Få opslag som dette inden alle andre

Finansministeriet søger medarbejder til arbejdet med 2. generationsreformer

Finansministeriet



Har du lyst til at være med til at udvikle næste generation af reformer, og brænder du for at være tæt på de politiske beslutningsprocesser? Så er stillingen i Udgiftspolitisk Center i Finansministeriet måske dit næste job.

Om stillingen
Du bliver en del af et team, der skal koordinere arbejdet med 2. generationsreformer. Reformer, der blandt andet skal understøtte, at danskerne opnår de kompetencer som arbejdsmarkedet efterspørger, og sikre reelt lige muligheder så flere kommer i uddannelse eller job.

Enheden skal i tæt samarbejde med andre kontorer i Finansministeriet og andre ministerier udarbejde analyser og politikoplæg inden for en bred vifte af temaer, herunder på uddannelses-, beskæftigelses-, og erhvervsområdet. Dels som input til kommende Værksted for 2. generationsreformer og dels som input til regeringens arbejde.

Vi søger en medarbejder, som har lyst til at arbejde i et miljø med høj faglighed, skarp og pædagogisk formidling, og hvor arbejdet foregår tæt på de politiske beslutningsprocesser i regeringen.

Du vil få stort ansvar fra dag ét og mulighed for at præge centrale politiske beslutninger på et fagligt grundlag. Du bliver således vores ekspert inden for nogle af de områder, vi arbejder med. Det forudsætter, at du har evnen til at drive projekter frem, tage initiativ og bidrage med idéer til politikudvikling.

Vi har adgang til en stor mængde registerdata. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har lysten og kompetencerne til at lave analyser baseret på disse data.

Du kommer til at få en bred kontaktflade både internt og i andre ministerier. Vi lægger afgørende vægt på ordentlighed og et tillidsfuldt samarbejde.

De konkrete arbejdsopgaver aftales ud fra interesser og kvalifikationer.

Om Udgiftspolitisk Center
Udgiftspolitisk Center (UPC) varetager koordineringen af udgifts- og finanspolitikken og er dermed helt tæt på de centrale regeringsbeslutninger og centralt placeret i den økonomiske koordination på tværs af Slotsholmen. Omdrejningspunktet er den årlige udarbejdelse af finansloven, der tilrettelægges inden for de finanspolitiske rammer af budgetloven, udgiftslofterne og de mellemfristede planer.

UPC er også ansvarlig for at koordinere forberedelsen af 2. generationsreformer, koordination af arbejdet med opfyldelse af FN’s verdensmål og Danmarks Nationale Reformprogram mv.

Om dig
Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse - fx cand.polit., cand.oecon., cand.scient. pol (el. lign.) - med resultater blandt de bedste på din årgang. Du kan være er nyuddannet eller har nogle års relevant erfaring.

Vi lægger vægt på følgende:

  • Du har sans og interesse for at formidle komplekse problemstillinger både skriftligt og mundtligt
  • Du er grundig, har analytisk sans og evner at fordybe dig
  • Du kan håndtere et lejlighedsvist intensivt arbejdspres og opgaver med korte deadlines
  • Du er god til at samarbejde
  • Du kan trives i en politisk organisation
  • Du har drive og brænder for at arbejde med fagligt komplekse problemstillinger helt tæt på de politiske beslutningsprocesser.

Finansministeriet som arbejdsplads
Finansministeriet indtager en central rolle som leverandør af beslutningsoplæg og analyser til brug for fastlæggelse af den økonomiske politik og udgiftspolitikken i Danmark.

Finansministeriet tilbyder et job, hvor du arbejder med fagligt komplekse og udfordrende problemstillinger tæt på den politiske beslutningsproces. Du får gode muligheder for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer, og du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede og dygtige kolleger i et dynamisk og uformelt arbejdsklima.

Det karakteriserer Finansministeriets medarbejdere, at de er ambitiøse på egne og samfundets vegne og motiveres af arbejdsopgaver, der løses i et højt tempo, og hvor resultaterne har betydning for samfundet. Samtidig er holdånd, samarbejde med kolleger og en god relation til vores eksterne parter en bærende værdi for medarbejderne i Finansministeriet.

I Finansministeriet er der fra begyndelsen af din ansættelse fokus på din faglige og personlige udvikling gennem tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne og via introduktionsforløbet FM KickStart. Hvert kontor og center er desuden organiseret i relativt små enheder, der giver gode rammer for faglig sparring og rådgivning fra din nærmeste chef.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Yderligere oplysninger
For yderligere information om stillingen kan du kontakte kontorchef Søren Hasselpflug (e-mail soha@fm.dk, tlf. 40 23 75 88)

Ansøgning
Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest søndag den 16. august 2020.

Stillingen ønskes besat senest pr. 1. oktober 2020.

Finansministeriet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Finansministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Administration
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Data & analyse
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Finansministeriet - hurtigt overblik


Finansministeriet
Finansministeriet
Finansministeriet spiller en helt central rolle for skiftende regeringers økonomiske politik. Ministeriet er blandt andet ansvarlig for udarbejdelsen af de årlige finanslove, der populært sagt er budgettet for alle statens udgifter og indtægter. På denne side kan du læse mere om ministeriets organisering, lovarbejde og historie.

Placering
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Logo: Finansministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.fm.dk


Finansministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1527186/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo