idræt pr. 1. august 2020. Hvis du ikke har hele pakken, så finder vi ud af det.
Åvangsskolen er øens største skole med nye læringsmiljøer. Vore visioner og værdier samt arbejdet i PLC og pædagogisk udvalg skaber nu en tydelig retning for udviklingen af skolen. Begreberne skoleglæde og fællesskabsfølelse er vigtige for os og har været mål for de traditioner, vi har sat i værk.
Vi arbejder i selvstyrende årgangsteams med et mål om at udvikle professionelle læringsfællesskaber i 2020 med refleksion, videndeling og fælles forberedelse som en naturlig arbejdsform for at sikre at alle elever udfordres.
Krumtappen i styrkelse af elevernes læring og trivsel er vores pædagogiske læringscenter, hvor der med udgangspunkt i analyse af data arbejdes med forebyggende og foregribende.
Åvangsskolen er ikke bare ord og visioner på en planche. Vore værdier findes i hjernen, i hjertet og i benene. Vi er samtidig en skole, hvor der er højt til loftet. Vi sætter ordentlighed i de menneskelige relationer højt.
Vi søger en kollega som har empati, humor og gode samarbejdsevner, både i forhold til elever og forældre. Vi søger en kollega som har en åben tilgang til nye opgaver og lyst til at deltage i udvikling af vores skole.
Søg stillingen hvis du er:

  • læreruddannet, fagligt dygtig og en engageret underviser
  • en lærer med gode evner for samarbejde omkring elever med forældre, kolleger og ledelse
  • inkluderende, har en anerkendende tilgang til andre mennesker og kan favne mange forskellige børn
  • teamplayer og byder ind i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i dit team.
  • interesseret i at indgå som en del af de professionelle læringsfællesskaber, som skolen er i gang med at udvikle
  • ikke bange for at afprøve nye ting, lære af fejl, evaluere og reflektere med team og ledelse for at udvikle ny praksis

Du er altid velkommen til at slå på tråden for at høre mere om stillingen. For vi er meget bedre i virkeligheden!
Vi glæder os til at snakke med dig.

Fakta om Åvangsskolen:
Vi er en skole med ca. 627 elever og 80 medarbejdere, fordelt i 10 årgangsteams, en SFO og en administration med 3 sekretærer, to faglige koordinatorer, en skoleleder og to afdelingsledere.
Læs mere om skolen her: https://aavangsskolen.aula.dk/aavangsskolens-udviklingsplan
Visioner
På Åvangsskolen arbejder de ansatte, forældre og børn i fællesskab for at skabe skoleglæde, hvor

  • børnene er nysgerrige, motiverede og har lyst til at lære
  • børnene styrkes i troen på sig selv og egne evner
  • børnene indgår og udvikler sig i læringsmiljøer, der er præget af høj faglighed og mulighed for fordybelse med afsæt i den enkeltes potentiale
  • børnene udvikler deres sociale kompetencer i et trygt fagligt og socialt fællesskab
  • børnene indgår i gode relationer og oplever at blive set.
  • børnene oplever en kreativ, innovativ og eksperimenterende undervisning
  • børnene forholder sig til og indgår aktivt i den verden, de lever i - både lokalt og globalt.

Værdier
På Åvangsskolen arbejder de ansatte, forældre og børn sammen for at skabe et godt fællesskab med følgende værdier:

  • Vi møder andre mennesker positivt og med udgangspunkt i deres potentialer
  • Vi respekterer forskelligheder og møder hinanden med åbenhed og interesse
  • Vi har klare forventninger til hinanden i åben dialog
  • Vi oplever os som en del af fællesskabet på skolen
  • Vi forventer det bedste af hinanden og indgår ansvarligt i fællesskabet
  • Vi bliver dygtigere af at lære med og af hinanden
  • Vi gør os umage hver dag
  • Vi er åbne for nytænkning
  • Vi involverer hinanden, har medindflydelse og tager ansvar
  • Vi vægter dannelse til en verden og en fremtid i forandring

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Ansættelsen er pr. den 01-08-2020.

Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 07-06-2020.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 24/25.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Indskoling/SFO Hanne Vesth på 56923152 eller 29494249, Morten Jørgensen på 56923156, leder af Overbygning Rikke Marianne Melby Beier på 21422550 eller skoleleder Thomas Mogensen på 30182007.

Bornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?
Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

Ansøgningsfrist
07-06-2020 23:59

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bornholms Regionskommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (07.06.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Bornholm
Nordsjælland
Uddannelse
Humaniora
Klima, Miljø & Energi
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Teknik
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Bornholms Regionskommune - hurtigt overblik


Placering
Ullasvej 23
3700 Rønne
Logo: Bornholms Regionskommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.brk.dk


Bornholms Regionskommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1510013/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo