Få opslag som dette inden alle andre

Familiebehandlere til Familiehuset i Borgercenter Børn og Unge Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave

Københavns Kommune



I bestræbelserne på at opfylde ønsket om at arbejde tidligt forebyggende og rettidigt med de udsatte familier i området har vi valgt at opnormere vores familiebehandlingsindsats med 2 familiebehandlere til vores familiehus. Derudover søger vi yderligere 2 familiebehandlere, der primært skal arbejde med §11,3-forløb.
Familiebehandlingsforløbene i vores familiehus tilrettelægges, så de matcher familiens behov og de konkrete opstillede mål. Arbejdet tilrettelægges så konkret og handleanvisende som overhovedet muligt, sådan at indsatsen ikke primært består af mødeafholdelse og koordinering. Det bliver familiebehandlerens rolle at være tilstede i familiens hverdagsliv og i de situationer, hvor der konkret opstår udfordringer. Familiehuset i Borgercenter Børn og Unge Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave (BBU VVK) er en del af en samlet foranstaltningsgruppe på ca. 40 medarbejdere, der udover 21 familiebehandlere også består af psykologer, kontaktpersoner, koordinator og ledere.

Familiehusets formål er at

  • tilbyde familier med børn mellem 0-18 år en målrettet helhedsorienteret familiebehandling i kommunalt regi i henhold til Lov om Social Service § 52. stk. 3, nr. 2 og 3 og kortere rådgivningsforløb efter § 11 stk. 3
  • tilbyde familiebehandling i familier, hvor det er vurderet, at børnene skal hjemgives fra en anbringelse
  • fungere som sparringspartnere for kolleger i børnefamilieteamet i.f.t. enkeltsager og samtaleforløb

Familiearbejdet spænder vidt fra, at vi tilbyder familierne konkret og praktisk vejledning og støttet samvær til mere indsigtsgivende familieterapi. Vi arbejder både individuelt og gruppeorienteret med familierne. Vi ønsker os kollegaer, som er fagligt og metodisk velfunderede, og som har erfaring med familiebehandlingsarbejdet, gerne i kommunalt regi, og som har uddannelse i og erfaring med evidensbaserede metoder og programmer f.eks FFT. Vi værner om vores forskellige faglige baggrunde og søger teamplayere, der vil være med til at bringe kvaliteten i vores forskelligheder i spil. Vi vægter en arbejdskultur med et socialt fællesskab, hvor åbenhed, omsorg og nysgerrighed er væsentlige elementer. Vi sætter det tværprofessionelle samarbejde højt, og vi har et tæt samarbejde med egne kollegaer, sagsbehandlere, PPR, dagtilbud, skoler, familier og netværk. Som familiebehandler arbejder du fortrinsvis selvstændigt i familierne, og samarbejdet kan foregå både i familiens eget hjem og i vores familiehus. I det daglige arbejder vi ud fra en helhedsorienteret behandlingsmetodik, og i vores faglige forståelse af familiernes problemkompleksitet trækker vi i høj grad på nyere udviklingsteorier og teorier om tilknytning, systemisk tænkning og mentaliserende praksis. Vi vægter en anerkendende, mentaliserende og ressourceorienteret tilgang, og vores indsatser arbejder for at styrke barnets og familiens relationer og netværk. I familiehuset tilbyder vi udover individuelle forløb også forældrekurser og andre gruppeforløb. Familiehuset deltager desuden i udviklingsprojektet Styrket indlæring — Bedre skolegang med fokus på traumebearbejdning og er en del af projektet Styrket Familiebehandling, der er støttet af Socialstyrelsen.

Vores Rådgivningsindsats
I Familiehuset er en af opgaverne at varetage den forebyggende indsats til børn og unge og deres familier efter Serviceloven §11,3. Der er her tale om korte forløb og konkrete afgrænsede problemstillinger, som det vurderes, at vi i samarbejde med familien kan afhjælpe med en tidlig forebyggende indsats. Det kan være i form af individuelle forløb såvel som gruppeforløb. Vi har gennem en årrække tilbudt PMTO-gruppeforløb, og fra efteråret udvider vi gruppeforløbene med det evidensbaserede forældreprogram De Utrolige År, ligesom vi gerne vil etablere et gruppetilbud for forældre med delebørn gennem metoden Sammen Efter Skilsmisse (SES). Rådgivningsopgaverne har hidtil været varetaget bredt af medarbejderne i Familiehuset, og vi ønsker nu hovedsageligt at samle de individuelle forløb i et team af familierådgivere, der fleksibelt og hurtigt skal kunne tilbyde familierne hjælp. Derfor søger vi som sagt familiebehandlere, der sammen en kollega skal varetage disse opgaver. Fælles for familiebehandlingsarbejdet er, at vi anvender Feedback Informed Treatment (FIT) som metametode med fokus på at vurdere, hvorledes vi er hjælpsomme i vores samarbejde med borgeren og familien. Det vil være en fordel, at du har erfaring med at benytte FIT i dit behandlingsarbejde.

Vi søger kollegaer, der

  • har en relevant socialfaglig uddannelse og en terapeutisk efteruddannelse
  • er fleksible i deres arbejdstid og kan arbejde eftermiddag/aften
  • ser praktisk pædagogisk arbejde som en del af familiebehandlingsopgaverne
  • kan samarbejde tæt med sagsbehandlere og øvrige professionelle omkring barnet/den unge
  • kan udarbejde dokumentation i forhold til arbejdet med de enkelte børn/unge og er velformulerede i både skrift og tale
  • kan holde hovedet koldt og bevare overblikket i en travl hverdag
  • kan arbejde ud fra definerede, konkrete mål og med respekt for, at familiebehandlingen er en foranstaltning for borgeren
  • har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet med børn, unge og deres familier
  • er gode til at samarbejde og til at indgå i en gruppe
  • er systematiske og følger op på ansvarsområder
  • har et godt kendskab til IT på brugerniveau
  • er indstillede på og kender til rammerne for at arbejde i en politisk styret organisation

Det er en fordel, hvis du har en evidensbaseret terapeutisk overbygning på din grundlæggende terapeutiske uddannelse, f.eks FFT. Det kan være en fordel, hvis du taler et eller flere fremmedsprog og samtidig formår at yde familiebehandling på højt niveau.

Vi kan tilbyde dig

  • en enestående mulighed for at gøre en forskel for udsatte børn og unge og deres familier
  • et arbejde med høj grad af indflydelse og ansvar
  • en arbejdsplads i udvikling
  • at indgå i en foranstaltningsgruppe med høj faglighed
  • en arbejdsplads, der vægter medarbejdernes trivsel højt og arbejder aktivt med at skabe gode rammer for medarbejdernes udvikling, såvel fagligt som personligt
  • et familiehus, som behersker flere forskellige metoder, herunder PMTO, COS, FFT og Marte Meo, udover den traditionelle familiebehandling
  • et familiehus, der arbejder systematisk med evidensbaserede metoder

Lidt om BBU VVK
Borgercenter Børn og Unge Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave har ca. 160 medarbejdere med forskellige socialfaglige og pædagogiske baggrunde. Enheden varetager myndighedssagsbehandling i børnefamiliesager og iværksætter foranstaltninger, som er målrettet børn og unges behov i henhold til Servicelovens kapitel 11. Vi er opdelt i 5 afdelinger: en (styrket) modtagelse, en undersøgelsesgruppe, en børnehandleplansgruppe, en ungehandleplansgruppe samt en foranstaltningsgruppe. Som familiebehandlerr vil du være tilknyttet foranstaltningsgruppen i Familiehuset.

Løn- og ansættelsesforhold
For alle stillingerne gælder det, at der er tale om fuldtidsstillinger, altså på 37 timer ugentligt. En del af arbejdstiden foregår uden for normal arbejdtid. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med relevant faglig organisation, herunder regler om Ny Løn.

Mere information
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder David Nielsen på 2164 4146 eller socialfaglig koordinator Jette Brøns på 2612 1374.

Søg via nedenstående link senest søndag den 9. august 2020
I ansøgingen beder vi dig anføre, om du er interesseret i begge stillingstyper eller kun den ene. Vi forventer, at vi afholder samtaler den 13. og 18. august.

Application deadline:
09 Aug 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Humaniora
IT
Teknik & Teknologi
Undervisning & Pædagogik
Arbejdsområde
Rådgivning & Support
Socialvæsen
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Københavns Kommune - hurtigt overblik


Københavns Kommune
Københavns Kommune
I Koncern IT arbejder vi for et digitalt København. Gennem digitalisering frigør vi ressourcer til, at 45.000 ansatte i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Vi leverer IT – fra infrastruktur til robotter og apps – og rådgiver forvaltningerne om digitale muligheder, så løsningerne bliver de bedste for Københavns Kommune og borgerne. Det er vores opgave at opretholde en effektiv og sikker IT-drift og understøtte Københavns digitale udvikling.

Placering
Borups Allé 177
2400 København NV
Logo: Københavns Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://koncernit.kk.dk/


Københavns Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1528607/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo