Få opslag som dette inden alle andre

Familievejleder

Høje-Taastrup Kommune



Ansøgningsfrist:
11-08-2020

Afdeling:
Børne- og Ungerådgivningscentret

Fagområde:
Børn og unge

Forventet samtaletidspunkt:
17. august 2020

Kontaktperson:
Karen Achen

HRsøges til FamilieSporet i Børne- og Ungerådgivningscentret
37 t/ugtl. d. 1. oktober 2020.

Vil du sammen med forældre og kollegaer skabe bedre trivsel for børn og unge i Høje-Taastrup kommune?

Vi søger en engagerede og kompetent familievejleder for at sikre kapacitet til løsninger af opgaver, samt supplere Familievejledergruppens samlede erfaringer og kompetencer.

Som familievejleder vil dine primære opgaver samle sig om pædagogisk vejledning, rådgivning og behandling. Det foregår for det meste i familiernes hjem, men kan også foregå i centrets fælleshus eller her på rådhuset. Ofte indebærer disse opgaver kontakt og samarbejde med andre fagpersoner og instanser samt inddragelse af familiens netværk, der har betydning for familiens forandringsproces og trivsel. Problematikkerne er mangeartede og kan fx handle om skilsmisse, psykisk sygdom, konflikter, skolevægring eller stor generel mistrivsel, og vi kan arbejde med familier før, under og efter anbringelser. Samværsopgaver for anbragte børn og deres familier kan også blive en af dine opgaver. Nogle familier har anden etnisk baggrund end dansk og kan have brug for tolkebistand. Opgavernes karakter og kompleksitet kan variere meget, og spænder fra tidlig forebyggende til mere komplekse og intensive indsatser, hvor fx 2 familievejledere eller en familievejleder og en familiepsykolog, kontaktperson eller sundhedsplejerske kan samarbejde om én familieopgave.

Derudover kan du som familievejleder deltage i forskellige tværfaglige borgerrettede aktiviteter og projekter sammen med medarbejdere fra andre afdelinger i Børne- og Ungerådgivningscentret. Det drejer sig fx om forældrekurser som De Utrolige År (DUÅ) samt kursus til forældre til børn med ADHD og autisme.

Familiesporet er en tværfaglig udføreafdeling i Børne- og Ungerådgivningscentret (BURC), og vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med bl.a. Familieafdelingen, PPR og Sundhedsplejen.
Vores opgaver bestilles af Familieafdelingen iht. serviceloven.
Vi er 3 faggrupper i FamilieSporet: 12 familievejledere, 7 familiepsykologer og 14 kontaktpersoner og afdelingen er præget af det tværfaglige arbejdsmiljø. Faggrupperne samarbejder tæt, og på baggrund af beskrevne opgavetyper og tværfaglig dialog skræddersyr vi indsatser målrettet familiernes behov. Alle er fælles om at have et stort engagement og en høj faglighed, og bliver du vores nye familievejleder får du rige muligheder for udfordringer og udvikling.

Vi er godt i gang med at implementere FIT (Feedback informed treatment) som en naturlig del af vores arbejde. Vi ønsker at lytte til borgerens oplevelser af effekterne af vores indsats, og at kunne justere den efter det vi får at vide.
I FamilieSporet har vi et fælles fagligt udgangspunkt i den mentaliseringsbaserede tilgang i arbejdet med udsatte, børn, unge og familier (MBT). I 2017/18 gennemførte vi alle et internt uddannelsesforløb i denne tilgang, og vi har fortløbende fokus på at udvide vores kendskab til mentalisering samt anvendelsesmulighederne af denne tilgang. Som ny familievejleder i FamilieSporet vil du blive deltage i et kortere MBT-kursus, ligesom du vil blive superviseret i denne tilgang. Du vil skulle medbringe videooptagelser af dit arbejde til dette formål. Alle i FamilieSporet deltager i forskellige understøttende fora i forhold til den enkeltes opgaver. Det indebærer bl.a. FIT- og behandlingskonferencer samt supervision.

I Børne- og Ungerådgivningscentret arbejder vi målrettet med at optimere det tværfaglige samarbejde med sigte på at skabe kvalitet, helhed og koordinering i de borgerrettede indsatser. Vi arbejder ud fra kommunens sammenhængende børnepolitik, der tager udgangspunkt i et ressource– og relationsperspektiv i forhold til at skabe inkluderende fællesskaber for alle børn og unge. Fokus er derfor også på samarbejde med barnets forældre og øvrige netværk samt kontekst. Læs mere om kommunen og den sammenhængende Børne og ungepolitik.

Vi ønsker os:
En kollega med engagement, høj faglighed, bred såvel som specifik samt relevant praksiserfaring. En kollega der har lyst til at bidrage til fællesskabet i gruppen, faglig og personlig trivsel og den samlede faglig udvikling i Familiesporet. Vi søger en kollega der trives med at arbejde alene, men også sammen med andre i mono- og tværfaglige sammenhænge. En kollega med et lunt og humoristisk sind, som samtidig kan holde hovedet koldt og tænke klart.

Vi tilbyder:
Et introforløb hen over det første år inkl. en mentor. Du vil få opgaver, hvor du kan bruge dine kompetencer, og du vil få rig mulighed for faglige udfordringer og udvikling.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog.
  • har flerårig pædagogisk praksiserfaring, hvoraf en del skal være fra pædagogisk og specialpædagogisk arbejde med børn fra 0-18 år, og en del fra familie- og behandlingsarbejde.
  • har videreuddannelse som fx en pædagogisk diplomuddannelse, en terapeutisk uddannelse eller en anden relevant videreuddannelse, der kvalificerer dig til familiearbejde og tværfagligt samarbejde.
  • har psykiatrisk viden og erfaring særligt i forhold til børn og unge med ADHD og autisme.
  • har/vil tilegne dig viden om feedbackmetoden FIT (Feedback informed treatment) og mentaliseringsbaserede tilgange i familiearbejdet.
  • har erfaring med den vejledende position i opgaveløsningen; altså arbejde med fokus på barnets udvikling og trivsel via barnets forældre.
  • har gode relations- og kommunikationskompetencer.
  • har gode skriftlige kompetencer og arbejder systematisk med journalnotater og andre registreringer.
  • er mulighedsorienteret og vedholdende i din søgen efter forskellige tilgange og metoder, der kan finde og understøtte familiens motivation og dermed skabe forandring.
  • kan arbejde selvstændigt i de enkelte familier.
  • kan samarbejde tværfagligt om opgaverne og være en del af et team.
  • kan planlægge og strukturere dine arbejdsopgaver samt skabe synligt overblik over dem.
  • er fleksibel, nysgerrig og med lyst til at lære og lære fra dig

Vilkår, yderligere oplysninger og datoer:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.

Der må forventes mulighed for arbejde først eller sidst på dagen, aftenarbejde fx i forbindelse med hjemmebesøg og forældrekurser samt i særlige akutte tilfælde også weekendarbejde omkring de komplekse familieopgaver.

Jobfunktionen forudsætter, at du selv sørger for transport mellem dine opgaver rundt i Høje-Taastrup Kommune, hvor en bil ofte vil være at foretrække. Km-betaling sker efter gældende takster.

Har du uddybende spørgsmål kan du skrive en mail med dine spørgsmål samt telefonnr. til afdelingsleder Karen Achen på Karenac@htk.dk, hvorefter du vil blive kontaktet.

Ansøgningsfrist senest d. 11. august 2020

Send din ansøgning, CV samt dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring. Efter aftale med dig indhenter vi referencer. Vi skal gøre opmærksom på, at vi som led i ansættelsesprocessen indhenter straffe og børneattest.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 17. august i Børne- og Ungerådgivningscentret, Høje-Taastrup Kommune, Bygaden 2, 2630 Taastrup.

Send ansøgning

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Høje-Taastrup Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Graduate/trainee
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Humaniora
Medicinal & Sundhed
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Kommunikation & Media
Ledelse & Planlægning
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Høje-Taastrup Kommune - hurtigt overblik


Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Velkommen til en moderne kommune med en mangfoldighed af mennesker og muligheder inden for erhverv, uddannelse, fritids- og kulturliv.

Placering
Bygaden 2
2630 Tåstrup
Logo: Høje-Taastrup Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.htk.dk


Høje-Taastrup Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1528098/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo