Få opslag som dette inden alle andre

Ph.d. i politologi - evidensbaseret politik

Roskilde Universitet (RUC)



Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet, søger en ph.d. i politologi - evidensbaseret politik fra 1. oktober 2020 eller snarest muligt derefter. Stillingen som ph.d. er tidsbegrænset til 3 år.

Overordnet beskrivelse af ph.d.-projektet
Ph.d.-projektet indgår i et forskningsprojekt om evidensbaseret politik i ministerier, der er er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond og ledet af lektor Jesper Dahl Kelstrup. Forskningsprojektet undersøger hvorfor og hvordan evidensstandarder påvirker vidensanvendelse i to danske ministerier. Baseret på modstridende antagelser i tidligere forskning undersøger vi, om henholdsvis højere eller lavere evidensstandarder resulterer i mere vidensanvendelse i ministerierne og den lovgivning, som de er med til at forberede. Vi tester antagelserne på beskæftigelsesministeriets politik om aktiv beskæftigelse, der sætter høje og eksplicitte kvalitetsstandarder og på børne- og undervisningsministeriets politik om folkeskolen, der sætter lavere og mere inkluderende standarder. Ved at teste antagelserne på grundlag af dokumentanalyse, interviews og surveys vil forskningsprojektet bidrage med ny og vigtig viden om hvorfor, hvordan og med hvilke effekter ministerier lærer af og bruger evidens.

Ph.d.-projektet udgør en central del af det ovenstående forskningsprojekt, som det vil indgå i samspil med. Ph.d.-projektet vil blive skrevet på engelsk på baggrund af empiri fra danske ministerier. Arbejdstitlen på ph.d.-projektet er: “Evidence-based policy-making in ministries. Explaining the effects of evidence standards on knowledge utilization”. Ph.d.-projektet har samme analytiske og tidsmæssige fokus, som det overordnede forskningsprojekt. Fokus i ph.d.-projektet skal omfatte, men er ikke begrænset til, følgende spørgsmål:

    • Hvordan kan man indfange ministeriers strategier for evidens og deres kvalitetsstandarder, og hvordan anvender de to ministerier evidens i praksis?
    • Hvordan kan man udvikle og anvende et pålideligt mål for anvendelse af evidens i konkrete lovgivningsdokumenter, aggregeret og over tid i ministerier?
    • Hvad forklarer sammenhængen imellem kvalitetsstandarder for evidens og anvendelse af evidens i praksis i de to ministerier?

    I ph.d.-projektet indgår et teoretisk arbejde med at kortlægge aktuel forskning i evidensbaseret politik. Projektet indbefatter ligeledes et analytisk arbejde med at indsamle og kode en række dokumenter, udvikling og anvendelse af en skala til at analysere dokumenter, udvikling og gennemførelse af en surveyundersøgelse og udvikling og gennemførelse af kvalitative interview med ansatte i ministerier og i forskellige andre organisationer med relation til de to politikområder, som projektet fokuserer på. Der er desuden lagt op til at der indgår et udlandsophold, deltagelse i internationale konferencer og deltagelse i en workshop med internationale forskere i ph.d.-projektet.

    Ansøgere bedes indsende en projektbeskrivelse på 3-4 sider, hvor der redegøres for, hvordan ph.d-projektet kan gennemføres. Beskrivelsen skal inkludere en kort beskrivelse af 3-4 delprojekter, der forventes at kunne publiceres som artikler i anerkendte internationale politologiske tidsskrifter. Temaerne for delprojekterne skal relaterer sig til de ovenstående tre temaer.

    Ansøgere er velkomne til at kontakte lektor Jesper Dahl Kelstrup for en uddybning af ph.d.-projektet og samspillet med det forskningsprojekt, som det indgår i.

    Ph.d.-skolen
    Du vil blive indskrevet som ph.d.-studerende ved Ph.d.-skolen for Samfundsvidenskab og Erhverv. Vi laver ph.d.-uddannelse og forskning i et interdisciplinært, internationalt og professionelt miljø. Ph.d.-skolen er en del af et dynamisk forskermiljø, hvor forskerne er dedikerede til at forstå samfundet i forskellige kontekster. Vores forskere kommer fra hele verden og forskeremnerne er geografisk, teoretisk og metodiske diverse. Du vil som ph.d.-studerende være tilknyttet forskningsmiljøet Roskilde School of Governance: https://forskning.ruc.dk/da/organisations/roskilde-school-of-governance samt ph.d.-programmet public administration and politics.

    Ansvar og opgaver
    Ph.d.-stillingen er en uddannelsesstilling, og hovedopgaverne i stillingen er fastsat i kapitel 3 i Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152430)

    Kvalifikationer
    Du skal have en samfundsvidenskabelig kandidatgrad eller tilsvarende. Vi kræver dokumenterede kvalifikationer inden for:

    • Færdigheder i kvantitative og kvalitative metoder
    • Viden på kandidatniveau om den offentlige forvaltning, herunder ministeriers rolle i at forberede, rådgive om og implementere politik
    • Gode engelskkundskaber i skrift og tale

    Vi ser også gerne, at du har erfaring med:

    • Kodning af dokumenter i NVivo eller tilsvarende
    • Udarbejdelse og analyse af ekspertinterview
    • Udarbejdelse og gennemførelse af surveys
    • At foretage systematiske literraturreviews

    Endelig lægger vi vægt på, at du er initiativrig og har gode samarbejdsevner. Vi forventer, at du deltager i instituttets daglige aktiviteter og har lyst til at deltage i samarbejder både inden for dit fagområde og på tværs af fag.

    Bedømmelse
    I bedømmelsen vedrørende ansættelse vil der blive lagt vægt på;

    • Relevant kandidatuddannelse eller tilsvarende (i henhold til Danish Qualifications Framework for Higher Education: https://ufm.dk/en/education/recognition-and-transparency/transparency-tools/qualifications-frameworks/other-qualifications-frameworks/danish-qf-for-higher-education?set_language=en&cl=en).
    • Øvrige akademiske kvalifikationer beskrevet i stillingsopslaget.

    I bedømmelsen vedrørende indskrivning vil der herudover blive lagt vægt på;

    • Uddannelseskompetencer og eventuelle yderligere faglige kvalifikationer
    • Karakterer på kandidatuddannelse eller tilsvarende
    • Kvalitet og relevans i projektbeskrivelsen
    • Kvalitet og relevans af de metodologiske og teoretiske valg
    • Konsistens og sammenhæng mellem projektet og valget af metode og teori
    • Om projektet forekommer realistisk og muligt at gennemføre
    • Tilstrækkelige kvalifikationer og erfaringer til at kunne gennemføre ph.d.-projektet
    • Relevansen af projektet for ph.d.-skolen

    Mere information
    For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt Jesper Dahl Kelstrup på (+45) 51344310 eller e-mail kelstrup@ruc.dk. For administrative eller tekniske spørgsmål bedes du kontakte Annika Mogensen, annikam@ruc.dk; +45 4674 3499.

    Ansættelsesvilkår
    Ansættelsen er omfattet af Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten og Cirkulære om protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter. Der er tale om en ansættelse på fuldtid, 37 timer om ugen med reference til Institutleder Peter Kragelund.

    Udvælgelse til faglig bedømmelse
    Efter ansøgningsfristens udløb udvælger formanden for ansættelsesudvalget – efter rådgivning fra ansættelsesudvalgets medlemmer inklusiv formanden for bedømmelsesudvalget – et antal ansøgere til faglig bedømmelse. Hver enkelt ansøger meddeles herefter, om vedkommende er blandt de ansøgere, som er sendt videre til faglig bedømmelse. De udvalgte kandidater vil blive informeret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget, og hver ansøger vil blive givet mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger til bedømmelsesudvalgets sammensætning og – senere – sin bedømmelse.

    Ansøgere, der ikke er sendt videre til faglig bedømmelse, kan ikke forvente at høre mere, før der er truffet beslutning om ansættelse, med mindre der på et senere tidspunkt i rekrutteringsprocessen udvælges yderligere til faglig bedømmelse.

    Ansøgning
    Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

    Ansøgningen skal være på engelsk og skal indeholde:

    1. Ansøgning

    2. CV

    3. Dokumentation for uddannelse inkl. karakterudskrift fra kandidatuddannelse eller tilsvarende

    4. Din beskrivelse af ph.d.-projektet

    5. Din tidsplan for ph.d.-projektet

    6. Hvis relevant: Dokumentation for yderligere forsknings- eller undervisningskvalifikationer

    Ansøgningsfristen er 31. juli 2020.
    Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget I betragtning.

    Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

    Application deadline:
    31 Jul 2020

    Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

    læs opslaget hos Roskilde Universitet (RUC)



    gem
    husk frist
    print
    send til mig
    Ansøgningsfrist d. 31.07.2020
    Geografiske områder


    Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

    Ansøg
    Opslagstype
    Fuldtidsjob
    Ph.d. & forskning
    Geografi
    Østsjælland
    Uddannelse
    Humaniora
    Samfundsvidenskab
    Sprog, Media & Kommunikation
    Undervisning & Pædagogik
    Arbejdsområde
    Data & analyse
    Forskning & Udvikling
    Organisation & Forening
    Politik & Samfund
    Rådgivning & Support
    Undervisning
    Få opslag som dette inden alle andre

    Roskilde Universitet (RUC) - hurtigt overblik


    Placering
    Universitetsvej 1
    4000 Roskilde
    Logo: Roskilde Universitet (RUC)
    Efterspørgsel efter nye talenter

    Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


    Webside

    Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

    http://www.ruc.dk


    Roskilde Universitet (RUC) i Google

    Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




    https://jobbank.dk/job/1515922/
    Karriereprofil i Jobbanken
    Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
    nej tak, tag mig til jobopslaget
    nej tak, vis ansøgningsinfo