Få opslag som dette inden alle andre

Fuldmægtig til juridisk team ved Det Humanistiske Fakultet

Københavns Universitet (KU)



Uddannelse og Studerende søger en erfaren fuldmægtig til at indgå i det juridiske team.

Arbejdsopgaverne omfatter diverse juridiske opgaver inden for uddannelsesområdet; herunder juridisk sagsbehandling og vurdering i uddannelsesmæssige sammenhænge. Opgaveløsningen foregår i tæt samarbejde med institutter og det centrale KU, ligesom der indgår studenterkontakt i forbindelse med behandlingen af klage- og dispensationssager fra studerende. Det er derfor væsentligt, at du har gode relationelle evner og interesser, samt er god til at opbygge samarbejdsrelationer på tværs af organisationen. Endvidere er det vigtigt, at du har god forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation.

Vi er ambitiøse og arbejder til stadighed på at løse vores opgaver med en højere grad af professionalisering og kvalitet i output. Derfor må du være interesseret i at være del af en kultur, hvor læring og omsætning af ny viden til praksis er en naturlig del af hverdagen.

Arbejdsopgaver
Du vil blandt andet skulle:

  • Sagsbehandle klagesager fra studerende
  • Sagsbehandle dispensationsansøgninger fra studerende
  • Rådgive og sparre med institutterne i juridiske spørgsmål
  • Sparre om juridiske uddannelsesspørgsmål på tværs af KU
  • Deltage i KU-netværk
  • Medvirke til udarbejdelse af høringsvar inden for uddannelsesjuraDine kompetencer og kvalifikationer
  • Kandidatuddannelse i juraDerudover kan du sige ja til dette
  • Solid erfaring med og interesse for forvaltningsjuridisk sagsbehandling inden for uddannelsesområdet
  • Gode skriftlige formidlingsevner på dansk og engelsk
  • Kendskab til universitetsverdenen og arbejdet i en politisk styret organisation
  • Struktureret arbejdsform og evnen til at dokumentere, nuancere og formidle overblik med udgangspunkt i tal og faktaVi tilbyder
  • En spændende, ansvarsfuld og udviklende stilling, hvor det ofte går stærkt
  • Et arbejdssted tæt på de studerende i et sprudlende og arkitektonisk smukt campusmiljø
  • Et udviklingsorienteret og godt socialt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone
  • Engagerede og gode kolleger med humorAnsættelsesforhold

Ansættelse pr. 1. oktober 2020 sker som fuldmægtig i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten.

Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Aflønning vil ske som fuldmægtig i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for indplacering eller forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Vi har flekstid.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til sektionschef Isabel Duckett på mail isabel.duckett@hum.ku.dk

Hvor kommer du til at arbejde
Stillingen er i afdelingen Uddannelse & Studerende på Det Humanistiske Fakultet. Vi bor i dejlige omgivelser ved Islands Brygge metrostation.

Ansøgning
Send ansøgning, CV samt dokumentation for uddannelse elektronisk via www.jobportal.ku.dk (klik på "Søg stillingen" nederst i opslaget). Ansøgningsfristen er fredag den 7. august 2020 kl. 23.59. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 og 34.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vores arbejdsplads
Uddannelse og Studerende er Det Humanistiske Fakultets fælles studieadministration. Vi understøtter studienævn og institutter på uddannelsesområdet og varetager bl.a. opgaver omkring juridiske spørgsmål, optag og indskrivning, merit og beviser. Herudover sekretariatsbetjener afdelingen interne arbejds- og følgegrupper i uddannelsesmæssige forhold, ligesom vi yder ledelsesbetjening af dekanatet og repræsenterer fakultetet i Københavns Universitets udvalg på uddannelsesområdet. Vi er 35 medarbejdere i afdelingen.

Det Humanistiske Fakultet er med 11.000 studerende fordelt på mere end 50 forskellige fag. De humanistiske uddannelser handler om menneskets sprog, litteratur, kultur og kommunikation. Vi er ca. 800 forskere og undervisere og ca. 400 administrative medarbejdere på Fakultetet. Se vores hjemmeside www.hum.ku.dk

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 07-08-2020

Ansættelsesdato: 01-10-2020

Afdeling/Sted: Fakultetsservice

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Administration
Humaniora
Jura
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Administration
Jura
Politik & Samfund
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Københavns Universitet (KU) - hurtigt overblik


Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Placering
Nørregade 10
1165 København K
Logo: Københavns Universitet (KU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.coursera.org/ucph

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.ku.dk


Københavns Universitet (KU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1529437/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo