Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandler til lokalindkøbssektion

Forsvaret


Brænder du for optimering med øje på den samlede forsyningskæde og besidder du en solid logistisk erfaring, særligt med fokus på indkøb? Så er du måske den person vi står og mangler i lokalindkøbssektionen.

Om os
Lokalindkøbssektionen (LISEK) er en del af Indkøbsafdelingen ved Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelses (FMI) Supply Chain Division. Sektionens kerneopgave er varetagelse af lagerstyrings- (MRP) og lokalindkøbsopgaver, herunder som en del af supply chain være med til at sikre, at koncernens brugere har det ønskede materiel til rådighed til rette tid og i rette mængde.

Arbejdet foregår i tæt koordination med vore leverandører og ikke mindst brugerne selv. LISEK udgøres af i alt ca. 60 medarbejdere fordelt på 4 lokalindkøbscentre placeret i henholdsvis Varde, Frederikshavn, Karup og Slagelse.

Sektionen søger en sagsbehandler til lokalindkøbsområdet, der sammen med sektionschef og souschef skal arbejde ud fra Karup.

Om stillingen
Som sagsbehandler ved lokalindkøbssektionen varetager du det overordnede ansvar for driften af lokalindkøb, herunder den løbende optimering af processerne. Dette gøres i et tæt samarbejde med vores erfarne indkøbere samt med de for processerne ansvarlige kolleger i FMI.

Du vil komme til at indgå i projektgrupper med andre kollegaer, særligt med fokus på at sikre korrekt implementering af rammeaftaler i vores ERP system. Du vil selvstændigt skulle udgøre bindeleddet mellem vore indkøbscentre og de øvrige interessenter for at sikre ensrettet håndtering og korrekt brug af rammeaftaler. Idet vi geografisk er spredt over det meste af landet, må du påregne en del rejsedage, hvoraf de fleste dog vil kunne foregå på en enkelt dag.

Om dig
Du er uddannet inden for kontor og har gerne relevant erfaring indenfor logistik og indkøb, gerne fra en logistik afdeling eller en produktionsvirksomhed. Formelt har du enten afsluttet eller er i gang med en akademiuddannelse.

Det er ikke et krav, at du har kendskab til Forsvaret, men til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig på organisationen, har lyst til at lære og selvstændigt opsøge viden. Du skal have god forståelse for projektledelse og have lyst til at indgå i en proaktiv udvikling af sektionens medarbejdere.

Du er helhedsorienteret, besidder gode kommunikationsevner, skriftlige såvel som mundtlige, og evner at koordinere og integrere mangeartede hensyn i forbindelse med løsningen af opgaven. I dit daglige virke er du i stand til at handle selvstændigt. Du er i stand til at arbejde målrettet og struktureret med tilpas fleksibilitet og omstillingsparathed, således at dit daglige virke er præget af en fleksibel tilgang.

Det er en fordel, at du har et kendskab SAP, Excel og Outlook.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen er 26.678,08 kr. pr. måned.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og ansættelsen er pr. 1. oktober 2020 eller tidligere efter aftale.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Vi går ind i sommerferieperioden, så du skal være opmærksom på, at der kan være lang svartid. Men hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte følgende ved lokalindkøbssektionen:

I ugerne: 26, 27, 31, 32 kan du kontakte chefen for lokalindkøbssektionen Hanne Gejl Nedergaard på telefon 2555 2725 eller mail

I ugerne: 28 og 29 kan du kontakte souschef Marianne Eliasen på telefon 2555 2633 eller mail

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9183. Birgit har ferie i ugerne: 29, 30 og 31, hvor du bedes sende dine spørgsmål til – så får du svar hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er den 9. august 2020. Ansættelsessamtaler afholdes forventeligt i uge 34.

Send din ansøgning via linket. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes som pdf-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE (FMI)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets kon-cern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.

FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Application deadline:
09 Aug 2020



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordjylland
Storkøbenhavn
Sydvestjylland (Esbjerg)
Vestsjælland
Uddannelse
Administration
Produktion, Logistik & Transport
Arbejdsområde
IT - Software
Indkøb
Transport & Logistik
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvaret - hurtigt overblik


Forsvaret
Forsvaret
Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Placering
Lautruphøj 1-5
2750 Ballerup
Logo: Forsvaret
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.forsvaret.dk


Forsvaret i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1526702/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo