Få opslag som dette inden alle andre

It-medarbejder - drift af web- og CMS-systemer

Folketinget, Christiansborg



Vil du have stort ansvar som en del af et meget kompetent specialistteam?
Ligger din erfaring og faglige interesse inden for drift af webservere og CMS-systemer, så har vi det helt rigtige job klar til dig. Hvis du samtidig er motiveret af at være en del af et superdedikeret specialistteam i en velfungerende afdeling, hvor hjælpsomhed og arbejdsglæde går hånd i hånd, er du den person, vi mangler. Som ansat i Folketingets Administration kan du se frem til, at din personlige indsats er med til konkret at understøtte det danske demokrati og folkestyre.

Dine primære arbejdsopgaver
Som en del af vores Systemgruppe har du to overordnede fokusområder. For det første skal vores web- og intranetsystemer køre stabilt, så vores brugere kan benytte dem i deres daglige arbejde. Det gælder Folketingets medlemmer, alle vores kolleger på Christiansborg og de mange besøgende på vores platforme. For det andet skal det være sikkert, så fortrolighed, integritet og tilgængelighed til de mange dokumenter i systemerne sikres.

Vi arbejder med basisteknologierne VMware, Microsoft Windows Server, IIS, Exchange og SQL. Derudover bruger vi en række værktøjer fra ManageEngine, og du yder dit væsentlige bidrag ved at

  • overvåge driften af Folketingets hjemmesider, udviklet i Sitecore, med brug af bl.a. Dynatrace,
  • overvåge driften af Folketingets intranet samt håndtere opgraderinger (intranettet er baseret på IntraNote Workspace),
  • håndtere drift og opfølgning på sikkerhedsløsninger – med kollegerne i Systemgruppen,
  • fejlsøge og udbedre fejl,
  • udarbejde kvalificeret dokumentation og
  • bidrage i tværgående projekter (en mindre del af jobbet).

Ud over samarbejdet med dine kolleger i Systemgruppen får du et tæt og konstruktivt samarbejde med kollegerne i vores udviklingsenhed. Det er derudover ideen – hvis det kan indpasses i vores samlede opgavefokus – at du på sigt bliver oplært til at kunne indgå i Systemgruppens vagtordning. Det giver dig vagt ca. 4 aftener og 1-2 weekenddage pr. måned, hvor opgaven handler om relativt hurtige systemtjek og opfølgning ved fejl.

Din profil
Som dedikeret driftsprofil ved du, at din indsats først og fremmest handler om at hjælpe andre. Du har derfor hjælpsomhed som en del af din basis-dna. Som specialist trives du med at fordybe dig i teknikken, og du har nysgerrigheden og den positive stædighed, det kræver at finde løsningen på et vanskeligt problem. I den sammenhæng ved du også, hvornår det giver mening at spørge om hjælp, ligesom du selv gerne deler ud af din viden. Du kan således både samarbejde og formidle din viden på en måde, så folk uden din egen ekspertise forstår dig. Derudover rummer dit cv:

  • En it-orienteret uddannelse
  • Nogle års erfaring med drift af web- og CMS-systemer, inkl. integrationer til underliggende databaser og webservicer
  • Godt kendskab til infrastruktur generelt
  • Solid rutine inden for webdrift – optimalt set på en Sitecoreplatform
  • Kendskab til Dynatrace eller lignende overvågnings- og performanceværktøjer
  • Erfaring med serverarkitektur, opdatering og drift af MS-IIS Server og SQL Server
  • Gerne kendskab til Azure DevOps – eller motivation for at lære det
  • Gerne kendskab til drift af Linuxmaskiner med Docker – eller motivation for at lære det.

Din arbejdsplads
Din nye afdeling hedder It-systemer. Vi holder til på Christiansborg og er 28 gode kolleger. Vi er en klassisk it-afdeling, forstået på den måde, at vi har al vores it-drift inhouse. Sammen har vi ansvar for drift, support og undervisning på it-området, og så driver vi Folketingets Servicecenter, hvor Folketingets medlemmer og ansatte kan få hjælp til it og meget andet. Du bliver en del af vores Serverteam, hvor du får tre meget erfarne og vidende specialistkolleger, der er lige så vilde med teknik som dig selv. Teamet er en del af Systemgruppen, hvor vi er ca. 10 kolleger i alt, inkl. Client Manager-profiler, projektledere og brugeradministratorer.

Du kan glæde dig til at blive en del af en meget velfungerende afdeling, hvor folk generelt har lyst til at blive i lang tid. Vi tror selv, at det bl.a. skyldes, at vi har stor tillid til, at alle kan og vil gøre deres bedste. Vi er ambitiøse, uden at det går ud over vores fælles ønske om, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Hos os er der plads til et godt grin og fredagshygge efter fyraften.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter overenskomst mellem Folketingets direktør og PROSA. Derudover er det en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Information og ansøgning
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til teamleder for Systemgruppen, John Skovgaard, på 3337 3024.

Ansøgningsfrist: fredag den 28. august 2020 kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler i uge 37-39.

Det er umiddelbart planen, at du begynder den 1. november – gerne før, hvis du har mulighed for det.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Folketinget, Christiansborg



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Internet & Multimedia
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Få opslag som dette inden alle andre

Folketinget, Christiansborg - hurtigt overblik


Folketinget, Christiansborg
Folketinget, Christiansborg
Den primære opgave for de cirka 430 medarbejdere i Folketingets Administration er at skabe rammerne for, at folketingsmedlemmerne kan koncentrere sig om deres politiske arbejde i Folketinget

Logo: Folketinget, Christiansborg
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.ft.dk/


Folketinget, Christiansborg i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1528244/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo