Få opslag som dette inden alle andre

Lærer til håndværk og design, musik og billedkunst til Søholmskolen afdeling Toftevang

Rudersdal Kommune



Lærer til håndværk og design, musik og billedkunst til Søholmskolen afdeling Toftevang
Der er også mulighed for matematik i indskolingen. Stillingen er med start fra d.1.9. eller snarest derefter.
Har du lyst til at arbejde på en udviklingsorienteret skole, hvor fokus på trivsel og læring helt naturligt er bærende? På en skole med nysgerrige og dygtige elever og en engageret forældregruppe? Og på en nyetableret skole med to matrikler, hvor vi sammen skal skabe verdens bedste skole?

Om jobbet
Søholmskolen er en nyetableret skole, der åbner d. 1. august 2020, når vi sammenlægger Bistrupskolen og Toftevangskolen. Dine opgaver vil være på matrikel Toftevang, som ligger i centrum af Birkerød tæt på bymidten og tæt på idrætscenter, handelsliv og naturen, som nemt kan inddrages i undervisningen.

Vi er pr. 1.8. en stor skole med ca. 90 engagerede, dygtige og samarbejdende lærere og pædagoger. På afd. Toftevang er der 0.-9. klassetrin, og vi søger en kreativ lærer, som brænder for de praktisk-musiske fag. Stillingen rummer undervisning i fagene billedkunst og musik i indskolingen og håndværk og design på mellemtrinnet. Det endelige skema kan dog aftales. Stillingen kan også aftales med 80% ansættelse.

Din profil
Vi søger en uddannet lærer eller en 4. årsstuderende, som brænder for elevernes læring og trivsel samt det forpligtende samarbejde med både elever, kolleger og forældre. Du arbejder målrettet på at skabe positive og trygge børnefællesskaber og kan se det enkelte barns behov og handle aktivt på dette. Du er nysgerrig og fleksibel og parat til at være en del af en til tider hektisk hverdag.

Skolen arbejder ud fra en klar vision under overskriften ”Alle elever skal lære at lære mere”. Du skal derfor være optaget af og nysgerrig på læring, læringsstrategier og feedback samt på brug af data fra undervisningen.

Vi arbejder på skolen i storteams, hvor lærere og pædagoger arbejder sammen om børnenes læring med blik for en sammenhængende skoledag. Du skal derfor være indstillet på at samarbejde både i storteamet og med dine kolleger på årgangen.

Vi anvender iPads i undervisningen, hvilket du naturligvis også får stillet til rådighed. Endvidere har alle lærere en MacBook som eget arbejdsredskab.

Om os
Søholmskolen afd. Toftevang er beliggende i Birkerød i Rudersdal kommune. Vi har 450 elever fra 0.-9. klasse og 44 medarbejdere. Vi har en SFO bestående af børnene fra 0. til 2. klasse og en SFK bestående af 3.-5. klasserne.

Du kan læse mere om os på www.toftevangskolen.aula.dk og www.bistrupskolen.aula.dk.

Ansøgning, samtale og kontakt
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen eller besøge skolen, er du meget velkommen til at kontakte:

Nicolai Geslau, pædagogisk leder af indskolingen på tlf. 7268 4823 eller Anna Sandell, souschef afd. Toftevang på tlf. 7268 4843

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 10. august og samtaler afholdes umiddelbart efter.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse med start d. 1. september 2020 eller snarest derefter.

Ansættelsesbetingelser i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Du er velkommen til at booke et besøg for at se skolen.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Anna Sandell

Afdelingsleder

annsa@rudersdal.dk
Tlf.: 46114843

Tlf.: 72684843

Nicolai Geslau

Afdelingsleder for indskolingen

nige@rudersdal.dk
Tlf.: 46 11 48 23

Tlf.: 72 68 48 23

Ansøgningsfrist:

10. august 2020

Søg stillingen Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og med nærhed til sø og hav. Vi har en ambition om at være landets bedste bo-kommune. Vi vil møde kommunens borgere dér, hvor de er, og vi vil gerne finde nye veje sammen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rudersdal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordsjælland
Uddannelse
Humaniora
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Rudersdal Kommune - hurtigt overblik


Placering
Øverødvej 2
2840 Holte
Logo: Rudersdal Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.rudersdal.dk


Rudersdal Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1527543/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo