Få opslag som dette inden alle andre

Wealth Business Support søger en specialist til vores nye centrale §41 pensionsenhed

Nykredit



Beskrivelse
Wealth Business Support søger en specialist til vores nye centrale §41 pensionsenhed
Vil du være en del af et fagligt udfordrende og spændende miljø, hvor du sammen med tre andre specialister skal være med til at bygge videre på vores nye centrale supportenhed, og hvor du skal supportere og sparre med rådgiverne i deres kontakt med kunden vedrørende overførsel af pensionsordninger fra andre pengeinstitutter og pensionsselskaber? Så er du måske vores nye kollega.
Dit kommende job
Du vil få et spændende og afvekslende job, hvor du vil få en helt afgørende rolle ved at hjælpe rådgiverne med at afklare muligheden for overførsel af pensionsaftaler fra andet pengeinstitut eller pensionsselskab til Nykredit Bank og forberede sagen i vores pensionssystem – PensionsPlan - så langt som muligt. Du skal efterfølgende overdrage sagen og give vigtige budskaber til rådgiverne for at klæde dem bedst muligt på til dialogen med kunderne.

Derudover indgår du i supporten på rådgivnings-, system- og produktspørgsmål om investering, pension og livsforsikring – 8116 - og endelig får du mulighed for at deltage i undervisning af rådgiverne på området.

Wealth Business Supports opgaver spænder bredt, men vedrører hovedsageligt området investering, personforsikringer og pension. Vi har ansvaret for den interne support på området overfor hele Nykredit – på tværs af Banking og Wealth Management. Ydermere udfører vi den daglige driftsopgave på alle vores diskretionære porteføljeplejeordninger og har det forretningsmæssige ansvar på de af Nykredits systemer, der anvendes i rådgivningen omkring investering og pension.

Dine ansvarsområder
Du vil blive en vigtig del af den centrale §41 supportfunktion. Dine ansvarsområder bliver:

  • kontakt til pengeinstitutter og pensionsselskaber med forespørgsel om mulighed for overførsel af pensionsordninger og evt. opmærksomhedspunkter
  • kort og præcis anbefaling til rådgiverne med angivelse af de ordninger, der kan flyttes
  • forberedelse af sager i pensionssystemet PensionsPlan
  • klæde rådgiver på til kundemødet
  • deltagelse i undervisning af rådgivere
  • udarbejdelse af arbejdsgange
  • faglig sparring og support på rådgivnings- og produktspørgsmål om investering, pension og personforsikringer.

Din erfaring
Du har erfaring med investerings- og opsparingsrådgivning og kender til reglerne for overførsel af pensionsordninger iht. pensionsbeskatningsloven samt evner at formidle din viden til andre på en letforståelig og overskuelig måde. Du motiveres af at være med til at påvirke Nykredits rådgivning på investerings- og pensionsområdet, og er altid klar til at give en ekstra hånd i travle perioder. Du brænder for at sammensætte den rigtige løsning sammen med rådgiverne.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af en velfungerende afdeling, hvor vi har fokus på afdelingens resultater, samtidig med at det er sjovt at gå på arbejde. Wealth Business Support består af 14 specialister, som dækker forskellige fagområder, og som arbejder effektivt og godt sammen. Vores mission er at understøtte, og at investering samt pension bliver iscenesat klart og tydeligt over alt i Nykredit. Du bliver en del af et dynamisk miljø, hvor struktur, prioritering, sparring, videndeling og teamånd er altafgørende faktorer for at lykkes.

Er du interesseret?
Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Claus Marker Persson, 44 55 12 16 eller seniorrekrutteringspartner Tine Wilhelmsen, 44 55 57 89.

Ansøgningsfrist: 12. juli 2020

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nykredit



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.07.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Bank & Forsikring
Rådgivning & Support
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Nykredit - hurtigt overblik


Nykredit
Nykredit
I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Placering
Kalvebod Brygge 1-3
1780 København
Logo: Nykredit
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.nykredit.dk


Nykredit i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1525942/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo