Få opslag som dette inden alle andre

Aktuar til tilsynet med pensionskasser

Erhvervsministeriet

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige


Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Læs mere...

Aktuar til tilsynet med pensionskasser

Kunne du tænke dig en central placering i det danske pensionssystem? Så har du nu chancen for et spændende job i Finanstilsynet.

Vi søger en ny kollega til at indgå i vores spændende hverdag, hvor vi fører tilsyn med pensionskasser ved en kombination af inspektioner på stedet, løbende overvågning og følsomhedsanalyser. Vi søger en faglig kompetent og engageret profil, gerne med praktisk erfaring og et godt indblik i liv og pensionssektoren. Har du derudover erfaring med politiske processer, vil det være en stor fordel.

Du vil få god indsigt i en række aktuelle spændende forhold på tværs af sektoren, og du kommer til at deltage i tilsynsopgaverne. Det indebærer bl.a., at du kommer til at deltage i vurderingen af virksomhedernes centrale aktuarmæssige og økonomiske forhold, risikostyrings-setup samt ledelses- og beslutningsstrukturer.

Hvad forventer vi af dig?
Vi forestiller os, at du bliver motiveret af at få:

  • et stort fagligt ansvar
  • dyb indsigt i branchen og i de enkelte virksomheders forretningsmodeller og tilknyttede risici
  • indgående kendskab til den finansielle regulering
  • en stor kontaktflade til branchen

Vi forestiller os, at du har en baggrund som cand.act. eller lignende. Du har gerne et godt og bredt kendskab til Solvens II reglerne og praktisk erfaring fra sektoren i forhold til passivsiden, risikostyring, opgørelse af solvenskapitalkravet eller andre centrale områder.

Kan du sætte kryds ved følgende fire karaktertræk, er du et godt match til stillingen:

1. Du er en dygtig analytiker
Du er analytisk skarp og arbejder struktureret med sans for detaljen.

2. Du driver processer og er resultatorienteret
Du har en god energi og tager ansvar for processer og resultater i forbindelse med opgaveløsning.

3. Du har gode samarbejdsevner
Du er nysgerrig, har en åben og positiv tilgang og er ikke bange for at stille spørgsmål. Samtidig føler dig motiveret af forskelligartede opgaver. 4. Du har lyst til at arbejde i et højt tværfagligt og politisk miljø
Du har lyst til at arbejde i et tilsynsfagligt miljø med kollegaer, der ikke nødvendigvis har de samme faglige og erfaringsmæssige kompetencer som dig. Og til at arbejde i et miljø, hvor der hele tiden er behov for at tænke både interne og eksterne interessenter ind i opgaveløsningen.

Hvilke opgaver skal du løse?
Du kommer til at arbejde med forskellige aktuarmæssige problemstillinger, herunder skal du være med til at foretage gennemgang af virksomhedernes løbende indberetninger og ikke mindst deltage i de løbende inspektioner, hvor vi har fokus på relevante forsikringsrisici og virksomhedernes styring heraf. Kontoret har ansvaret for at godkende fusioner og bestandsoverdragelser samt for at godkende interne modeller, og kontorets aktuarer spiller en vigtig rolle i den forbindelse. Du vil derudover få mulighed for at deltage i kontorets arbejde med overgangen til nye metoder for værdiansættelse af forsikringsforpligtelser.

Vi har løbende fokus på at optimere vores tilsyn, så stillingen rummer også mulighed for at bidrage til videreudviklingen af relevante tilsynsværktøjer og -tilgange. Du vil indgå i et kontor, der består af både jurister, økonomer og aktuarer, og du vil få engagerede kolleger, der er vant til at sparre med hinanden i et fagligt stærkt miljø. Din hverdag vil foregå i et hus, hvor der er et højt aktivitetsniveau, men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø.

Arbejdet indebærer en bred kontakt til tilsynets øvrige kontorer, de virksomheder, som er under tilsyn og andre relevante interessenter, herunder det politiske system, så det er en fordel, hvis du trives i en opsøgende rolle.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for at forhandle individuelle tillæg efter kvalifikationer. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og fodbold-, løbe- og badmintonklubber.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest den 7. juni 2020. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser inkl. resultater og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef Line Bergmann på 33 55 84 45.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores Rekrutteringspartner Simon Scott Hansen på 91 33 70 24.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Hvem er Finanstilsynet?
Finanstilsynet er en styrelse under Erhvervsministeriet. Vi arbejder for, at borgere og virksomheder har tillid til den finansielle sektor og de finansielle markeder. Det gør vi blandt andet ved at føre tilsyn med, at banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter overholder eksempelvis forbrugerbeskyttende regler. Vi udarbejder også lovgivningen. Og vi samarbejder internationalt for at være på forkant med udviklingen og sikre de danske virksomheders finansielle produkter. Finanstilsynet er et stærkt lærings- og videnshus med ca. 360 medarbejdere, der ligger på Østerbro i København med FN Byen og de nye kvarterer i Nordhavn som naboer.

Application deadline:

07-06-2020

Hjemmeside:
www.finanstilsynet.dk

Kontaktpersoner:

E-mail

E-mail

E-mail

E-mail

Flere ledige stillinger

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Erhvervsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.06.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Bank & Forsikring
Data & analyse
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Erhvervsministeriet - hurtigt overblik


Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet arbejder for at skabe øget vækst og velfærd i Danmark ved at sikre, at borgere og virksomheder oplever gode vilkår og rammer for vækst. Erhvervsministeriet arbejder således med en lang række problemstillinger og initiativer inden for områder som erhvervs- og finansiel regulering, konkurrence- og forbrugerforhold, erhvervsfremme mv.

Placering
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Logo: Erhvervsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.em.dk


Erhvervsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1511963/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo