Få opslag som dette inden alle andre

Studiejob: Content & Community Manager

Dansk Arkitektur Center - DAC



Studiejob: Content & Community Manager
Kan du engagere og skabe god dialog på sociale medier? Har du øje for den gode historie, og kan du omsætte den til video? Brænder du for dansk arkitektur og design? Så er du måske vores nye Content & Community Manager!
I rollen som Content & Community Manager skal du arbejde tæt sammen med vores Digital & Content Specialist og assistere med at udbrede kendskabet til Dansk Arkitektur Center på sociale medier. Du vil komme til at arbejde med monitorering, produktion af indhold samt eksekvering af digitale kampagner for at øge synligheden af DAC som et nyt moderne kulturelt mødested for alle kulturinteresserede – danske såvel som udenlandske.

Du kommer til at formidle DAC’s projekter om vigtige temaer såsom klimatilpasning, bæredygtighed, bedre byer, og hvordan arkitektur kan være med til at løse flere af verdens store udfordringer. Det er ikke nødvendigt, at du har kendskab til arkitektur og design på forhånd, men en interesse for feltet er naturligvis en fordel.

Din profil

  • Du har en forståelse for hvad der virker på social, og kan skrive fejlfrit og farverigt dansk og engelsk inden for 250 tegn.
  • Du brænder for at skabe dynamisk dialog og engagerende indhold, og formår at tilpasse tekst, billeder og videomateriale, så det har størst mulig effekt på de forskellige platforme.
  • Du har erfaring med at producere indhold til social, føler dig godt hjemme i Photoshop, er vant til at bruge et kamera og kan stå for redigering af korte videoer i After Effects, Premiere Pro eller Final Cut Pro.
  • Du kan opsætte annoncer i Facebooks Ads Manager.
  • Du kan arbejde selvstændigt og følge kampagner til dørs fra idé, enkelte opslag, over optimering, tracking og evaluering.
  • Vi forestiller os at du er i gang med en uddannelse inden for marketing, kommunikation eller journalistik – formentlig på sidste år af din bachelor eller det første år af kandidaten. Vi hænger os ikke så meget i hvad du læser; det vigtigste er at du er en stærk, idérig og kreativ kommunikatør, der er passioneret omkring community opbygning og digital markedsføring.

Træd ind i en dynamisk og kreativ verden
I foråret 2018 flyttede DAC ind i BLOX på Københavns havnefront, og Danmark fik en ny stor kulturinstitution inden for arkitektur, design og bykultur. Vi inviterer alle til tankevækkende vidensoplevelser og giver friske perspektiver på arkitekturens evne til at skabe bedre leveforhold for de mange. Vi sætter samarbejde på tværs af byggebranchen i scene. Og klæder både børn og voksne på til at se byer og arkitektur med nye øjne.

Du bliver en del af DAC’s marketing- og kommunikationsafdeling, som består af 7 erfarne specialister inden for sociale medier, kommunikation, design, marketing, presse og UX-design. Dine nye kolleger er ambitiøse både rent fagligt og i forhold til at udbrede kendskab til DAC i et dynamisk interessentlandskab. Vi befinder os alle godt i et kreativt miljø, hvor tingene går stærkt.

Målsætningen for vores digitale kanaler er at sammensmelte online komponenter endnu mere med vores fysiske oplevelser og understøtte en gæsterejse før, under og efter et besøg i DAC. Samtidig ønsker vi at udnytte digitale muligheder til at bygge bro til et publikum uden for vores nye hjem, BLOX, og give dem en fantastisk oplevelse.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning og CV til Digital & Content Specialist Karen Høgh, kho@dac.dk senest d. 17/8 2020 – start hurtigst muligt. Samtaler holdes løbende.

Stillingen er et studiejob på 15 timer/ugen

Arbejdssted: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Arkitektur Center - DAC



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Arkitektur & Design
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Få opslag som dette inden alle andre

Dansk Arkitektur Center - DAC - hurtigt overblik


Placering
Bryghuspladsen 10
1437 København K
Logo: Dansk Arkitektur Center - DAC
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://dac.dk/


Dansk Arkitektur Center - DAC i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1527475/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo