Få opslag som dette inden alle andre

Kontrolprofil med flair for tal til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet

Skattestyrelsen


Vil du bruge din viden om regnskab, revision, moms og skatter til løsning af komplicerede kontrolsager, hvor reglerne i lovgivningen ikke altid overholdes? Er du nysgerrig, og har du modet til at give dig i kast med mange forskellige typer af kontrolsager, der bl.a. kan indeholde samarbejde med politiet? Så er du formentlig vores nye kollega i Særlig Kontrol i Skattestyrelsen.

Særlig Kontrol i Skattestyrelsen
Fagområdet Særlig Kontrol har det overordnede ansvar for, at organiseret og grænseoverskridende svindel opdages og forebygges. Det er en opgave, der har stor politisk og mediemæssig bevågenhed, da området har fundamental betydning for samfundet og den enkelte danskers retsfølelse og tillid til Skatteforvaltningen. Særlig Kontrol arbejder konkret med en bred vifte af svigstyper, herunder moms- og kædesvig, rocker- og banderelateret økonomisk kriminalitet, hvidvask og international skatteunddragelse. Med den nye kontrolreform skærpes fokus på kontrolopgaven over de kommende år.

I Særlig Kontrols to bandeenheder arbejder vi blandt andet med samfundsbeskyttende aktiviteter og understøtter politiets indsats i bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i rocker- og bandemiljøet.

Bandeenhederne er en del af afdelingen Skatte- og Afgiftssvig, som tæller i alt 110 medarbejdere og ledere fordelt på indsatser på rocker- og bandeområdet, kædesvigsområdet og momskarruselsvigsområdet. Afdelingen ledes af en underdirektør og er én af i alt tre afdelinger i fagområdet Særlig Kontrol i Skattestyrelsen.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver tilknyttet Bandeenhed Øst i Høje Taastrup og varetager i tæt samarbejde med dine kolleger sagsbehandlingen fra start til slut, herunder:

  • gennemfører komplekse kontroller af enkeltpersoner, virksomheder og selskaber og afdækker bl.a. kædesvig og hvidvask
  • yder bistand til blandt andre Politi og Anklagemyndighed i forbindelse med konkrete sager, herunder assistance med opgørelser, kontroller, ransagninger og vidneudsagn
  • sikrer et tæt og tillidsfuldt samarbejde med andre enheder og myndigheder.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse på diplom-, bachelor-, kandidatniveau eller lignende. Du kan også have opnået tilsvarende faglighed, kvalifikationer og kompetencer gennem dit erhvervsarbejde. Vi vægter højt, at du har erfaring med skat og moms, revision og/eller regnskabsaflæggelse.

Samtidig med, at du er fagligt professionel, er det afgørende for din succes og din trivsel i stillingen, at du kan bevare roen, også når du sammen med dine kolleger tager på kontrol sammen med Politiet.

Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt og arbejder effektivt samtidig med, at du efterlader et professionelt indtryk. Du kan hurtigt sætte dig ind i relevante regler, så du kan løse sager med juridiske problemstillinger på et højt fagligt niveau. Derudover skal du kunne bevare overblikket - også når informationsmængden er omfattende og kompleks.

Vi lægger vægt på, at du tager ansvar og bidrager til opgaveløsningen – både selvstændigt og i et teamsamarbejde. Høj kvalitet i opgaveløsningen er af afgørende betydning, og du skal motiveres af at udvikle dit faglige niveau gennem en løbende faglig sparring med dine kollegaer.

Vi har en åben og god tone, løfter i flok og passer på hinanden. Vi lægger vægt på, at vi hele tiden udvikler os såvel fagligt som menneskeligt, så vi hele tiden løser vores opgaver effektivt og trives i afdelingen.

Skatte- og Afgiftssvig – din nye arbejdsplads
Har du lyst til at være en del af en organisation, der er inde i en rivende udvikling, og motiveres du af at være en del af et stærkt, fagligt miljø, hvor dagligdagen er præget af frihed under ansvar, godt humør og en kultur, der prioriterer samarbejde, faglig sparring og vidensdeling, så send en ansøgning om, hvorfor du er vores nye kollega.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV samt yderligere relevant materiale senest den torsdag den 9. juli 2020. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Hanne Nielsen, tlf. 72 37 85 73.
Vi forventer at indkalde til samtaler løbende samt efter ansøgningsfristens udløb. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Helgeshøj Alle 49-55, 2630 Taastrup.

Du skal være opmærksom på, at du til en hver tid skal kunne sikkerhedsgodkendes via Politiets Efterretningstjeneste (PET) til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM), da du kan komme til at arbejde med klassificerede dokumenter og systemer.

Skattestyrelsen
Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (09.07.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Data & analyse
Jura
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Hannemanns Allé 25
2300 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1526532/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo