Få opslag som dette inden alle andre

Ingeniør til Skibsteknologisektionen ved Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen

Forsvaret



Har du en bred teknologisk forståelse og evner du at løse teoretiske som praktiske opgaver på Søværnets skibe? Så har du her en særlig mulighed for at arbejde med skibsteknik på specialistniveau og få ansvar som daglig leder af skibselementet i teknologisektionen under Kapacitetsdivision Maritim (KAMA).

Om os
Skibsteknologisektionen er det teknologiske kompetencecenter i KAMA, som er ansvarlig for alle Forsvarets maritime kapaciteter, herunder også den omkostningseffektive drift af de sejlende enheder og maritime systemer.

Derudover tilrettelægges og gennemføres blandt andet eftersyn, anskaffelses- og modifikationsprojekter, samt afhændelse og udfasning af eksisterende enheder for Søværnet, Marinehjemmeværnet og Kystredningstjenesten

Vi arbejder i et spændende, uformelt, bredt fagligt funderet arbejdsmiljø, med god mulighed for sparring og videreudvikling.

Om stillingen
Som Elementleder er du en del af skibsteknologisektionen og leder for et team af specialister, bestående af erfarne ingeniører. Du varetager den daglige koordinering og fordeling af opgaver, sikrer udvikling af dine medarbejdere, årlige samtaler, m.m.

I din rolle som specialist, medvirker du i løsning af opgaver, følger den komplette opgaveproces og yder teknisk support indenfor en række skibstekniske områder, primært indenfor generel skibsdesign og konstruktion, GRP og stabilitet.

Andre opgaver for stillingen kan være:

  • Udarbejdelse af specifikationer og specificering i forhold til diverse militære- og myndighedskrav (DNV-GL, Søfartsstyrelsens, etc.), for henholdsvis vedligehold og materieanskaffelser.Der må påregnes rejseaktivitet da opgaverne ofte løses på Forsvarets egne værksteder, hos underleverandører i ind- og udland, mv. Vi anslår 20-30 rejsedage årligt.

• Ledelse af delprojekter i forbindelse med materielanskaffelser og modifikationer

• Vurdering og godkendelse af dokumentation.

• Projektopfølgning ved underleverandører og værfter.

• Planlægning og koordinering af testforløb.

• Indarbejdelse og efterlevelse af relevante klassifikationsselskaber og myndigheders designkrav, interne og nationale konstruktionsstandarder, STANAG m.v.

Om dig
Vi forestiller os, at du er skibsingeniøruddannet.

Derudover er du:

• Fagligt stærk og har et bredt skibskendskab fra den maritime branche.

• Arbejder godt selvstændigt samtidig med du er en proaktiv, fleksibel og engageret medspiller, med fokus på et godt samarbejde.

• Har en udadvendt personlighed, gode kommunikationsevner såvel i tale som på skrift, både på dansk og engelsk.

• Forstår at uddelegere og samtidig holde fokus på og fast i opgaverne, således at du også kan prioritere når det er nødvendigt.

Ansættelsesvilkår
Som ingeniør bliver du ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem finansministeriet og akademikere i staten under IDAs forhandlingsområde, basistrin 4 - 8. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle et pensionsgivende kvalifikationstillæg. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele dit ansættelsesforhold.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Kapacitetsmanager Ole Madsen telefon 25 41 52 41 eller Sektionschef René Rasmussen telefon 25 41 52 27.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Agrin Safari på telefon 72 81 91 33.

Ansøgningsfristen er den 8. juni 2020. Vi forventer at holde samtaler løbende. Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig søge jobbet via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, bedes du medbringe disse til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen igennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARSMINISTERIET, MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSEN (FMI)
Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) fungerer som materielfagligt videns center og logistisk myndighed. I samarbejde med Værnsfælles Forsvarskommando med underliggende værnsstabe sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i i ind- og udland. Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk Application deadline:
08 Jun 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (08.06.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Maskin & Design
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Konstruktion & Beregning
Ledelse & Planlægning
Rådgivning & Support
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1510435/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo