Få opslag som dette inden alle andre

Udviklingskonsulent med socialfaglig indsigt til staben i Uddannelse til Alle Unge

Holbæk Kommune



Ansøgningsfrist 13-08-2020

Har du lyst til at arbejde med tværgående projekter og processer med det fælles mål at få flere unge godt i gang med og igennem uddannelse? Så er du måske vores nye kollega?

Som udviklingskonsulent i staben vil du indgå i opgaver og projekter, som går på tværs af både lovgivninger, fagområder og organisation i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere. Du koordinerer og deltager i samarbejder med vores lokale uddannelsesaktører og erhvervsliv, og du udarbejder sagsfremstillinger til politiske udvalg. Og så er du frisk på at gribe, hvad der ellers dukker op af opgaver.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Lede eller indgå i udviklingsopgaver i Uddannelse til Alle Unge og på tværs af Holbæk Kommune – især opgaver med tråde ind i socialområdet
  • Udarbejde og kvalitetssikre sagsfremstillinger til politiske udvalg
  • Være tovholder på fondsansøgninger, proces og implementering på området
  • Deltage i tværgående samarbejder med de lokale uddannelsesaktører
  • Gennemføre processer, evalueringer mv. og løse diverse ad hoc-opgaver

Hvem er vi?
I Holbæk Kommune har vi organiseret os efter få, fælles kerneopgaver. I kerneområdet Uddannelse til Alle Unge er det vores opgave at få endnu flere unge i gang med og godt igennem deres ungdomsuddannelse. Uddannelse til Alle Unge varetager alle kommunens opgaver i forhold til unge, som endnu ikke har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse, og vi løser blandt andet opgaver vedrørende beskæftigelse, offentlig forsørgelse, social indsats, SSP, ungdomsskole og –klubber, dagundervisning og specialundervisning. Det sker på tværs af lovområder og traditionelle faggrænser.

Du bliver en del af chefens stab, som understøtter både det politiske niveau, chef, ledelse og organisation. Staben består ud over dig af fem konsulenter, som varetager en bred portefølje af opgaver inden for politisk betjening, organisationsunderstøttelse og projektledelse. Vi varetager opgaver i relation til alle afdelinger i kerneområdet.

Målet er løbende at forbedre og udvikle indsatsen for og med vores unge og vores lokale uddannelsesaktører, så flere unge kommer i uddannelse eller job.

Hvem er du?
Du har formentlig en lang videregående uddannelse og din projekt- og procesforståelse er veludviklet. Du kan lide at samarbejde med andre, og du går langt for at finde de løsninger, som alle kan se sig selv ind i.

Du er en dygtig kommunikator, som kan formidle kompliceret stof klart både mundtligt og skriftligt, og du kan tilpasse kommunikationen, så den passer til den aktuelle modtager.
Du har et godt indblik i det socialfaglige område, måske har du endda arbejdet som konsulent i en socialforvaltning i en kommune. Du har en god forståelse for lovgivningslogikkerne på området, men du behøver ikke at være ekspert på de enkelte paragraffer.

Du har drive og stærke sociale kompetencer, som du anvender til at etablere gode samarbejdsrelationer i organisationen.

Du er en teamplayer, der byder ind i stabens fælles opgave med at understøtte det politiske niveau, ledelse og organisation. Samtidig er du klar på selv at løbe med en opgave, når kursen er sat.

Den ideelle kandidat

  • Har erfaring fra socialområdet – gerne fra en kommune
  • Har interesse for ungeområdet
  • Har stærke projekt- og proceskompetencer og kan facilitere samarbejder og netværk
  • Er god til at finde løsninger sammen med både ledere, kolleger og eksterne samarbejdspartnere
  • Kan tage selvstændigt initiativ og sikre fremdrift i opgaveløsningen
  • Kan formulere sig skriftligt og mundtligt i et let tilgængeligt sprog

Ansættelsesforhold
Lønnen fastsættes ud fra dine erfaringer og kvalifikationer efter gældende overenskomst mellem kommune og den relevante faglige organisation. Der er tale om en varig stilling som udviklingskonsulent på 37 timer ugentligt, og vi tilbyder flextid.

Du får arbejdsplads i den fredede bygning fra 1965 på det tidligere Holbæk Seminarium på adressen Seminarieparken 2, 4300 Holbæk. Staben sidder på kontor sammen.

Ansøgningsfrist og yderligere information
Ansøgningsfrist er torsdag den 13. august 2020.

Vi forventer at afholde første samtale torsdag den 20. august og anden samtale tirsdag den 25. august, så du kan starte i stillingen den 1. oktober 2020. Du forventes at udfylde en personlighedsprofil, hvis du går videre fra første til anden samtale.

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt teamkoordinator og chefkonsulent Lise Kemp på tlf. 72 36 80 85.

Læs mere om kommunen, vores organisation og vores personalepolitik på https://holbaek.dk/om-kommunen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.08.2020
Geografiske områder

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Vestsjælland
Uddannelse
Humaniora
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Holbæk Kommune - hurtigt overblik


Placering
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Logo: Holbæk Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Vores medarbejdere

4

ansatte med videregående uddannelse

2
færdiguddannede kandidater ansat sidste år

1
studerende / praktikant ansat sidste år


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://holbaek.dk/


Holbæk Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1527358/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo