Få opslag som dette inden alle andre

Dygtig medarbejder søges til tilskudsområdet i Socialstyrelsen

Socialstyrelsen

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige


Dygtig medarbejder søges til tilskudsområdet i Socialstyrelsen

Har du erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation, er du fagligt ambitiøs og sætter du en ære i at levere et godt produkt til tiden, så er du måske vores nye kollega i kontoret for Tilskudsforvaltning. Socialstyrelsen tilbyder et spændende job i kontoret for Tilskudsforvaltning, hvor du sammen med dygtige og engagerede kollegaer er med til at sikre, at tilskudsmidlerne på social- og indenrigsministeriets område kommer socialt udsatte borgere og mennesker med et handicap til gavn.

Om kontoret
Kontoret for Tilskudsforvaltning varetager driften og styringen af alle tilskudsmidler på det sociale område. Kontorets kerneopgave er at udmønte og administrere de midler, der afsættes i de årlige finanslovsaftaler og sikre, at de politiske mål med initiativerne opfyldes. Kontoret bidrager aktivt til design og udvikling af nye politiske initiativer og socialpolitiske løsninger, som skal udmøntes via puljer eller driftstilskud. Det sker i et tæt samarbejde med Socialstyrelsens øvrige fagcentre og Social- og Indenrigsministeriets departement. Kontoret har ansvaret for udmeldingen af nye ansøgningspuljer via bekendtgørelse og vejledning, den faglige sagsbehandling af ansøgninger samt administration og opfølgning på tilskuddene. Derudover udbetaler kontoret driftstilskud til forskellige organisationer, og fører tilsyn med midlerne. Ud over den daglige drift bidrager kontoret til departements- og ministerbetjening på tilskudsområdet. Kontoret har fokus på en effektiv og korrekt tilskudsadministration, og har løbende større udviklingsprojekter og analyser af kontorets arbejdsgange og procedurer. Tilskudsforvaltning er en del af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning, og de to kontorer har et tæt samarbejde om udbetalingen af tilskudsmidlerne. Kontoret har ca. 30 medarbejdere og en række studenter, og er opdelt i to faglige teams og et team for administration og driftstilskud. Kontoret består af AC’ere samt HK-ansatte.

Dine opgaver
Som medarbejder i kontoret indgår du i et af kontorets tre teams. Du kommer til at løse dine opgaver i et spænd i mellem forvaltningsret, budgetlov, faglig viden om socialområdet samt social politik, og du vil have gode muligheder for at sætte dine kompetencer og viden i spil. Dine tætte samarbejdspartnere vil være Økonomikontoret, Jurakontoret, styrelsens fagcentre samt Social- og Indenrigsministeriets departement, men du vil også skulle arbejde tæt sammen med de øvrige enheder i søjlen. Du vil som medarbejder i Tilskudsforvaltning kunne varetage følgende:

  • Udarbejde bekendtgørelser og vejledninger for kontorets ansøgningspuljer
  • Faglig sagsbehandling og administration og opfølgning på puljer og driftstilskud
  • Udvikle og vedligeholde procedurer og vejledninger for administrationen af tilskudsområdet
  • Levere bidrag til Social- og Indenrigsministeriets departementet om tilskudsområdet samt samarbejde tæt med Socialstyrelsens fagcentre.
  • Dialog med tilskudsmodtagere om henvendelser, ønsker til budgetændringer mv.
  • Bidrag til finanslovsarbejde og budgetopfølgning sammen med Økonomikontoret
  • Indgå i udviklingsprojekter i kontoret

Dine kvalifikationer
Du har en relevant videregående uddannelse fx cand.scient.pol., cand. scient. adm., cand. polit., cand. jur., cand. merc. aud., cand. merc., cand. oecon el.lign. Det er en fordel, hvis du har kendskab til arbejdet med tilskudsmidler og administrativ forvaltning fra et ministerium eller en styrelse, men du kan også være nyuddannet.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring fra en politisk styret organisation, har politisk tæft og kan skære sager til
  • Er god til at planlægge, kan nå deadlines og håndtere komplekse opgaver i en travl hverdag
  • Er ambitiøs, fleksibel, og god til at holde mange bolde i luften
  • Har blik for detaljen og er analytisk stærk
  • Er en holdspiller som er vant til at skabe resultater sammen med andre.

Til gengæld kan vi tilbyde et kontor med fagligt dygtige og engagerede kollegaer, en uformel omgangstone og et godt sammenhold. Socialstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med lyntog direkte fra København og med medarbejdere fra både Fyn, Jylland og Sjælland.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer mv.) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.socialstyrelsen.dk. senest den 10. august 2020, kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 og 34. Der vil indgå en caseopgave i forbindelse med 2. samtalerunde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. oktober 2020. Ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. Lønnen fastsættes ud fra erfaring og kompetencer. Såfremt du tilbydes stillingen, vil du blive bedt om at fremsende en straffeattest til brug for vurdering af, om du kan ansættes i stillingen. Stillingens ansættelsesområde er Social- og Indenrigsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdssted er Socialstyrelsen i Odense, Edisonsvej 1, 5000 Odense C.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Socialstyrelsen ved at kontakte kontorchef Anna Jin Rolfgaard på ajro@socialstyrelsen.dk eller telefon 61 96 56 80.

Application deadline:
10 Aug 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Socialstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Uddannelse
Administration
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Jura
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Socialvæsen
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Socialstyrelsen - hurtigt overblik


Socialstyrelsen
Socialstyrelsen
Socialstyrelsen arbejder med udvikling, rådgivning og implementering på hele det sociale område.

Placering
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Logo: Socialstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://socialstyrelsen.dk/


Socialstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1529291/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo