Få opslag som dette inden alle andre

Værdiorienteret skoleleder til Munkevængets Skole

Kolding Kommune

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige


Værdiorienteret skoleleder til Munkevængets Skole

Kolding Kommune søger en ny skoleleder til Munkevængets Skole med tiltrædelse 1. august 2020.

Munkevængets Skole søger en skoleleder, der har ambitiøse mål for elevernes læring, trivsel og dannelse. Ifølge Undervisningsministeriet er Munkevængets Skole en af de allerbedste skoler i Danmark til at løfte eleverne fagligt. Derfor søger vi en leder, der fastholder fokus på kerneopgaven og kan være medskabende i at drive en god skole med en høj faglighed og trivsel for lokalområdets børn. En leder, der ser det enkelte barn, den enkelte familie, den enkelte medarbejder og favner mangfoldigheden.

Munkevængets Skole

Munkevængets Skole er en ambitiøs og udviklingsorienteret skole med omkring 500 elever. Skolen rummer mange forskellige børn og voksne - det ser vi som en af skolens allervigtigste styrker. Vi arbejder ud fra fem værdier, som vi bestræber os på at efterleve – det gælder både for elever og hele personalet.

  • Ansvar
  • Faglighed
  • Omsorg
  • Engagement
  • Respekt

Herudover er der i samarbejde med skolebestyrelsen udarbejdet en række principper, der sætter fundamentet for, hvordan skolen håndterer de vigtigste emner i og udenfor skoletiden.

Munkevængets Skole er en spændende skole, som tilbyder mange typer undervisning med både almene klasser, men også med et specialcenter for ordblinde elever, tilbud om talentundervisning og modtageklasseundervisning. Skolen har derfor mange stærke faglige miljøer at trække på i dagligdagen, ligesom skolen vægter, at alle lærere underviser i de linjefag, de er uddannet i, sådan at al undervisning står på et solidt fagligt grundlag.

Munkevængets skole ønsker, at den gode omgangstone og det positive undervisningsmiljø er i fokus. Derfor arbejder vi blandt andet med PLUS (Positiv Læring i Undervisning og Samspil), der bygger på følgende værdier: Respekt – Omsorg – Ansvar. Du kan se en video om Munkevængets Skole og vores arbejde med PLUS her.

Munkevængets Skole er opdelt i mindre afdelinger, hvor elever og personale kender hinanden særlig godt. Det giver trygge elever og trivsel hos medarbejderne. Skoleindsatsen på Munkevængets Skole underbygges af SFO, fritidsklub- og ungdomsklub hvor både skolens elever og områdets unge er velkomne og hvor deres aktiviteter understøttes af pædagogisk uddannet personale.

Skolen ligger i området med Munkebo og skolelederen er derfor naturligt en aktiv medspiller i kommunens boligsociale indsats, ligesom skolelederen arbejder sammen med områdets lokale samarbejdspartnere og gerne blander sig i området og områdets positive udvikling. På Munkevængets Skole er vi stolte af at tilbyde en god skole og et godt læringsmiljø til alle distriktets børn.

Skolelederen kommer til at stå i spidsen for et ledelsesteam på fem, som sammen sætter retning for en unik skole med et stærkt fagligt læringsmiljø og en unik kultur, hvor det ikke kun er samarbejdet mellem lærer og pædagoger, der prioriteres, men hvor der er fokus på hele personalegruppen med respekt for alles arbejde. Vores tanke er, at vi løfter i flok og vi lykkes i flok.

Faglige forventninger til dig

Skal du være leder på Munkevængets Skole, så forventer vi du brænder for vores skole, for vores værdier og for vores elever og familiers forskelligheder.

Vi forventer indledningsvis, du er uddannet lærer og har er god forståelse for en skoles profil og drift. Du lider ikke af berøringsangst og du har solid erfaring i den svære samtale, som du håndterer med både respekt og ordentlighed uanset, om det er elev eller personalesager.

Det er et krav, du har ledererfaring og/eller en relevant lederuddannelse bag dig, sådan du er bevidst om dit ledelsesrum og dit dobbelte lederskab. Du er tydelig og nærværende i din ledelse uden at blive firkantet, og du formår at guide og coache dine medarbejdere, sådan at I sammen bliver bedre. Du evner at uddelegere, og du udviser stor tillid til, at både dine ledere og dit personale også kommer til dig.

Du er ambitiøs i forhold til at videreudvikle en god skole med høj trivsel og faglighed både på og for skolen. Du er stærk i dine relationer, og du danner gode naturlige netværk, hvor du ser muligheder frem for begrænsninger. Du er synlig på skolen og derfor ved både elever og forældre, at de kan komme til dig, og de er aldrig i tvivl om, du vil det bedste for både dem og for vores skole.

Du får en unik rolle, hvor du også vil få mulighed for at komme med i forskellige tværkommunale arbejdsgrupper omkring de udsatte boligområder og for hvordan Munkevængets Skole fortsat kan være en attraktiv skole i lokalsamfundet.

Skoleområdet i Kolding Kommune

Kolding Kommune har ca. 90.000 indbyggere, hvoraf de 10.000 er elever. Kommunen har 21 folkeskoler, 3 specialskoler og 7 fri – eller private grundskoler.

Kommunens skoleledere arbejder tæt sammen i mindre netværksgrupper, hvor der er plads til dialog, spørgsmål og undring. Alle skoleledere inddrages og bidrager til udviklingen af skoleområdet. Kolding Kommunes skolepolitik fordrer, at vi tror på værdien af den fælles folkeskole, hvor vi i netværk og i stærke samarbejdsrelationer skaber det bedste skoletilbud.

Fællesskab – fordi resultater er noget vi skaber sammen.

  • Glad i skole – fordi trivsel er et fundament for læring.
  • Lyst til at lære – fordi læring giver mening.
  • Forskellighed - fordi alle kan bidrage.

Flere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte:

  • Skolechef Karen Mortensen på 2132 4036
  • Skolebestyrelsesformand Mustafa Sayegh på 4239 8385
  • Afdelingsleder Brian Petersen på 2135 0499

Vi opfordrer til, at du besøger skolen. Du bedes kontakte Afdelingsleder Brian Pedersen via ovenstående nummer for at aftale tid for en rundvisning.

  • Kolding Kommunes Skolepolitik
  • PLUS på Munkevængets Skole

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning via knappen "ansøg"

Send din ansøgning med relevante bilag, så vi har din ansøgning senest 5. juni 2020.

Vi forventer at holde 1. samtale 17. juni og 2. samtale 25. juni.

Mellem de to samtaler vil være et uformelt kaffemøde med skolechef Karen Mortensen den 23. juni, ligesom der gennemføres en personprofilanalyse med personlig tilbagemelding af HR. Der trækkes referencer forud for 2. samtale.

Vi forventer vores nye skoleleder tiltræder 1. august 2020.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kolding Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.06.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Sydøstjylland
Uddannelse
Human Resources
Humaniora
Organisation & Ledelse
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Kolding Kommune - hurtigt overblik


Placering
Nytorv 11
6000 Kolding
Logo: Kolding Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.kolding.dk


Kolding Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1512028/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo