Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandler med interesse i Information Management til Information Services Branch i C3-staben i NATOs hovedkvarter (genopslag)

Forsvaret


Har du interesse for strategisk planlægning i krydsfeltet mellem det militære og politiske, og kan du begå dig i et internationalt, dynamisk miljø?
Er det at tage ansvar og være med til at skabe fremdrift og samarbejde i en international stab noget du brænder for, så er stillingen som sagsbehandler ved Information Services Branch i NATO Hovedkvarterets C3 stab med ansvar for NATO Information Management Authority måske noget for dig.

Om os
NATO Headquarters C3 Staff (NHQC3S) er en fælles stab mellem NATOs International Staff, som rådgiver og støtter det Nordatlantiske Råd og NATOs Internationale Militære Stab (IMS), som rådgiver og støtter Militærkomiteen. Under ledelse af direktøren for NHQC3S, er staben ansvarlige for at levere analyser, rådgivning og militærfaglige oplæg, forslag til policy og koncepter, vurderinger på militære områder samt implementering af beslutninger i Alliancen.

NHQC3S er desuden ansvarlig for planlægning og ledelse af arbejdsgrupper med relation til informations og kommunikationsteknologi (IKT), hvor nationerne samt repræsentanter fra NATO-strukturen deltager.

Om stillingen
Du vil indgå i en sektion, hvis opgaver bredt set omhandler Data Management, Community of Interest Services, IT Service Management og ikke mindst Information Management (IM).

Du vil blive Subject Matter Expert inden for IM-området, og vil skulle fungere som sekretær for NATO Information Management Authority. I denne kapacitet bliver du ansvarlig for udvikling og koordination af policy og direktiver, gennemførelse af møder i NATO Information Management Executive Body og NATO Information Management Advisory Group. Desuden vil du være Officer of Primary Responsibility for NATO’s kursus i Information & Knowledge Management, der afholdes fire gange om året ved NATO-skolen i Oberammergau samt 1-2 gange om året andre steder.

Du vil desuden blive sagsbehandler på en række andre områder, herunder POLARIS-programmet, der har til formål at ensrette, IT-anvendelsen hos NATO’s enheder og den måde Alliancens medlemsstater forbinder til NATO. Yderligere forventes du at skulle bistå med etableringen af en Chief Information Officer-funktion i NATO såfremt denne godkendes.

Du vil selvstændigt skulle udarbejde skriftlige analyser og projektoplæg samt mundtligt gennemføre præsentationer af emner i relation til dit ansvarsområde. En væsentlig del af dette arbejde er at skabe relationer til og samarbejde med eksperter fra NATO-nationerne, NATO-partnere og de mange organisationer i NATO-strukturen.

Du referer til chefen for Information Service Branch, der er civil.

Om dig
Du er uddannet major/orlogskaptajn i Forsvaret og har interesse for informationsteknologi på strategisk niveau, og har gerne erfaringer fra stillinger på værnsfælles niveau i Danmark eller ved en international stab.

Såfremt du er kaptajn eller kaptajnløjtnant og ikke har gennemført VUT II/L, MMS eller tilsvarende, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra udsendelse i internationale missioner.
Du har en solid baggrund fra arbejde med policy-relaterede opgaver, og du har et godt kendskab til NATO.

Det forventes, at du kan agere i et politisk styret miljø, har gode forhandlingsevner, tålmodighed og en god diplomatisk forståelse. Du skal være i besiddelse af gode analytisk evner og være initiativrig. Din erfaring skal sætte dig i stand til at angribe vekslende og komplekse emner selvstændigt og metodisk. Det er dig, som skal se mulighederne og finde de rette løsninger. Din erfaring sætter dig i stand til at håndtere vekslende krav til ressourcer, opgaveløsninger og arbejdsindsats.

Vi lægger ligeledes vægt på, at du har et godt overblik, er udadvendt og god til at skabe netværk. Derudover forventer vi, at du har en høj grad af helhedsforståelse og, at dine gode samarbejdsevner gør, at du hurtigt opbygger og vedligeholder relationer såvel inden for staben som i forhold til samarbejdspartnerne og interessenterne inden for stabens ansvarsområde. Du behersker engelsk på et højt niveau og din skriftlige formidlingsevne er præget af stor klarhed og præcision, ligesom du overholder deadlines uden at gå på kompromis med dine høje kvalitetskrav

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er kaptajnløjtnant og er i gang med at gennemføre Master i Militære Studier eller andre relevant masteruddannelse, kan du ansættes i stillingen som kaptajnløjtnant mod, at der indgås en uddannelsesaftale indtil uddannelseskravet kan honoreres. Ansættelse og aflønning sker i så fald som kaptajn eller kaptajnløjtnant i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som major eller orlogskaptajn kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt.

Stillingen besættes som udgangspunkt for en periode på op til 4 år.

Du vil blive tillagt midlertidig grad af oberstløjtnant/kommandørkaptajn i forbindelse med udstationeringen.

Du vil blive udstationeret under udetillægsordningen, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter, og du modtager et skattefrit udetillæg.

Via Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde FPTBST 566-2 (A), som omhandler forhold under din udstationering. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til NATO SECRET samt opretholde denne
under hele ansættelsesforløbet
Det er en forudsætning for udstationeringen at du kan helbredsvurderes ”egnet uden begrænsninger” og bestå sprogtest i engelsk til SLP 3-3-3-3 ved Forsvarsakademiet.

Kontakt og Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte den nuværende stillingsindehaver KK Henrik Bøgh på tlf.: +32 2 707 54 12 eller stabchef DAMIREP brigadegeneral Michael Bygholm på tlf.: +32 475 61 51. Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Palle Hvirvelkær ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 8196 80.

Ansøgningsfristen er den 8. august 2020.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33 eller 34 via VTC.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Application deadline:
08 Aug 2020



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (08.08.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
IT
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Data & analyse
Politik & Samfund
Rådgivning & Support
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1524031/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo