Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk afdelingsleder til specialskolen Frederiksodde Skole - genopslag

Fredericia Kommune



Er du en synlig leder, som kan sætte fælles retning for udvikling?
Frederiksodde Skole søger en pædagogisk afdelingsleder til afdeling C/D, som er afdelingen for børn med generelle indlæringsvanskeligheder samt børn med multiple funktionsnedsættelser.

Afdeling C/D er placeret på Ullerupdalvej og er vores største afdeling med omkring 100 elever fra 0. til 10. klasse. Medarbejderstaben består af lærere, pædagoger, medhjælpere og fysio- og ergoterapeuter. Du bliver nærmeste leder for lærere og terapeuter på afdelingen.

Frederiksodde Skole er Fredericia Kommunes specialskoletilbud
Vi har omkring 195 elever og 130 ansatte fordelt på to matrikler. Specialskolen er kommunens samlede tilbud til elever med en bred vifte af forskellige behov.
I tilknytning til skolen findes Børnehaven Stendalen med omkring 35 ansatte, som er en handicapinkluderende børnehave med både handicappladser og almenpladser.

Det samlede ledelsesteam består af otte ledere. Distriktsskoleleder, tre pædagogiske afdelingsledere, to pædagogiske fritidsledere, en administrativ afdelingsleder samt leder af Børnehaven Stendalen.

På Frederiksodde Skole har vi et 0 – 18 års perspektiv på læring og trivsel, så derfor er Børnehaven Stendalen og Frederiksodde Skole tæt forbundne.

Vi vægter det ligeværdige og tværprofessionelle samarbejde mellem alle personalegrupper meget højt.
Der er fysioterapeuter og ergoterapeuter ansat både i Børnehaven Stendalen og på Frederiksodde Skole, som indgår i det tværprofessionelle samarbejde.

Vi har de foregående år arbejdet med at formulere fælles mission, vision og værdisæt for specialområdet med udgangspunkt i begrebet Livsduelighed og efterfølgende vores fælles læringssyn. Læs mere på: https://frederiksoddeskole.aula.dk/

I lederteamet har vi i øjeblikket fokus på evaluering af egen ledelsesindsats i organisationen. Lige som vi arbejder med en række tiltag i videreudvikling af KRAP-metodens muligheder i specialpædagogisk kontekst.

Vi lægger vægt på, at du som leder vil stå i spidsen for at

  • udøve nærværende og engageret pædagogisk ledelse
  • have personaleansvar på daglig basis i afdeling C/D i tæt samarbejde med pædagogisk fritidsleder
  • omsætte skolens mission, vision og værdier til praksis
  • udvikle og omsætte pædagogiske tiltag til gavn for elevernes læring og trivsel
  • understøtte medarbejdernes arbejde med målstyring og evaluering af læringsprocesser
  • styrke det tværprofessionelle samarbejde på tværs i organisationen.

Vi lægger vægt på, at du

  • skal være læreruddannet - gerne med erfaring fra det specialpædagogiske område
  • har ledelseserfaring og gerne efteruddannelse i ledelse
  • er en udpræget teamplayer – både i forhold til ledelsesteamet, men også til den samlede medarbejdergruppe afdeling C/D
  • har personlig gennemslagskraft og gode kommunikative evner
  • tænker i helheder og inddrager relevante partnere i det pædagogiske arbejde med eleverne
  • er en synlig leder, som kan sætte fælles retning og udvikling.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du som leder

  • har rum og mulighed for at udøve pædagogisk ledelse
  • løser administrative opgaver i tæt samarbejde med administrativ leder
  • har kollegial ledelsesmæssig sparring og hjælp
  • ikke står alene med en opgave - vi gør tingene sammen.
  • har kontakt og samarbejde med mange eksterne samarbejdspartnere
  • bliver en del af et ledelsesteam, hvor der er højt til loftet og fokus på en samlet indsats til gavn for elevernes læring og trivsel.

Vil vide mere
Vi forventer, at du kontakter distriktsskoleleder Anders Nielsen, 2553 2376 og aftaler et besøg på skolen.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.

Fredericia Kommune indhenter børneattest for medarbejdere, der som led i udførelsen af deres arbejdsopgaver færdes fast blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år.

Tiltrædelse 1. oktober 2020.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning via www.fredericia.dk

Ansættelsessamtaler
1. samtale forventes afholdt 17. august fra kl. 16.00 og 2. samtale 24. august fra kl. 16.00
Kandidater, der går videre til 2. samtale, kan forvente at skulle forholde sig til en case.

Der vil blive indhentet referencer efter 1. samtale.

Ansøgningsfrist 10. august 2020.

Ansøgningsfrist: 10.08.2020

Placering: Fredericia Ullerupdalvej 10 A

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fredericia Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.08.2020
Geografiske områder

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Sydøstjylland
Uddannelse
Administration
Human Resources
Humaniora
Medicinal & Sundhed
Organisation & Ledelse
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Administration
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Fredericia Kommune - hurtigt overblik


Placering
Vendersgade 30D
7000 Fredericia
Logo: Fredericia Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.fredericia.dk/


Fredericia Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1528016/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo