Få opslag som dette inden alle andre

Steno Diabetes Center Odense (SDCO) søger faglig leder til kompetenceudvikling

Region Syddanmark



Har du kendskab til sundhedsvæsenet og et øje for både kompetenceudviklingsbehov og tilrettelæggelse af kompetenceudviklingstilbud på tværs af sektorer? Er du motiveret af at skabe tilbud og løsninger, der kan bidrage til at løfte kompetencerne inden for diabetesbehandling og pleje i Region Syddanmark? Og er du god til at opbygge relationer og skabe arbejdsglæde i et team? Så er det måske dig vi søger!

Opgaver i stillingen:

Steno Diabetes Center Odense (SDCO) har en stor opgave med at udvikle og tilbyde kompetenceudvikling inden for diabetespleje og -behandling til sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer i Region Syddanmark

Som faglige leder for kompetenceudvikling vil din primære opgave være at drive og udvikle SDCOs kompetenceudviklingsaktiviteter til sundhedsprofessionelle i Region Syddanmark.

En væsentlig del af opgaven er at udvikle samarbejdet i teamet. Teamet består af en mindre kerne med en kursussekretær, en sundhedsfaglig projektleder og en specialist i pædagogik og læring samt en diætist, som refererer personalemæssigt til stabslederen. Derudover er der på nuværende tidspunkt frikøbt 3 diabetessygeplejersker fra SDCO, som arbejder deltids med undervisning og kompetenceudvikling ved siden af deres kliniske funktion i ambulatoriet på SDCO.

Det er planen at der skal frikøbes yderligere undervisere fra både SDCO og andre diabetesambulatorier i Region Syddanmark efterhånden som behovet for faglige undervisere øges.

Derudover får du ansvaret for:

  • At skabe sammenhæng mellem kompetenceudvikling og klinisk kvalitet på tværs af sektorer, herunder samarbejde med den stærke diabetesfaglighed hos læger, sygeplejersker, diætister m.fl. i SDCO.
  • Udvikle teamet og arbejdsgangene, herunder
    • Sikre tilpas involvering af faglige undervisere, der er tilknyttet kompetenceudvikling deltid
    • Have blik for inddragelse af patienter og pårørende i udviklingen af kompetenceudviklingstilbud
  • Sikre ledelsesoverblik over igangsatte og kommende kompetenceudviklingsaktiviteter, herunder:
    • Videre udvikling af SDCOs årshjul for kompetenceudvikling
    • Afrapporteringer til SDCOs bestyrelse
    • Inddragelse og forankring af arbejdet med kompetenceudvikling i den samlede ledelse i SDCO
  • Udvikle og implementere metoder til evaluering af kompetenceudvikling
  • Bidrage til og skabe sammenhæng til SDCOs overordnede strategier og planer, herunder særligt strategi for brugerinddragelse og strategi for type 2 diabetes

Som faglige leder skal du desuden sikre inddragelse og samarbejde med partnersygehusene, og indgå aftaler om kompetenceudviklingsaktiviteter samt undervisere på tværs af Region Syddanmark.

Derudover skal du bidrage til netværksopbygning med eksterne samarbejdsparter, fx de øvrige Steno centre i Danmark og Grønland.

Som faglig leder i SDCO bliver du en del af en gruppe på 6 faglige ledere, som refererer til stabslederen. De faglige ledere har et tæt samarbejde og varetager løbende koordinering på tværs af områderne.

Den ideelle ansøger:

  • Har en uddannelse på kandidatniveau eller en sundhedsfaglig professionsbachelor med kandidatoverbygning.
  • Er åben, nærværende og nysgerrig samt i stand til at uddelegere ansvar og opbygge tillid til de enkelte medarbejdere i teamet
  • Har kendskab til sundhedsprofessionelle faggrupper og kompetencer på tværs af sektorer
  • Har kendskab til sundhedsopgaverne i kommunerne, regionerne og almen praksis
  • Har erfaring med kompetenceudvikling af sundhedsprofessionelle
  • Er relationel og anerkendende i din tilgang til den faglige opgaveløsning
  • Kan skabe det store overblik på området'
  • Kan styre og gennemføre komplekse processer
  • Derudover er kendskab til diabetes er en fordel i stillingen

Om os

SDCO er en ny organisation, som prioriterer udvikling, medinddragelse, høj faglighed og medarbejdertrivsel. Vi har en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø præget af tillid, fleksibilitet og respekt.

Du vil blive en del af staben i SDCO, som udover kompetenceudvikling af sundhedsprofessionelle arbejder med bl.a. det tværsektorielle samarbejde, kliniske udviklingsprojekter og brugerinvolvering. Du vil opleve et tæt samarbejde internt i staben og mellem staben, klinikken og Steno Partnersygehusene. Du kan læse mere om SDCO’s opgaver i drejebogen for Steno Diabetes Center Odense.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen bliver aflønnet efter overenskomst og efter konkret aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er en fuldtidsstilling, som er tidsbegrænset til 3 år med forventning om forlængelse. Tiltrædelse sker den 1.oktober 2020 eller snarest derefter. Hvis du kommer fra et ansættelsesforhold uden for Region Syddanmark, er der tre måneders prøvetid.

Inden endelig ansættelse forventer vi at indhente referencer.

Ansøgning og yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Centerdirektør Jan Erik Henriksen på tlf. 20 33 21 74 eller Stabsleder Ellen Bjerre Zacho på tlf. 24 83 57 17.

Send din ansøgning via linket nedenfor. Ansøgningsfristen er d. 12. august 2020. Vi afholder samtaler d. 19. august 2020 og evt. en anden samtale.

Om Steno Diabetes Center Odense

SDCO blev oprettet som et specialiseret diabetescenter den 1. januar 2018. SDCO er drevet og ejet af Region Syddanmark og er støttet af en 10-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden med mulighed for forlængelse. Centret skal i tæt samarbejde med alle regionens sygehuse samt kommuner og praktiserende læger varetage behandlings- og udviklingsopgaver for personer med diabetes fra hele Region Syddanmark. SDCO er pt. under opbygning og forventes at være fuldt etableret ultimo 2022, hvor centret samtidig flytter ind i nye fysiske rammer på nyt OUH. Indtil de nye fysiske rammer står klar, bliver centret drevet fra midlertidige rammer på Odense Universitetshospital. Du kan læse mere om Steno Diabetes Center Odense på OUH’s hjemmeside.

Application deadline:
12 Aug 2020

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Syddanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Deltidsjob
Geografi
Fyn
Grønland & Færøerne
Uddannelse
Human Resources
Medicinal & Sundhed
Organisation & Ledelse
Arbejdsområde
Data & analyse
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Undervisning
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.regionsyddanmark.dk


Region Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1529666/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo