Få opslag som dette inden alle andre

Socialrådgiver til Jobrehabilitering i Silkeborg

Silkeborg Kommune



Vi søger en ny kollega til en fast stilling som koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb.

Tør du sætte din faglighed i spil, og er du nysgerrig på hvilke metoder og indsatser der virker, så er du den kompetente kollega, vi søger.

Om Jobrehabilitering
Jobrehabilitering er en afdeling med 26 engagerede og ambitiøse medarbejdere, som hver dag arbejder på at få flere borgere i job og uddannelse.

I Jobrehabilitering løser vi opgaver inden for målgrupperne; ressourceforløb, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, udvikling og udredning af arbejdsevnen for ledige uden forsørgelse samt revalidering.

Vi udvikler hele tiden vores metoder og indsatser til gavn for borgere med forskellige behov i et tæt samarbejde med virksomheder, frivillige og andre samarbejdspartnere. Det er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde i en organisation, hvor forandringer er en del af hverdagen.

Et arbejde med mulighed for personlige og faglige udfordringer.
I Silkeborg Kommune er det politisk prioriteret at den koordinerende sagsbehandler har et sagstal på ca. 40, hvilket skaber rammen for, at du kan arbejde tværfagligt.

Den koordinerende sagsbehandler er den primære indsats for borgerne og du skal have fokus på de små skridt og succeser som en del af vejen til målet, samt formå at gøre disse synlige i dialogen med borgerne. Som koordinerende vil du bl.a. fungere som mødeleder i netværksmøder med borgere, deres private netværk og professionelle, hvor der i fællesskab skabes retning for den fremadrettede indsats, afholde coachende samtaler med borgere, og fungere som virksomhedskonsulent, hvor det giver mening.
Vi har et tæt i praksisfællesskab med virksomhedskonsulenter og mentorer, i en åben dialog og et fleksibelt samarbejde. Derudover har vi tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere som fx psykiatrien, praktiserende læge, Rusmiddelcentret, Sundhed, Socialafdelingen (myndighed og udfører) – og ikke mindst arbejdsgivere.

Ressourceforløb:
Målgruppen er borgere i ressourceforløb. Borgerne er kendetegnet ved at have udfordringer ud over ledighed, der betyder der er behov for en koordineret og timet indsats i tæt samarbejde interne som eksterne samarbejdspartnere.

Rammen for vores arbejde er en myndighedsfunktion med afsæt i beskæftigelsesmålene og gældende lovgivning. Vi arbejder med en coachende og empowermentorienteret tilgang. Her er fokus på at borgeren er ekspert på egne behov, og hvad der skal til for at komme videre i forhold til arbejdsmarkedet. Din rolle som koordinerende sagsbehandler er i højere grad at være ekspert på den lovgivningsmæssige ramme, og at være facilitator af processen, og derved understøtte, at borgeren når målet. Du vil blive understøttet i at arbejde med denne tilgang.

Arbejdsdagen kan bestå af:

  • jobsamtaler med borgere med fokus på beskæftigelsesmuligheder ud fra arbejdsmarkedet behov for arbejdskraft koblet med borgerens kvalifikationer, kompetencer og udviklingspotentiale – samt individuelle skånehensyn
  • Øvrige samtaler, der understøtter udviklingen mod beskæftigelse, samtalerne kan foregå på eller uden for jobcentret
  • koordinering af den tværfaglige indsats i et tæt samarbejde med borgerne og samarbejdspartnere
  • etablering og opfølgning på virksomhedspraktik, løntilskudsjob og lønnede timer
  • sparring med kolleger
  • deltagelse i feedbackfællesskaber med kollegaer, hvor vi giver hinanden feedback i borgersamtalerne med henblik på at understøtte borgerinddragelsen

Du er den rette medarbejder, hvis:

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
  • Du har erfaring fra beskæftigelsesområdet – gerne erfaring med etablering af og opfølgning på virksomhedspraktikker.
  • Du brænder for at arbejde udviklingsorienteret sammen med dine kollegaer, borgeren og samarbejdspartnere. Dvs. arbejder med inddragelse og forandringer, uanset om det er i relation til egen faglig praksis, borgeren, netværk, virksomheder, frivillige foreninger m.fl.
  • Du har kendskab eller erfaring med at arbejde empowermentorienteret og coachende.
  • Du har erfaring med/flair for undervisning af borgere og/eller kollegaer som metode for perspektivbytte og videndeling på gruppeniveau.
  • Du kan arbejde selvstændigt og systematisk og bruge it-systemer som et dagligt arbejdsredskab, der bidrager til at sikre borgerens retssikkerhed.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads hvor godt arbejdsmiljø og medindflydelse er med til at sikre en høj faglighed i opgaveløsningen.
  • At du bliver en del af vores introduktionsprogram og får en kollega som mentor
  • Mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling.
  • Et kontinuerligt fokus på at omsætte det vi kan se, virker i vores praksis.
  • Nem adgang til offentlig transport.

Der er tale om en fast stilling som koordinerende sagsbehandler på 37 timer med ansættelse 1. oktober 2020 eller hurtigst muligt.

Du skal sende din ansøgning digitalt via vores hjemmeside. Klik på Send ansøgning og vedhæft din ansøgning, samt relevante bilag.

Du kan læse mere om Silkeborg Kommune på: www.silkeborgkommune.dk

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Solvejg Iversen på tlf. 51 51 92 71 eller teamkoordinator Else-Marie Behrmann på tlf. 21 34 65 68 eller teamkoordinator Runa Ryø på tlf. 23 64 85 68.

Ansøgningsfrist søndag 16. august 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag 21. august.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Ansøgningsfrist: 16.08.2020

Placering: Silkeborg Drewsensvej 60

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Silkeborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Midtjylland
Sydøstjylland
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
Administration
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Medicinal & Sundhed
Organisation & Forening
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Silkeborg Kommune - hurtigt overblik


Placering
Søvej 1
8600 Silkeborg
Logo: Silkeborg Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.silkeborgkommune.dk


Silkeborg Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1528590/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo