Få opslag som dette inden alle andre

Analytiske stærke regnskabsprofiler til Administrations- og Servicestyrelsen i Herning

Administrations- og Servicestyrelsen



Har du solid erfaring med opgaver der kræver stærke analytiske og regnskabsmæssige kvalifikationer? Trives du i et udadvendt job med fokus på god service og en stor kontaktflade? Vil du være med til at udvikle og styrke processerne i Skatteministeriets udgiftsregnskab? Så er du måske vores nye kollega i Regnskabsservice.

Dine kommende kollegaer sikrer kvalitet og korrekthed i Skatteministeriets udgiftsregnskab
Vi varetager kvalitetssikring, gennemgående kontroller og afstemninger, således grundlaget for aflæggelse af et korrekt regnskab på §9 sikres for hele Skatteministeriets koncern. Vi arbejder for at levere en professionel og effektiv service overfor Skatteministeriets ansatte og har et tæt samarbejde med Skatteministeriets økonomifunktioner.

Regnskabsservice er placeret i Herning og er en del af underdirektørområdet Økonomifunktioner og Service i Administrations- og Servicestyrelsen. Du vil blive en del af et nyoprettet kontor med ca. 16 medarbejdere med forskellig uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund.

Dine primære opgaver i et udviklings- og serviceorienteret miljø:

  • Månedsafslutning og afstemninger
  • Sikre grundlaget er tilstede for korrekt kontering af fakturaer i vores søsterenhed
  • Bidrag og sparring i forbindelse med komplekse regnskabsmæssige spørgsmål både internt og på tværs af Skatteministeriet
  • Udredning af regnskabsproblematikker og herunder beskrivelse, løsning og implementering i samarbejde med kollegaer i forretningen
  • Medvirke til at sikre og udvikle værdiskabende processer indenfor regnskabsområdet.
  • Bistå med ledelsessparring
  • Samarbejde med Rigsrevisionen og Skatteministeriets institutioner og styrelser
  • Udarbejdelse af regnskabsdata til brug for statistik, analyse mv.
  • Diverse ad hoc opgaver relateret til en regnskabsfunktion

Stærk regnskabsprofil med interesse for udvikling og procesoptimering
Du har en relevant uddannelse som cand.merc.aud., HD eller tilsvarende og har flere års erfaring fra det offentlige, revisionsbranchen eller det private erhvervsliv. Du har et godt kendskab til regnskabsopgaver, og det vil være en fordel med kendskab til regler og krav på statens regnskabsområde, men det er ikke et krav. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har en ægte passion for regnskab
  • Besidder et højt personligt drive og er engageret, omhyggelig og kvalitetsbevidst i opgaveløsningen
  • Er fleksibel med hensyn til opgaver, der skal løses med korte deadlines
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Er en stærk formidler i både skrift og tale, ligesom du kan formidle komplekse regnskabsmæssige sammenhænge på en enkel og let forståelig måde

Det er vigtigt, at du brænder for at gøre regnskabsaflæggelsen endnu bedre, og trives i en organisation, hvor forandringer er konstante og hvor der samarbejdes på tværs af kontorer og styrelser. Endvidere har du den grundighed, der er nødvendig for at sikre leverancer af høj kvalitet i samarbejde med andre.

Faglige udfordringer, engagerede kolleger og et tillidsbaseret arbejdsmiljø
For os er det vigtigt, at vi altid har en ærlig og åben tone kombineret med trivsel og god humor. Vi er sammen om at skabe en hverdag, der er spændende og udfordrende med fokus på høj faglighed og mulighed for personlig udvikling i et travlt miljø.

Ansøgning, kontakt & løn
Send dit CV, ansøgning og eksamensbeviser via linket ”søg jobbet” senest 22. juli 2020. Vi har planlagt at afholde samtaler i uge 32. Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. oktober 2020.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Marianne Tirsvad Tholstrup Hansen i perioden 20.-22. juli 2020 på e-mail til: mtth@ADST.DK eller på telefon 72 37 32 66.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner, dit arbejdssted bliver indtil videre: Brændgårdvej 10, 7400 Herning

Om Administrations- og Servicestyrelsen
’Vi understøtter en velfungerende skatteforvaltning ved at yde service af høj kvalitet og administrere effektivt’

Administrations- og Servicestyrelsens opgave er at sikre, at departement og styrelser i Skatteministeriets koncern kan fokusere på deres kerneopgaver.
Vi varetager koncernens fælles administrations- og servicefunktioner med effektivitet og fagligt stærke løsninger. Derfor er det er vigtigt, at vores medarbejdere står på et solidt fagligt fundament og samtidig er både servicemindede og løsningsorienterede.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om, sammen med de andre styrelser under Skatteministeriet, at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Administrations- og Servicestyrelsen på www.adst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Administrations- og Servicestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.07.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Midtjylland
Uddannelse
Administration
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Administrations- og Servicestyrelsen - hurtigt overblik


Administrations- og Servicestyrelsen
Administrations- og Servicestyrelsen
Administrations- og Servicestyrelsens kerneopgave er at understøtte hele Skatteministeriets koncern med effektiv service og administration.

Placering
Brændgårdvej 10
7400 Herning
Logo: Administrations- og Servicestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.adst.dk/


Administrations- og Servicestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1527842/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo