Få opslag som dette inden alle andre

IT-chef

Aarhus Vand A/S

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige


IT-chef

Aarhus Vands formål er at skabe sundhed gennem rent vand – til mennesker og planeten. Vores verden og hverdag er i konstant forandring. Aarhus vand deltager og bidrager aktivt til denne forandring af og i vandbranchen både lokalt, nationalt og på internationalt plan. Vi sætter sundhed og bæredygtighed øverst.

En central forudsætning og katalysator, for at vi aktivt kan gøre en forskel og blive set til som en ledestjerne, er at forandringer understøttes og går hånd i hånd med en proaktiv digital transformation. Vores strategi for en gennemgribende og omfattende digitale transformation er forudsætning for vores forretningsstrategi.

Til at understøtte realiseringen af strategien og transformationen søger vi en IT-chef til vores IT og digitaliseringsafdeling.

JOBBET SOM IT-CHEF

I stillingen er du en central del af realiseringen af digitaliseringsstrategien. Som IT-chef skal du gennem din IT-faglighed og erfaring med ledelse, gerne fra en større produktionsvirksomhed, være en drivende kraft på tværs af Aarhus Vand. Du arbejder tæt sammen med digitaliseringschefen om realiseringen af vores digitaliseringsstrategi link – sammen er I fyrtårne i den digitale transformation af Aarhus Vand.

Afdelingen IT og digitalisering består af 16 medarbejdere i tre teams; Projektledelse, Drift & Support samt Data & GIS, hvor der er en teamleder. Du får mange tværgående opgaver og dermed samarbejdsrelationer i hele organisationen, der handler om at binde IT og Digitalisering sammen med forretningen. Som personaleansvarlig skal du være med til at prioritere tid, opgaver og ressourcer i afdelingen, hvor medarbejderne selv evner at arbejde struktureret og fokuseret med opgaverne under en høj grad af selvledelse.

Som faglig leder skal du lede og udvikle digitaliserings initiativer på tværs af de tre teams i tæt samarbejde med Digitaliseringschefen og forretningen. Vores fire forretningsdivisioner er: Produktion; Kunde og Projekt, Forretningsudvikling samt Økonomi. Du skal bidrage med faglige kompetencer og sparring til udvikling af vores enterprise arkitektur, dataprojekter, kritisk infrastruktur, udvikling og drift i et Microsoftbaseret cloud/on-prem hybrid miljø. Du får ansvaret for GDPR og IT-sikkerhed i Aarhus Vand. Du får ligeledes porteføljeansvaret for det strategiske digitaliseringsroadmap og vores IT drift projekter, herunder styregruppearbejde.

Din personalereference er til divisionsdirektøren for Kunde og Projekt, hvor du vil indgå i en chefgruppe bestående af divisionsdirektøren og tre afdelingschefer.

DIN PROFIL
Du er har en solid erfaring med IT og digitalisering og du har gerne en relevant længerevarende uddannelsesmæssig baggrund. Du har minimum 3 års erfaring med og brænder for personaleledelse. Du er god til at balancere hverdagen mellem projekter og drift. Du har erfaring med forandringsledelse samt strategiudvikling og -implementering.

Du er åben, nærværende, empatisk og har fokus på arbejdsglæde, fremdrift og resultater. Du ser potentialet i dine medarbejdere, kan motivere dem og giver plads til, at de kan udvikle sig.

Du har gerne kendskab til Microsoft-baseret infrastruktur (både on-prem og cloud), applikationsudvikling, OT, ITIL baseret serviceleverancer og ISO27001.

UDVIKLING I EN NYSKABENDE OG MODERNE VIRKSOMHED

Vi ønsker en arbejdsplads hvor medarbejdere har lyst til at gøre en forskel og sætte dagsordenen med sin viden og sit talent, kan udvikle sig fagligt og personligt i en innovativ organisation. Samarbejde sker på tværs af hele organisationen, og du får mulighed for at arbejde i et dynamisk og uhøjtideligt miljø. Vi arbejder ud fra værdierne: vi-følelse, ansvarlighed, nyskabelse og dialog.

SØG STILLINGEN NU
Skriv en målrettet ansøgning, hvor du beskriver, hvordan dine evner og kompetencer kan bringes i spil i forhold til de beskrevne opgaver. Vi modtager udelukkende ansøgninger elektronisk via linket i annoncen. Send din ansøgning allerede i dag eller senest søndag den 9. august 2020. Vi planlægger at holde første runde ansættelsessamtaler i uge 33 og 34. Forventet jobstart er 1. oktober 2020.

Application deadline:
09 Aug 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Vand A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Human Resources
IT
Naturvidenskab
Organisation & Ledelse
Produktion, Logistik & Transport
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Data & analyse
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Internet & Multimedia
Ledelse & Planlægning
Rådgivning & Support
Få opslag som dette inden alle andre

Aarhus Vand A/S - hurtigt overblik


Placering
Bautavej 1
8210 Aarhus V
Logo: Aarhus Vand A/S
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://aarhusvand.dk/


Aarhus Vand A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1527262/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo