Få opslag som dette inden alle andre

2 sygeplejersker søges til Retspsykiatrisk Sengeafsnit S10, Klinik Psykiatri Syd

Region Nordjylland



Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Klinik Psykiatri Syd, Retspsykiatrisk Sengeafsnit S10 søger 2 sygeplejerske til 37 timers stillinger, skiftende vagter. Arbejde hver 3. weekend i 12 timers vagter.

Informationsmøde: Er du interesseret i at høre mere om stillingen og hvordan vi arbejder på S10, er du velkommen til at komme til informationsmøde onsdag d. 8. juli 2020, hvor afsnitsledende sygeplejerse og to medarbejdere vil fortælle om S10 og stå til rådighed for spørgsmål. Mødet afholdes på Retspsykiatrisk Ambulatorium, Kontorgang B, indgang 2., fra kl. 13-14.

Målgruppe:
Målgruppe for Retspsykiatrisk Sengeafsnit S10 er primært psykiatriske patienter med dom til anbringelse. Vi kan i perioder have patienter med dom til psykiatrisk behandling og patienter, som indlægges til mentalobservation – enten med kendelse om mentalundersøgelse under indlæggelse eller som varetægtssurrogatplacerede.

Det faglige miljø i Retspsykiatrisk Sengeafsnit S10:
S10 er et retspsykiatrisk rehabiliteringsafsnit med plads til 10 patienter. Vi varetager langvarig intensiv behandling, rehabilitering og udslusning af retspsykiatriske patienter. Vores behandling er baseret på miljøterapeutiske, kognitive og psykodynamiske principper, hvor kontaktpersonrelationen er en vigtig del af behandlingen. Vi har et stort fokus på aktiviteter sammen med patienterne såsom ADL og motion.
Under indlæggelsen træner patienten praktiske og sociale færdigheder, hvor træningen foregår i grupper eller individuelt. Vi arbejder tværfagligt, og sammen med patienten laves behandlings- og udslusningsplan.
Der fokuseres på udviklingen af den psykiatriske sygepleje, og der arbejdes målrettet med dokumentation af sygeplejen. Vi arbejder overordnet med patientinddragelse bl.a. via GEB, Safeward, og implementering af PRO psykiatri. Vores hovedoverskrifter i dette efterår er: fællesdokumentation, fællesskab, fællesundervisning og E-sport.

Vi søger sygeplejersker der:

  • Gerne har erfaring indenfor psykiatri oghar lyst til at arbejde med retspsykiatriske patienter i lange rehabiliteringsforløb.
  • Deltager aktivt og prioriterer et fagligt og udviklende læringsmiljø samt kan reflektere over egne og kollegaers handlinger.
  • Har en positiv tilgang til forandringer og synes at arbejdet med udvikling af psykiatrisk sygepleje er spændende.
  • Har sans for prioritering, struktur og koordinering.
  • Kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab med fælles ansvar for et godt arbejdsmiljø.
  • Kan bevare overblikket i akutte og fagligt krævende situationer.

Du vil desuden have gode muligheder for at anvende dine faglige kompetencer, bl.a. i forskellige nøglepersonsfunktioner.

Vi kan tilbyde:

  • God introduktion.
  • En høj faglig kvalitet i pleje og behandling.
  • Planlagt kontinuerlig supervision, samt kollegial sparring og undervisning.
  • Et godt og positivt arbejdsmiljø med afsæt i Psykiatriens værdigrundlag.
  • Gode engagerede kolleger, der brænder for den psykiatriske sygepleje og det retspsykiatriske subspeciale.
  • Faglig udvikling indenfor specialet.
  • Konflikthåndteringskursus, samt vedligeholdelsestræning flere gange om året.
  • Undervisning og kurser – med udgangspunkt i dine forudsætninger.

Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og en omfattende ambulant funktion. Områderne Akut Psykiatri, Mani og Depression, Angst og Personlighedspsykiatri, Børne- og ungdomspsykiatri samt Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Psykosesygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Ø.

Praktiske oplysninger:
Samtaler forventes at finde sted onsdag 29. juli 2020.

Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.

Løn - og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Sundhedskartellet.

I henhold til Region Nordjyllands ansættelsesprocedure, indhentes straffe- og børneattest, hvor medarbejderen har kontakt med børn og unge under 15 år.

Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsledende sygeplejerske Karin Risdal på tlf.nr. 97643443 eller 97643444 eller på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.

Fakta Arbejdssted Psykiatrien

Adresse Mølleparkvej 10
9000 Aalborg

Arbejdstid Fuldtid

Varighed Fast ansættelse

Ansøgningsfrist 23. juli 2020

Tiltrædelse 01. september 2020

Kontakt

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.07.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordjylland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Region Nordjylland - hurtigt overblik


Region Nordjylland
Region Nordjylland
Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Placering
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Ø
Logo: Region Nordjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://rn.dk/


Region Nordjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1527852/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo