Få opslag som dette inden alle andre

Arbejdsmarkedschef, der brænder for beskæftigelsesområdet

Beskæftigelsesministeriet



Brænder du for beskæftigelsesområdet? Er du en stærk beskæftigelsesfaglig profil med både strategiske og operationelle kompetencer? Og er du en motiverende leder, der formår at sætte retning og skabe resultater Ja, så er du lige den profil, som vi leder efter til stillingen som arbejdsmarkedschef i Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord er del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for – ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt hvad vi beskæftiger os med kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på en gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.

Du kan læse mere om os på www.star.dk

Arbejdsmarkedschef der kan drive beskæftigelsesindsatsen
Arbejdsmarkedskontor Midt-Nords arbejde følger 2 spor, hvor det ene er en taskforce-indsats målrettet kommunernes beskæftigelsesindsats. Denne indsats understøtter kommunernes beskæftigelsesindsats, dels gennem monitorering og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og dels gennem samarbejder med nord- og midtjyske jobcentre, der er udfordret i forhold til deres mål og indsats. I disse samarbejder bistår Arbejdsmarkedskontoret med analytisk kapacitet, sparring med ledelse og nøglemedarbejdere, bistand til handleplaner og løbende opfølgning på den indsats, der igangsættes.
Den andet spor er rettet mod virksomhedernes behov for at rekruttere og uddanne medarbejdere. Arbejdsmarkedskontoret hjælper virksomheder, der har behov for støtte til løbende rekruttering og større projekter på tværs af landet. Derudover koordinerer Arbejdsmarkedskontoret opkvalificeringsindsatser (JobVEU), når der er behov for et bredt aktørsamarbejde mellem fx arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner og jobcentre. Serviceringen af virksomheder omfatter også den internationale rekruttering, der er forankret i Workindenmark.

Arbejdsmarkedskontoret er videre sekretariat for de regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) i Nord-, Vest- og Østjylland, ligesom det er del af en række samarbejder, der bidrager positivt til beskæftigelsesudviklingen inden for den nord- og midtjyske geografi.

Vi beskæftiger ca. 25 personer i Aalborg og 10 personer i vores Workindenmark center i Aarhus.

Som arbejdsmarkedschef får du det ledelsesmæssige ansvar for en række af kontorets kerneopgaver, der vedrører:

  • den virksomhedsrettede indsats, der understøtter virksomheders og branchers behov for at rekruttere og opkvalificere medarbejdere
  • udvikling af regionale og nationale projekter inden for de mangelområder, som vi har på arbejdsmarkedet
  • implementeringen af den nationale lovgivning på beskæftigelsesområdet i samspil med de 30 kommuner i Midt- og Nordjylland
  • task force-samarbejde med kommuner, der er udfordret på beskæftigelsesmæssige mål og indsatser
  • nationale udviklingsprojekter på beskæftigelsesområdet med lokal udmøntning
  • bindeled til de mange kontorer i STAR, som AMK Midt-Nord har samarbejde med i det daglige
  • samarbejde med kommuner, arbejdsmarkedets parter, virksomheder og uddannelsesinstitutioner
  • betjening af de Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Du får ikke det ledelsesmæssige ansvar for alle de beskrevne arbejdsopgaver, idet du i samspil med direktøren for Arbejdsmarkedskontoret får mulighed for at påvirke ansvarsfordelingen.

Du bliver personaleleder for ca. 15 medarbejdere og refererer til arbejdsmarkedsdirektøren for AMK Midt-Nord.

Bliv vores nye kollega
Vi forventer, at du:

  • er en dygtig og indlevende leder, der formår at sætte retning og har fokus på resultatskabelse
  • har erfaring fra beskæftigelsesområdet
  • er analytisk skarp og velformuleret i skrift og tale
  • formår at navigere i et farvand med mange aktører, der ikke altid er enige
  • gerne deler ud af din viden og tager ved lære af andre
  • har en relevant akademisk videregående uddannelse.

Du kan læse mere om os og vores opgaver her

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. september 2020.
Du bliver ansat som chefkonsulent med personaleledelse efter overenskomsten for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted er Nybrogade 16, i Aalborg.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte arbejdsmarkedsdirektør Anders Stryhn tlf.nr. 7222 3602.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-partner Susanne Foss Rasmussen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5268.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest fredag den 10. juli 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Beskæftigelsesministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (10.07.2020)
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordjylland
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Human Resources
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Beskæftigelsesministeriet - hurtigt overblik


Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Vi arbejder for at flest muligt er en del af et sundt og dynamisk arbejdsmarked

Placering
Ved Stranden 8
1061 København K
Logo: Beskæftigelsesministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi accepterer uopfordrede ansøgninger


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.bm.dk


Beskæftigelsesministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1528556/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo