Få opslag som dette inden alle andre

Måledatabehandler: Vil du være teknisk specialist i hjertet af Danmarks kritiske infrastruktur?

Evida


Evida tegner, bygger og vedligeholder de mere end 18.000 kilometer rør, der fordeler gas rundt i hele landet. Vores rolle og betydning forpligter, for når vi skaber forandringer og nye løsninger sammen, kan det mærkes i hele samfundet.

Som måledatabehandler spiller du en vigtig rolle i, at Evida opleves som en seriøs og professionel samarbejdspartner. Du er med til at varetage den daglige drift og til at sikre et godt datagrundlag.

Hvis du ligesom os er drevet af at løse komplicerede udfordringer, kan du også blive en del af holdet og en vigtig brik i løsningen af den næste store opgave.

Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi samler og udvikler det nationale gasdistributionsselskab samtidig med, at vi er midt i en grøn omstilling. Vi skal skabe en fælles kultur og finde fælles løsninger blandt andet inden for IT, hvor vi i den kommende tid skal have sammenlagt systemer og implementeret nye systemer. Som vores nye kollega er det derfor vigtigt, at du trives i en omskiftelig hverdag.

Store datamængder og stor ekstern kontaktflade
Vores afdeling hedder Måledata og Aktørkommunikation, som er en del af området Kunder. I tæt samarbejde med gasleverandørerne servicerer vi ca. 400.000 gasforbrugere i Danmark, både private og erhverv. Vi lægger vægt på at levere en god service til vores kunder og samarbejdspartnere.
Måledata og kvaliteten af vores data er helt afgørende, og det er her, du kommer ind i billedet som én af vores specialister på området. Sammen med dine kolleger skal du blandt andet arbejde med at validere og korrigere månedsafregninger, lave forbrugskorrektioner og saldoafregne. Du skal godkende registrerede aflæsninger og håndtere adresseflytninger og leverandørskifter. En væsentlig del af din hverdag bliver at varetage EDI-kommunikationen med aktører på gasmarkedet. Du bliver desuden en del af vores datavagt.

Imødekommende og detaljeorienteret
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du trives med at arbejde med tal og holde styr på store datamængder. Du har erfaring med at arbejde med måledata eller afregning – eller måske begge dele.
Tal, herunder Excel, er dine spidskompetencer, og du har flair for it og færdes hjemmevant i de gængse MS Office-programmer. Du har en logisk tankegang, og du arbejder grundigt: Du kan lide at sætte dig ind i komplekse opgaver. Du bevarer overblikket og prioriterer mellem mange og forskelligartede opgaver. Og så har du en naturlig interesse for at lære nyt, du undrer dig, stiller spørgsmål og kommer med nye idéer.
Som kollega er du god til at samarbejde og dele dine gode oplevelser med teamet. Vi har en kultur, hvor vi hjælper hinanden, og hvor samarbejde er et nøgleord. Du bliver omgivet af dedikerede kolleger, som hver dag gør sig umage for at levere gode resultater.

Vi samler på medarbejdere, som kan og vil på egen hånd og sammen med andre, og vi sætter en ære i at finde løsninger sammen.

Vi tilbyder
Hos os kan du i fællesskab med mere end 400 dygtige kollegaer blive en vigtig brik i Danmarks energiforsyning og dermed også i den grønne omstilling. Vi tilbyder en løn, som matcher dine kvalifikationer.

Dit arbejdssted er Viborg, men du kan lejlighedsvist have arbejdsdage på vores andre lokationer i Danmark.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte måledataspecialist Line Bøgelund Gehrt tlf. 6225 9520 eller Funktionsleder Kirstine Tronhjem Rod på tlf. 2010 1200

Send os din ansøgning på https://evida.dk/job/, så vi har den senest den 5. juni 2020.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og derfor afholder vi løbende samtaler.

Ansøgningsfrist: 05-06-2020



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (05.06.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Midtjylland
Uddannelse
Ingen angivet
Arbejdsområde
IT - Software
Konstruktion & Beregning
Få opslag som dette inden alle andre

Evida - hurtigt overblik


Evida
Evida
Vi distribuerer gas til mere end 400.000 danske hjem og virksomheder.

Placering
Vognmagervej 14
8800 Viborg
Logo: Evida
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://evida.dk/


Evida i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1511279/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo