Få opslag som dette inden alle andre

Jurister til Sundhedsjura i Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed



Vil du gøre en forskel for patientsikkerheden? Vil du være med til at varetage og udvikle opgaver inden for tilsynsområdet? Motiveres du af et tæt tværfagligt samarbejde med dine kollegaer? Kan du træffe selvstændige afgørelser i samarbejde med sundhedsfaglige kollegaer? Så er en stilling som juridisk fuldmægtig eller specialkonsulent i Sundhedsjura måske noget for dig.

Om Sundhedsjura
Du vil blive en del af enheden Sundhedsjura, som består af tre sektioner med pt. 40 medarbejdere, hvoraf 28 er jurister.

Sundhedsjuras hovedopgave er juridiske opgaver på tilsynsområdet. Det gælder både styrelsens sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder (organisationstilsyn) og med sundhedspersoner (individtilsyn) samt styrelsens social- og plejefaglige ældretilsyn. Opgaverne løses i tæt samspil med styrelsens tre tilsynsenheder.

Sundhedsjura varetager også lovgivningsarbejde, administration af og juridisk vejledning om en lang række centrale regler på sundhedsområdet, herunder regler om journalføring, patienters retsstilling, tvang ved somatisk behandling, kosmetisk behandling, markedsføring af sundhedsydelser, forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, alternativ behandling og området for blod, væv/celler og organer. Sundhedsjura koordinerer og kvalitetssikrer desuden styrelsens opgaver med bidrag til besvarelser af folketingsspørgsmål og lovhøringer.

Din hverdag hos os
Du får en vigtig rolle med at sikre den juridiske kvalitet på væsentlige dele af styrelsens arbejdsområder. Du vil få meningsfulde opgaver, som gør en reel forskel for at bedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. Du vil – efter oplæring – få et stort selvstændigt ansvar for dine opgaveområder.

Du vil skulle arbejde tæt sammen med enhedens øvrige jurister, kollegaer med anden faglig baggrund samt eksterne interessenter.

Dine primære arbejdsopgaver kan bl.a. omfatte:

  • Juridisk bistand til det sundhedsfaglige organisationstilsyn, herunder afgørelser om påbud til behandlingssteder
  • Juridisk rådgivning om patienters retsstilling, journalføring m.v.
  • Administration af reglerne om registrering for at kunne udøve kosmetisk behandling
  • Tilsyn med markedsføring af sundhedsydelser
  • Betjening af minister og departement, herunder besvarelse af folketingsspørgsmål inden for dine sagsområder

De nærmere opgaver fastlægges under hensyn til dine kompetencer, erfaringer og interesse.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du kan genkende dig selv i det meste af nedenstående:

  • Du har fundamentet i orden: Du er uddannet cand.jur. og har stærke mundtlige og skriftlige formidlingsevner. Erfaring med at skrive sundhedsretlige eller andre forvaltningsretlige afgørelser er en fordel.
  • Du er en holdspiller: Du er en god kollega med stærke samarbejdsevner, som udviser engagement og motivation både fagligt og socialt, og du motiveres af at løfte opgaver i fællesskab. Det sker, at en sag har kort frist, og at vi derfor må omprioritere dagens planer. Her hjælper vi hinanden.
  • Du har relevant faglig viden og erfaring: Du har en høj juridisk faglighed og stærke kompetencer inden for offentligretlig regulering. Det er en fordel at have kendskab til og interesse for sundhedsvæsenet.
  • Du er selvstændig og engageret: Du tager selvstændigt ansvar for at sikre kvalitet og fremdrift i dine opgaver og er god til at bevare overblikket.

Vi tilbyder
Vi er et sundhedsjuridisk epicenter for dig, der brænder for dette felt. Du bliver en del af et aktivt tværfagligt miljø, hvor du, sammen med dygtige og engagerede kollegaer, får mulighed for at sætte dit præg på styrelsens arbejdsområder. Vores arbejdsmiljø er uformelt, dynamisk og præget af et stort fagligt engagement og gensidig respekt. Vi har fokus på at udvikle vores arbejdsgange, og her kan du også bidrage, hvis du har interesse for dette. Du vil gennemgå et introduktionsprogram og få en basisuddannelse i styrelsens tilsynsopgaver, som bliver tilpasset dine kompetencer, ligesom du får gode muligheder for anden efteruddannelse.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Vi søger tre nye kollegaer, delvist pga. opnormering af enheden, til ansættelse pr. 1. september 2020 eller snarest derefter.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingerne ved at ringe til sektionsleder Henrik Kristensen (uge 26-28) på tlf. 72 22 77 98 eller enhedschef Helle Borg Larsen (uge 29-30) på tlf. 25 26 52 67.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 32 og uge 33. Du kan læse mere om os på www.stps.dk/da/om-os/organisation/sundhedsjura/

Application deadline:
03 Aug 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Styrelsen for Patientsikkerhed



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Administration
Jura
Medicinal & Sundhed
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Jura
Socialvæsen
Få opslag som dette inden alle andre

Styrelsen for Patientsikkerhed - hurtigt overblik


Placering
Finsensvej 15
2000 Frederiksberg
Logo: Styrelsen for Patientsikkerhed
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://stps.dk/


Styrelsen for Patientsikkerhed i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1529650/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo