Få opslag som dette inden alle andre

Administrativ chef med fokus på drift og personale

Beskæftigelsesministeriet


Er du resultatorienteret og kan du stå i spidsen for en engageret gruppe af kontormedarbejdere med en række vigtige opgaver? Så er jobbet som administrativ chef for supporten i Tilsynscenter Syd måske det næste skridt i din karriere?

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet.

Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger altid på den nyeste evidensbaserede viden om området. Du kan læse mere om os på www.at.dk.

Driftsansvar og Personaleledelse
Tilsynscenter Syd er et af tre tilsynscentre i Arbejdstilsynet. Vi fører tilsyn med alle typer virksomheder og arbejdsopgaver. Vi er på den måde i kontakt med hele arbejdsmarkedet og skal være med til at sikre sikkert og sundt arbejde.

Som administrativ chef for vores gruppe af supportere bliver du en del af tilsynscentrets chefgruppe. Chefgruppen arbejder tæt sammen og har et fælles ansvar for at løse og udføre tilsynscentrets opgaver. Chefgruppen i TC Syd består af en tilsynsdirektør, 4 tilsynschefer og en administrativ chef. Endvidere indgår du i samarbejdet mellem tilsynscentrene og mellem tilsynscentrene og Arbejdsmiljøfagligt Center med henblik på at styrke faglighed, kvalitet og ensartethed på tværs af Arbejdstilsynet.

Supporten har følgende hovedopgaver fordelt på

  • Support til centrets tilsynsførende og planlægning af effektive ruter for de tilsynsførende samt sagsstyring
  • Administrative opgaver i forhold til virksomhedernes tilbagemeldinger, fristforlængelser mv.
  • Sagsbehandling på det forvaltningsmæssige område, for eksempel behandling af aktindsigter.
  • Controlling og produktionsstyring
  • Opgaver i Arbejdstilsynets Call Center og omstilling
  • Opgaver i receptionen

Du får det daglige personaleansvar for ca. 25 medarbejdere. Du får ansvar for organisering, planlægning, koordinering, og kvaliteten af det faglige indhold i opgaverne.

Du har et godt blik for drift og produktion samt effektivitet. Du skal motivere medarbejderne og være i stand til at omsætte Arbejdstilsynets overordnede mål til konkrete indsatser og resultater. Ligesom du skal understøtte, at der skabes gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt.

Bliv vores nye kollega
Du har en stærk lederprofil og kan skabe trivsel, arbejdsglæde og resultater gennem en motiverende og anerkendende lederstil. Du har gennemslagskraft og kan kommunikere klart om mål, forventninger og beslutninger.

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • Erfaring fra arbejde for en myndighed
  • erfaring med personaleledelse
  • erfaring med styring af en større driftsopgave
  • evne til at koordinere, planlægge og styre mange forskellige ressourcer og opgaver på samme tid
  • god forståelse for IT, herunder sagsbehandlingssystemer
  • evne til at indgå i en chefgruppe og til aktivt at være med til at udvikle opgaveløsning og samarbejde
  • integritet og høj personlig etik
  • en relevant akademisk baggrund eller tilsvarende uddannelse

Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre, og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. oktober 2020.

Du bliver ansat som chefkonsulent med personaleledelse efter overenskomsten for akademikere i staten. Der kan afhængig af kvalifikationer forhandles et kvalifikationstillæg.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at sende en mail til tilsynsdirektør Hanne Sofie Tromborg Olsen med dine kontaktoplysninger på alternativt kan du ringe på tlf. nr.7220 9632.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-partner Lone Clausen, Beskæftigelsesministeriets Koncern HR på tlf. nr. 2250 3847.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi skal have din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 9. august 2020 kl. 24.00.
Vi forventer, at gennemføre 1. runde samtaler i uge 33-34.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (09.08.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Human Resources
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Administration
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Rådgivning & Support
Få opslag som dette inden alle andre

Beskæftigelsesministeriet - hurtigt overblik


Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Vi arbejder for at flest muligt er en del af et sundt og dynamisk arbejdsmarked

Placering
Ved Stranden 8
1061 København K
Logo: Beskæftigelsesministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.bm.dk


Beskæftigelsesministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1524915/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo