Få opslag som dette inden alle andre

Biblioteksformidler med fokus på læselyst for børn og unge

Kolding Kommune



Arbejdssted: Koldingbibliotekerne, Slotssøvejen 4, 6000 Kolding

Arbejdstid: Fuld tid (37t) heraf 1-2 gange ugentligt til kl. 18, enkelte aftener til kl. 21, samt weekendarbejde hver 5. uge.

Ansættelsestidspunkt: 1. oktober 2020

Hvad kan vi tilbyde:
En spændende stilling, med udfordrende og forskelligartede arbejdsopgaver. Gode udviklingsmuligheder, hvor tværfaglighed og lysten til at løfte i flok er toneangivende.

Der er plads til medarbejderdrevne initiativer, og så har vi en uformel indbyrdes omgangstone med plads til ”det gode grin”.

Funktioner:
Du er biblioteksformidler med fokus på læselyst for børn og unge.
Du er en ambitiøs biblioteksformidler, der er særlig optaget af at skabe læselyst for børn og unge. Du brænder for den direkte formidling, hvor du er i stand til at sætte dig selv i spil og indtage en scene uanset målgruppen. Du vil derfor medvirke til at udvikle læsekoncepter, aktiviteter og formidling, der inspirerer og motiverer til læseglæde hele livet for børn og deres familier. Du betragter netværk og samarbejder med byens daginstitutioner, folkeskoler og kulturinstitutioner som en naturlig del af din rolle som formidler, og det mestrer du i en sådan grad, at du kan omsætte relationerne til værdifulde og brugbare elementer i dit arbejde. Som formidler på Koldingbibliotekerne er dine opgaver fordelt på værtsskab, projektorienteret arbejde og driftsopgaver. Du kommer til at indgå som vigtig ressourceperson i Team Læring, hvor du skal bidrage med at løse teamets samlede opgaveportefølje.

Du er projektorienteret

Du har vilje til at sætte dig ind i specifikke målgruppers ønsker og behov. Du er målrettet og resultatorienteret, og du kan arbejde både projektorienteret og praktisk med formidling.

Vi arbejder med strategiske indsatser, og du vil få en naturlig rolle i indsatsen der arbejder med ”Læseglæde hele livet”.

Du er vært

Du er opsat på at yde god service for alle bibliotekets brugere, og du finder glæde i at betjene dem, uanset om de er på jagt efter en krimi, skal have hjælp til pc’erne eller de skal finde litteratur til en gymnasieopgave. Du er smilende og imødekommende, og du optræder helt naturligt som vært uanset brugerens alder, situation eller interesse. Du forstår at fange brugernes opmærksomhed, spørge, lytte og forstå deres ønsker og behov. På den baggrund er du altid klar til at hjælpe brugerne videre ved fx at søge og finde det, som de har brug for.

Til en eventuelt samtale vil du blive bedt om, at komme med bud på elementer til en læsestrategi for Kolding Kommune. Vi forventer derfor, at du til samtalen har læst ”Folkebibliotekernes håndslag på at styrke børns læselyst” (https://bibchef.dk/haandslag) og ”En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi” http://www.fremtidensbiblioteker.dk/uploads/website/pdfer-lselyst/EnstrklsekulturhosbrnogungeOplgtilennationallsestrategijuni2019.pdf

Kvalifikationer:
Du er bibliotekar DB, Cand. scient. bibl., Cand. mag. eller har en anden relevant uddannelse

Du er udadvendt, opsøgende og nysgerrig.

Du har evne og vilje til at samarbejde bredt og med helt andre fagområder.

Du er forandringsparat, og du har mod og vilje til at gå nye veje.

Du kan arbejde udviklings- og projektorienteret efter en fastlagt retning.

Du kan arbejde med udgangspunkt i strategiske indsatser med fokus på effekt og resultat.

Hvem er vi?
Koldingbibliotekerne er en arbejdsplads med ca. 40 ansatte. Kolding Bibliotek er beliggende i et smukt byggeri fra 2006, tæt ved bymidte og banegård. Vi har lokalbiblioteker i Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. Se mere på www.koldingbib.dk

Om By og Udviklingsforvaltningen
I By- og Udviklingsforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.

Om Kolding Kommune
By- og Udviklingsforvaltningen er én af fem forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Sammen designer vi livet” og et mindset vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.

Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Thomas Gjerulff Tollund på telefon 24776905

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist: 13. august 2020

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 18. august 2020

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune børneattest.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kolding Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Sydøstjylland
Sønderjylland
Uddannelse
Humaniora
Sprog, Media & Kommunikation
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Kommunikation & Media
Kunst & Kultur
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Kolding Kommune - hurtigt overblik


Placering
Nytorv 11
6000 Kolding
Logo: Kolding Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.kolding.dk


Kolding Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1528577/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo