Få opslag som dette inden alle andre

Fotograf til Digitaliseringsafdelingen

Det Kgl. Bibliotek



Ansøgningsfrist: 01-08-2020

&nbsp

Det Kgl. Bibliotek søger en fotograf eller reprofotograf til at varetage arbejde med at digitalisere den danske kulturarv.
Stillingen er foreløbig tidsbegrænset til 2 år.

Om Digitaliseringsafdelingen
Det Kgl. Biblioteks Digitaliseringsafdeling beskæftiger otte faste medarbejdere, en leder og op til 35 studentermedhjælpere, der hvert år digitaliserer 1,5 - 3 millioner bogsider, fotos, dokumenter og kort. Afdelingen har adresse på Lergravsvej på Amager og udfører primært opgaver for Det Kgl. Bibliotek. Digitaliseringen foregår på high-end dokumentscannere og forskellige former for fotografisk udstyr.

Arbejdsopgaver
Det Kgl. Biblioteks Digitaliseringsafdeling er i gang med at digitalisere store dele af bibliotekets hoved- og specialsamlinger der fordeler sig på materialetyper som bøger, kort, billeder, breve og forskellige arkivalier. Selve digitaliseringen foretages på high-end skannere eller som fotorepro med mellemformatkamera. Der arbejdes desuden i afdelingen med nye analyse- og reproduktionsmetoder som multispektralfotografering og 3D skanning.

Det forventes at vores nye medarbejder vil være involveret i alle disse reproduktionsformer, dog med fokus på affotografering med mellemformatkamera af ældre håndskrifter.

Der arbejdes i afdelingen efter en prioriteret 5-årsplan for digitalisering, og som medarbejder vil du komme til at indgå i et team med fire andre kollegaer, der udfører projekter med udgangspunkt i denne plan.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en faglig baggrund som fotograf eller har en baggrund inden for et andet medieteknisk område.

Dine kompetencer:

  • Du har dokumenteret erfaring med fotografisk arbejde og billedbehandling, gerne fra en kulturarvsinstitution.
  • Du har gode it kompetencer, herunder gode kompetencer i forhold til Excel, Photoshop og f.eks. Capture One.
  • Du har teknisk og praktisk sans

Vi vægter desuden, at du besidder personlig dynamik, selvstændighed og gode samarbejdsevner.

Da Digitaliseringsafdelingen råder over meget teknisk udstyr, vil det være en fordel, hvis du har erfaring med at kalibrere og tilpasse fotoudstyr under de specielle forhold ved teknisk fotografering.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid. Ansættelse vil ske i henhold til relevant overenskomst med Finansministeriet og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdssted er Lergravsvej på Amager.

Praktiske oplysninger
Tiltrædelse snarest muligt og foreløbig for 2 år.
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte digitaliseringschef Peter Thiesen på mail pett@kb.dk eller telefonisk 9132 4847.
Du skal være indstillet på at aflevere straffeattest på anmodning.

Ansøgning
Ansøgning med CV samt dokumentation for uddannelse og andre bilag skal være modtaget senest den 1. august 2020.

Stillingen kan kun søges elektronisk ved at klikke på knappen ”Søg Stillingen” allernederst i stillingsopslaget på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside på http://www.kb.dk/da/kb/jobs/. Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions på 7244 0644.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek. 800 medarbejdere er optaget af at bevare og formidle kulturarv og sikre viden til uddannelse, forskning, oplysning og oplevelse. Et bredt publikum besøger hver dag Det Kgl. Biblioteks mange betjeningssteder, og endnu flere benytter de digitale kanaler og services. Biblioteket hører under Kulturministeriet og omsætter årligt for 650 mio. kr.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Kgl. Bibliotek



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Uddannelse
Arkitektur, Kunst & Design
Humaniora
IT
Arbejdsområde
Internet & Multimedia
Kunst & Kultur
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Det Kgl. Bibliotek - hurtigt overblik


Placering
Søren Kierkegaards Plads 1
1016 København K
Logo: Det Kgl. Bibliotek
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.kb.dk/


Det Kgl. Bibliotek i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1529181/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo