Få opslag som dette inden alle andre

To medarbejdere til Callcenteret i Center for Teknik og Borgerservice

Gribskov Kommune



Er du god til at servicere kunder/borgere? Og kan du se dig selv fra borgerens side og være med til at højne serviceniveauet? Så er du måske den vi søger.
Center for Teknik og Borgerservice er en central funktion i Gribskov Kommune, både overfor borgere og internt i organisationen. Et område med stor politisk bevågenhed, hvor god og korrekt service overfor borgerne ses som kommunens kerneydelse.Om dig

  • Du har baggrund indenfor administration/kontor.
  • Du har et positivt menneskesyn og er imødekommende.
  • Du har struktur og overblik og kan prioritere mellem opgaver.
  • Du har erfaring eller interesse i selvbetjeningsløsninger og gerne erfaring fra en politisk styret organisation.
  • Du har gode mundtlige og skriftlige kundskaber.
  • Du kan bevare overblikket i travle perioder.

Ydermere forventer vi, at du som callcentermedarbejder er serviceprofessionel. God service, kunde- og borgerorientering er hjørnestenen i din tilgang til opgaveløsningen. Du værdsætter at hjælpe og oplever værdi ved at drive en kundeservice. Du har interesse i, og evne til, at hjælpe borgeren på vej i de offentlige serviceydelser.

Du skal kunne lytte, visitere, spørge ind og forventningsafstemme på en god og kundeminded måde. Du skal kunne bevare roen og have smil i stemmen - også når du oplever frustrerede borgere og brugere. Du er pædagogisk og anerkendende og møder borgeren/kunden hvor borgeren/kunden er.

I hverdagen skal du kunne håndtere mange og forskelligartede henvendelser, og du skal kunne bevare overblikket og entusiasmen.
Du er proaktiv i forhold til borgerens behov og informerer aktivt i forhold til rettigheder og pligter på en sådan måde, at borgeren klædes på til selv at handle.

Da alle vidensdatabaser er digitale, skal du have flair for IT. Du skal kunne håndtere at læse vejledninger, samtidig med at du guider borgeren.
Du skal kunne hjælpe borgeren videre - derfor er det vigtigt at du kan yde service i forhold til mødet med kommunen/det digitale Danmark og ikke kun i forhold til de opgaver der løses i vores eget team.Om opgaverne
At være callcentermedarbejder er en selvstændig professionel funktion. Callcenteret er den telefoniske indgang til hele Gribskov Kommune og er dermed Gribskov Kommunes primære ansigt ud ad til. Rollen som callcentermedarbejder er dermed overordentlig betydningsfuld og udgør en krumtap i kommunens arbejde.

Du vil modtage alle opkald og sikrer, at borgeren/kunden føler sin henvendelse modtaget og behandlet professionelt. Du arbejder i systemet 'selvbetjening.nu' og vejleder alle henvendelser via vejledninger, manualer og processer i dette system.
Så vidt det er muligt vil du besvare henvendelsen straks ud fra selvbetjening.nu
Hvis henvendelsen ikke kan afklares, men derimod skal stilles videre, sikrer du dette og forklarer borgeren, hvor der stilles hen og hvorfor.
Hvis henvendelsen angår hjælp til selvbetjeningsløsninger, bistår du borgeren med at betjene sig selv ved hjælp af procestrinene i selvbetjening.nu. Du sender evt. yderligere vejledning til borgeren via selvbetjening.nu

Angår henvendelsen en anden myndighed end kommunen, er du behjælpelig med at sikre henvisning til den relevante myndighedsudøver.
Der vil yderligere være baglandsopgaver, som aftales nærmere i forbindelse med ansættelsen, da det afhænger af dine kvalifikationer.Om os
Callcenteret er en del af Team Borgerservice består af Borgerservice og et Callcenter. Vi er pt. 18 medarbejdere.
Dine kolleger står klar med hver deres faglige spidskompetencer, og du kan se frem til at blive en del af en social arbejdsplads, hvor fællesskab er vores dna og hvor vi hele tiden søger at udnytte vores samlede kompetencer bedst muligt.

Dagligdagen er præget af et højt aktivitetsniveau – opgaverne er udfordrende, arbejdsklimaet sjovt og uformelt og kollegerne er engagerede. Vi har frihed under ansvar, plads til forskellighed og en åbenhed for bidrag med nye initiativer og tiltag.

”Vi har en afslappet omgangstone. Vi hjælper og udfordrer hinanden med lune og humor. Folk er rigtig glade for at være her, så du skal glæde dig til at starte.”Om stillingerne
Stillingerne er på henholdsvis 28 timer og 37 timer.
Skriv gerne i din ansøgning, hvilken stilling du er interesseret i.Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tina Lydia Jensen på tlf. 7249 6505. Tina har ferie i ugerne 27-29, begge uger inklusiv. I den periode er du velkommen til at kontakte Line Iben Nielsen på tlf. 7249 6000.

Læs gerne mere om os på www.gribskov.dkPraktiske oplysninger
Du vil blive aflønnet med afsæt i gældende overenskomst, og du vil få en god pensionsordning jf. overenskomsten på området.
Vi har flextid som en del af worklife balance.Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning senest den 31. juli 2020.

1. samtale forventes afholdt den 10. august og 2. samtale den 13. august 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gribskov Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.07.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordsjælland
Uddannelse
Administration
Arbejdsområde
Politik & Samfund
Rådgivning & Support
Få opslag som dette inden alle andre

Gribskov Kommune - hurtigt overblik


Placering
Rådhusvej 3
3200 Helsinge
Logo: Gribskov Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.gribskov.dk


Gribskov Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1527609/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo