Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger advokat/jurist til vores bygge- og entrepriseenhed i Juridisk afdeling

KAB



Har du solid erfaring med entreprise-/byggeret, fast ejendom og planret? Og har du lyst til at bruge dine kvalifikationer til at gøre en forskel ved at holde styr på de juridiske aspekter i renoveringer og byggeri af almene boliger? Så er du måske vores nye kollega.

KAB ønsker en stærk juridisk understøttelse af vores Center for Byggeri, som varetager bygge- og renoveringssager primært for almene boligorganisationer til en samlet entreprisesum på 25 mia. kr.

Vi ønsker at styrke og udvikle vores bygge- og entrepriseenhed i Juridisk afdeling i de kommende år, og derfor søger vi nu yderligere en advokat eller jurist.

Du bliver en del af KABs Juridiske afdeling
som består af 10 jurister, hvoraf 5 er advokater og 3 er advokatfuldmægtige. Afdelingen servicerer og understøtter med juridiske ydelser til hele KAB-fællesskabet, men enheden for bygge- og entrepriseret er målrettet mod bygge- og renoveringsopgaver. Vi har et fagligt stærkt samarbejdsorienteret miljø, hvor vi sparrer på kryds og tværs med udgangspunkt i vores forskellige specialer. Dine kolleger er engagerede og omgangstonen er både uformel og positiv.

Hvilke opgaver skal du løse?
Opgaverne spænder bredt, men vil være fokuseret på rådgivning i alle faser af en byggesag lige fra beslutningsproceduren og erhvervelse af byggegrund til byggeriets afslutning, eventuelle tvister undervejs og efterfølgende.

KAB deltager i vidt omfang i udvikling af nye samarbejdsformer og modeller for byggeri, som vi også understøtter juridisk. Herudover har vi et løbende samarbejde med eksterne advokater og offentlige myndigheder.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er advokat, advokatfuldmægtig eller jurist specialiseret i opgaver vedr. plan, entrepriseret, fast ejendom eller byggeret.
  • Det vil være et stort plus, hvis du har kendskab til den almene sektor og almen boligjura.
  • Hvis du har kendskab til udbudsret, aftale- eller forsikringsret, vil det være en fordel.
  • Du sætter en ære i at levere god service på et højt fagligt niveau.
  • Du arbejder systematisk og grundigt og trives med at arbejde med tidsfrister, så der er kontinuerligt fremdrift.
  • Du har politisk tæft og trives i et miljø, hvor interesserne spænder vidt og med mange beslutningstagere.
  • Du har forretningsmæssig forståelse og har en pragmatisk tilgang til juraen og opgaveløsningen.
  • Du formår at begå dig på alle niveauer og kan formidle essensen i juridiske problemstillinger til forskellige faggrupper.
  • Endelig så formår du at gå til nye uprøvede opgaver med energi og er åben for selv at finde nye løsningsmodeller.

Herudover lægger vi vægt på, at du er opsøgende og god til at både at opbygge og vedligeholde gode samarbejdsrelationer på tværs af faggrænser, og at du vil passe både menneskeligt og fagligt ind i vores organisation.

Hvad kan vi tilbyde?
Et afvekslende og udfordrende job i en nytænkende og moderne organisation, hvis mission er at skabe bedre boliger for alle.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Du får kontor i hjertet af København på Vester Voldgade 17, og i løbet af 2021 flytter vi til et nybygget domicil på Enghavevej på Vesterbro lige ved Carlsberg Station.

Dine løn- og ansættelsesvilkår bliver fastsat i henhold til overenskomst mellem BL og AC med mulighed for forhandling af et individuelt kvalifikationstillæg. Herudover tilbyder vi en række personalegoder i form af sundhedsforsikring, kantineordning, massageordning, personaleforening m.v. samt gode muligheder for efteruddannelse og karriereudvikling.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2020.

Sådan søger du
Søg stillingen via nedenstående link: Send ansøgning. Vi skal have din ansøgning senest fredag den 9. august.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 34.

Du skal være indstillet på, at der benyttes adfærdstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefjurist, Birthe Houlind på tlf. 33 63 13 51, byggechef, Michael Nielsen-Elgaard tlf. 33 63 12 80

Vi er en non-profit og beboerejet organisation. Vores formål er at sikre gode og billige boliger til mennesker fra alle samfundslag. Vi er Danmarks største boligadministration, og i samarbejde med de boligselskaber vi administrerer, arbejder vi med stort engagement for en blandet by med plads til alle.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KAB



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Jura
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Jura
Konstruktion & Beregning
Få opslag som dette inden alle andre

KAB - hurtigt overblik


Logo: KAB
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
KAB i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1528229/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo