Få opslag som dette inden alle andre

Leder med overblik til myndighedsafdeling - Center for Voksenhandicap

Randers Kommune



Da den nuværende leder er rykket et skridt op ad lederkarrierestigen internt i Randers Kommune, søger vi en leder med overblik til myndighedsafdelingen i Center for Voksenhandicap. Vi er en ambitiøs organisation med fokus på borgerens mestring og udvikling af handicapområdet.

Afdelingen består af 23 medarbejdere der betjener ca. 1.000 borgere. Der er et samlet budget i afdelingen på ca. 300 mio. kr. Der er tre teams i afdelingen; et team på botilbudsområdet, et team på mestringsområdet og et administrativt team. Vi arbejder primært indenfor servicelovens voksenbestemmelser med fokus på borgere med autisme, udviklingshæmning og erhvervet hjerneskade.

Vi er optaget af sammenhæng mellem faglig kvalitet og økonomisk styring. Derfor har vi i afdelingen ansat en forhandler, en jurist der betjener det samlede socialområdet og en faglig koordinator. Vi har fokus på investeringsperspektivet i socialt arbejde og har derfor, i en periode på 3 år, udvidet personalegruppen. I afdelingen er der et højt fagligt niveau og en personalegruppe, der brænder for arbejdet med borgerne.
Din opgave som leder
Som leder af Myndighed Handicap vil du have det overordnede faglige og personalemæssige ansvar for drift såvel som udvikling af indsatser og ydelser i afdelingen. Sammen med centerleder vil du have ansvar for at understøtte den økonomiske styring af visitationerne i centret.

Du vil have et samarbejde med centerlederen og ledergruppen i Centret, der samlet består af 6 personer. Heraf udspringer den overordnede ledelse, som i fællesskab sætter retningen for mål og de strategiske pejlemærker.

Det bliver en central opgave at sikre, at der er styr på basis i den daglige drift, herunder at der i afdelingen er mulighed for sparring på den faglige opgaveløsning. Samtidig er det vigtigt, at der arbejdes resultatorienteret med de udviklingstiltag, som det samlede handicapområde er optaget af.

I efteråret er en ny handicapplan på vej i høring og politisk behandling. I de kommende år vil du dermed få en vigtigt opgave i, at bidrage til at omsætte de nye visioner til handlinger, der har en konkret betydning for borgerne i deres hverdag.

Samtidig er vi i gang med at forberede implementeringen af en ny visuel § 141 handleplan på det samlede voksenhandicapområde. Planen indebærer, at borgerne får en tydeligere rolle i arbejde med egen udvikling og dermed bedre muligheder for brugerinddragelse.

Vi har fokus på et tæt samarbejde mellem myndighed og tilbuddene på området. Der sker bl.a. via et samarbejdet på voksenhandicapområdets tre kraftcentre og ved at rådgiverne i øget omfang har arbejdsdage ude på de enkelte tilbud.

Det er vigtigt, at du kan navigere i og prioritere samarbejdet med de mange aktører inden for området. En lang række af de strategiske indsatser kalder på et bredt samarbejde med borgere, pårørende, andre afdelinger i kommunen m.fl.

Vi forventer, at du

  • Er tydelig og anerkendende i din kommunikation og kan træffe beslutninger med afsæt i inddragelse.
  • Kan facilitere tillidsfulde samarbejdsprocesser internt og eksternt der understøtter følgeskab.
  • Kan skabe økonomisk overblik og tage initiativer der understøtter økonomi i balance.
  • Kan organisere og koordinere, så du får ting til at ske – og fastholde overblikket.
  • Kan agere i en politisk styret organisation.
  • Kan udvikle og vedligeholde et godt arbejdsmiljø sammen med afdelingslederne, TR og AMR.
  • Er ledelsesfagligt og socialfagligt velfunderet og kan understøtte et udviklende fagligt miljø.
  • Er juridisk velfunderet og har en uddannelse som enten socialrådgiver eller jurist.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads hvor der er brug for dig og dit overblik i en hverdag, hvor der skal træffes mange beslutninger for at understøtte den daglige drift
  • Muligheden for at være med til at udvikle og sætte dagsorden på handicapområdet
  • Et lederjob med mange samarbejdsflader
  • En afdeling med et godt arbejdsmiljø og en høj grad af trivsel, hvor der er plads til forskellighed og en uformel omgangstone
  • Ledelseskollegaer (op, ned og til siden) der samarbejder om de gode løsninger for helheden og hvor der er fokus på den ledelsesfaglige udvikling

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er en fast stilling på fuld tid.
Tiltrædelse er pr. 1. oktober 2020.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 9. august.

Ansættelsesforløbet vil indeholde to samtaler.
Vi afholder første samtalerunde den 18. august og anden samtalerunde den 24. august. Imellem de to runder gennemfører vi en personprofil test. Testen udfyldes online, og der vil være tilbagemelding på testen den 21. august.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen
er du velkommen til at kontakte centerleder Runa Steenfeldt på tlf. 30 34 22 73.

Du kan finde yderligere oplysninger om Randers Kommune på www.randers.dk. samt om handicapområdet på https://www.randers.dk/borger/socialt/handicap/

Søg stillingen I Randers Kommune er vi i alt cirka 8.500 medarbejdere, der arbejder efter byrådets Vision 2021. Det betyder, at vi altid har fokus på mulighederne frem for begrænsningerne.

Social og Arbejdsmarked dækker over både socialt udsatte, handicap, psykiatri og arbejdsmarkedsområdet i Randers Kommune. Vi er både en myndighed, der gennem en korrekt og sikker sagsbehandling, bevilger ydelser til borgere. Og så er vi en bred vifte af medarbejdere, der gennem specialpædagogiske, socialfaglige og arbejdsmarkedsrettede indsatser støtter borgere i at få en bedre hverdag og klare mest muligt selv. Vi arbejder tværfagligt – og tæt sammen med andre forvaltninger for at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats.

Ansættelsesforhold Fast stilling på fuld tid

Tiltrædelse 01-10-2020

Ansøgningsfrist 09-08-2020

Virksomhedens oplysninger Center handicap myndighed-HK6

Kontakt person Centerleder Runa Steenfeldt tlf. 30 34 22 73

Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Randers Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Administration
Human Resources
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Administration
Jura
Ledelse & Planlægning
Organisation & Forening
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Randers Kommune - hurtigt overblik


Placering
Laksetorvet
8900 Randers
Logo: Randers Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.randers.dk


Randers Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1528222/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo