Få opslag som dette inden alle andre

Ambulatorieleder til Enhed for Bipolar Lidelse, Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien - Klinik Psykiatri Syd

Region Nordjylland



Vi søger dynamisk ambulatorieleder til Enhed for Bipolar Lidelse med interesse for eller erfaring med ledelse.

Enhed for Bipolar Lidelse er del af Klinik Psykiatri Syd, som huser fire almenpsykiatriske afdelinger med åbne og lukkede intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion, en retspsykiatrisk afdeling og en afdeling for børn og unge. Klinikledelsen og mange af klinikkens funktioner er samlet på Mølleparkvej i Aalborg, mens Afdelingen for Psykose har til huse på Brandevej i Aalborg Ø. Klinikkens optageområde er Aalborg Kommune, Rebild Kommune, Vesthimmerland Kommune og Mariagerfjord Kommune.

Klinik Psykiatri Syd er del af Aalborg Universitetshospital og står sammen med det overfor udflytning til det Ny Universitetshospital. De første indflytninger forventes for Psykiatriens vedkommende at ske i løbet af 2022.

Enhed for Bipolar Lidelse
Hovedfunktionen i Enhed for Bipolar Lidelse er videre udredning og behandling af patienter fra Klinik Psykiatri Syds optageområde. Derudover varetager enheden regionsfunktionen for hele Region Nordjylland for alle patienter med ny-diagnosticeret Bipolar Lidelse samt alle patienter med Bipolar Lidelse, som skal behandles på Regionsniveau. Endelig indeholder regionsfunktionen en konsulentopgave omkring psykofarmakologisk behandling af gravide og ammende med Bipolar Lidelse.

Som ambulatorieleder har du ansvar for at sikre daglig koordinering og drift i enheden. Derudover har ambulatorielederen i et tæt samarbejde med den ledende overlæge og øvrige ambulatorie- og faggruppeledere et medansvar for optimering af drift og faglighed på tværs. Ambulatorielederen samarbejder ligeledes med relevante sengeafsnit med henblik på at sikre effektive og sammenhængende patientforløb og skal derfor kunne formå at skabe gode samarbejdsrelationer. Desuden vil du indgå i afdelingsledelsen for affektiv lidelse. Endelig vil du som ambulatorieleder have et tæt samarbejde med Psykiatriens Forskningsenhed.

Ledelsesmæssige opgaver er bl.a.:

  • Budget- og personaleansvar for sygeplejersker og psykologer i ambulatoriet.
  • Daglig tilrettelæggelse af arbejdet for sygeplejersker og psykologer ansat i ambulatoriet.
  • Understøtte enhedens forskningsaktiviteter.
  • At sikre effektivitet og produktivitet mhp. opfyldelse af udrednings- og behandlingsretten.
  • At fremme faglig udvikling og opkvalificering af sygeplejersker og psykologer i ambulatoriet.
  • Implementering af opgaver og udviklingstiltag.
  • I samarbejde med klinikledelsen afstemme ressourcer og opgaver mhp. at bidrage til optimalt patient-flow.
  • At sikre arbejdsmiljøet i ambulatoriet.
  • At sikre høj kvalitet og opfyldelse af Psykiatriens målsætninger.

Et meget vigtigt punkt er at sikre hensigtsmæssig balance mellem opgaver og ressourcer, hvilket vil have stort ledelsesmæssigt fokus.

Vi forventer, at du har:

  • Bred klinisk erfaring – gerne indenfor affektive lidelser og forskning.
  • Interesse for personaleledelse og motivation for gennemførelse af relevant lederuddannelse.
  • Bred baggrund indenfor det psykiatrifaglige område.
  • Gode samarbejdsevner.
  • Gode formidlingskompetencer.
  • Evne til at motivere og give faglig sparring.
  • Evne til at opnå resultater på baggrund af fælles kurs, koordinering og commitment.
  • Deltager i arbejdet i afdelingsledelsen.
  • Mestrer dobbelt lederskab i samarbejde med de øvrige ledere i afdelingen og i klinikken.

Stillingen kan besættes af en overlæge, psykolog eller sygeplejerske. Hvis det er en overlæge, der ansættes i stillingen, skal ansøgeren have dansk autorisation som speciallæge i psykiatri, samt kunne opfylde bedømmelseskravene vedrørende speciallægens 7 roller. Hvis det er en psykolog, der ansættes i stillingen, skal der foreligge godkendt autorisation som psykolog. Derudover skal vedkommende enten været uddannet som specialpsykolog eller være specialist i psykopatologi. Hvis det er en sygeplejerske, der ansættes i stillingen, skal der foreligge godkendt autorisation som sygeplejerske.

Vi tilbyder:

  • Ledelsesmæssig udvikling med god mulighed for coaching og sparring
  • En organisation under dynamisk udvikling
  • Gode kolleger og et godt arbejdsklima
  • En række spændende udfordringer, og et rationelt miljø at løse dem i

Generelt:
Arbejdet i klinikken bygger på psykiatriens overordnede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP), og vi tilstræber hele tiden at styrke fagligheden og det tværfaglige samarbejde internt samt samarbejdet med primærsektoren eksternt.

Klinikken har et arbejde omkring ”Patientens Team” hvor vi involverer patienten i behandlingen.

Klinik Psykiatri Syd samarbejder tæt med en veletableret forskningsenhed, hvor der arbejdes med konkrete forskningsprojekter, international undervisning samt med at stimulere, styrke og synliggøre den psykiatriske forskningsindsats. Der er fokus på, at forskningen er kliniknær, og at den har relevans i den daglige kliniske praksis.

Der er som udgangspunkt tale om en stilling på fuld tid.

I henhold til Region Nordjyllands politik indhentes der straffeattest ved alle nyansættelser i Klinik Psykiatri Syd.

Røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland: det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Ansættelse: 1. september 2020 eller snarest derefter
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Samtaler: Forventes at finde sted 21. august 2020.

Ansøgningsfrist: 14. august 2020.

Finder du stillingen interessant, og ser du dig selv som vores kommende ambulatorieleder for Enhed for Bipolar Lidelse, håber vi at modtage din ansøgning. Du søger ved hjælp af ”Søg Job” tasten nederst.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Konst. klinikchef Bodil Bech Winther, tlf. 97 64 36 01, e-mail: bowi@rn.dk.

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til Klinikledelsens sekretariat, Klinik Psykiatri Syd på e-mail: sydafdledelse@rn.dk.

Du kan læse mere om Psykiatrien på www.psykiatri.rn.dk

Fakta Arbejdssted Psykiatrien

Adresse Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien
Klinik Psykiatri Syd
Mølleparkvej 10
9000 Aalborg

Arbejdstid Fuldtid

Varighed Fast ansættelse

Ansøgningsfrist 14. august 2020

Tiltrædelse 01. september 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.08.2020
Geografiske områder

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige

Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Nordjylland
Uddannelse
Medicinal & Sundhed
Organisation & Ledelse
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Region Nordjylland - hurtigt overblik


Region Nordjylland
Region Nordjylland
Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Placering
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Ø
Logo: Region Nordjylland
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://rn.dk/


Region Nordjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1529283/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo