Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandlere til Forsvarsministeriets Beredskabs- og Hjemmeværnskontor

Forsvarsministeriet



Sagsbehandlere til Forsvarsministeriets Beredskabs- og Hjemmeværnskontor

Har du lyst til at arbejde med politikudvikling og styring, og samtidig udvikle dine kompetencer indenfor planlægning, analyse og formidling?

I Forsvarsministeriets Beredskabs- og Hjemmeværnskontor får du mulighed for at danne netværk og at bruge og udvikle dine kompetencer i relation til det statslige og kommunale redningsberedskab, Hjemmeværnet, tværministerielt samarbejde og internationalt samarbejde i regi af EU, NATO og Norden. Du får mulighed for at beskæftige dig med meget varierede emner, hvoraf mange i disse år får øget opmærksomhed grundet den ændrede sikkerhedspolitiske situation og internationale dynamikker.

”Arbejdet i Beredskabs- og Hjemmeværnskontoret forbinder om noget det borgernære med det storpolitiske. Samtidig er Forsvarsministeriet en relativt lille organisation, så alle vil opleve at komme helt tæt på de politiske beslutninger og de højaktuelle sager” siger kontorchef Mads Ecklon.

Om os
Forsvarsministeriets Beredskabs- og Hjemmeværnskontor er bl.a. ansvarlig for politikudvikling og styring af Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet. Kontoret står endvidere for politikudvikling af frivillighedsområdet, krisestyring, nordisk beredskabssamarbejde, civilbeskyttelse i EU og NATO samt totalforsvar.

Kontoret består af en chef, en souschef og seks sagsbehandlere, både med uniformeret og civil, akademisk baggrund. Beredskab og Hjemmeværn er en del af Forsvarsministeriets departements afdeling for Sikkerhedspolitik og Operationer, der består af i alt fire kontorer.

I kontoret lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor resultater, samarbejde og en god stemning spiller en stor rolle. ”Da de fleste sager spænder bredere end den enkelte sagsbehandlers ansvarsområde, er det helt essentielt med løbende kollegial sparring og støtte, både inden for kontoret og i departementet generelt. Ligeledes er der plads til at drøfte sager med chef og souschef” siger kontorchef Mads Ecklon.

Om stillingen
Vi tilbyder to udfordrende stillinger med en spændende og alsidig hverdag. I den ene stilling vil hovedvægten ligge på beredskabet, i den anden på Hjemmeværnet.

Du vil få direkte indsigt i den politiske proces, og du skal bidrage til beslutninger, som former fremtiden for beredskabet og Hjemmeværnet. Du skal betjene ministeren i form af mødeforberedelse, taleskrivning, besvarelser af spørgsmål fra Folketinget, henvendelser fra borgere mv.

Som sagsbehandler på BEREDSKABSOMRÅDET vil du bl.a. skulle beskæftige dig med:

-Udvikling, struktur og analyser vedr. Beredskabsstyrelsen og det kommunale redningsberedskab,

-Generel sagsbehandling vedr. beredskabet

-Forligsimplementering vedrørende Beredskabsstyrelsen

-Opfølgning på undersøgelsen af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

-Brandforebyggelse

-Frivilligområdet

-EU civilbeskyttelsesmekanismen

-Beredskabskommunikation/SINE

Som sagsbehandler på HJEMMEVÆRNSOMRÅDET vil du bl.a. skulle beskæftige dig med:

-Udvikling, struktur og analyser vedr. Hjemmeværnet

-Generel sagsbehandling vedr. Hjemmeværnet

-Forligsimplementering vedrørende Hjemmeværnet

-Udvikling af et dansk totalforsvarskoncept

-Tilsyn med og opfølgning på ministerområdets beredskabsplanlægning

-National beredskabsplanlægning

-Krisestyringsøvelser

-Den civile del af NATOs forsvarsplanlægningsproces (DPCS)

Den konkrete fordeling af arbejdsopgaver og sagsområder vil i øvrigt afhænge af dine og dine kollegaers kompetencer samt afdelingens løbende prioritering.

Om dig
Vi forestiller os, at du har lyst til at arbejde med forskelligartede opgaver med fokus på både udvikling og drift.

SOM PERSON
-er du ansvarsbevidst

-har du evne til at arbejde selvstændigt og analytisk

-har du særdeles gode formuleringsevner i skrift og tale – også på engelsk

-er du engageret og opsøgende i opgaveløsningen

-er du fleksibel i forhold til at håndtere opgaver, der ikke falder naturligt inden for dine faste sagsområder

-ønsker du at udvikle dig fagligt og personligt.

Stillingerne forventes besat af en beredskabsofficer, en officer fra Forsvaret eller en person med akademisk baggrund. Kendskab til redningsberedskabet eller Hjemmeværnet vil være en fordel, men ikke afgørende. Ligeledes vil det være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, har kendskab til den danske EU-beslutningsprocedure og/eller har kendskab til NATO.

Vi forestiller os, at du som minimum har nogle års erfaring udover eventuelle studiejobs.

VI TILBYDER
Der er rig mulighed for at opnå et stort personligt udbytte ved at arbejde i kontoret. Du får mulighed for at beskæftige dig med meget varierede emner, hvoraf mange i disse år får øget opmærksomhed grundet den ændrede sikkerhedspolitiske situation og internationale dynamikker. Derudover får du mulighed for at udfordre og videreudvikle dine kompetencer gennem meget alsidige problemstillinger. Endelig er stillingen et godt springbræt til på sigt at beskæftige sig med flere spændende fagområder inden for ministerområdet.

ER DU INTERESSERET?

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Afhængig af din erfaring og kvalifikationer kan der forhandles tillæg i forbindelse med ansættelsen. Du vil tillige modtage en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Hvis du er officer eller beredskabsofficer, vil ansættelsen kunne ske efter protokollat om officerer under Forsvarsministeriet til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplaceringen vil være i løngruppe fire eller fem afhængigt af dine kvalifikationer.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand inden for Forsvarsministeriets område, kan du vælge fortsat at være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og HOD om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte.

Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat og du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

VIL DU VIDE MERE
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mads Ecklon på 5364 3645.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Ava Leonora Berg, på telefon 32665136.

Ansøgningsfristen er den 30. juli 2020.

Samtaler afholdes løbende.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi
opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på fmn.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvarsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.07.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Administration
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Data & analyse
Jura
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Få opslag som dette inden alle andre

Forsvarsministeriet - hurtigt overblik


Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet og vores underliggende myndigheder løser opgaver, som bidrager til fred og sikkerhed. Opgaver løses nationalt såvel som internationalt.

Placering
Holmens Kanal 9
1060 København K
Logo: Forsvarsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.fmn.dk/


Forsvarsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1529527/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo