Få opslag som dette inden alle andre

Systemintegrator

Aarhus Universitet (AU)



Vil du gøre en forskel i realiseringen af Aarhus Universitets digitaliseringsstrategi?

Vi står over for anskaffelse af en lang række IT-systemer, der skal integreres i et komplekst systemlandskab. Vores drøm er fælles data og smidige dataintegrationer, der hjælper vores studerende, undervisere og administrative medarbejdere optimalt i deres aktiviteter og processer på universitetet.

Om stillingen
Aarhus Universitet (AU) søger en fagligt stærk udvikler til at indgå i vores Integrationsteam i IT-afdelingen. Du kommer til at bidrage til at få komplekse forretningsprocesser på tværs af forretningssystemer til at hænge sammen ved brug af hensigtsmæssige integrationer.

Du bliver en del af en større gruppe udviklere. Vores team omfatter 28 personer og inkluderer også webudviklere, Test Manager og studenterprogrammører. Vi arbejder oftest i mindre teams omkring opgaver i projekter eller IT-forvaltning.

Du skal blandt andet arbejde med design og udvikling af webservices på vores Oracle-baserede integrationsplatform. Det vil ske i tæt samarbejde med andre udviklere, IT-arkitekter, eksterne leverandører og repræsentanter for universitetets øvrige forretning. Inden for de kommende år vil vi skulle skifte til nye cloud-baserede værktøjer, sandsynligvis en IPaaS og en API-manager, så der vil blive rig lejlighed til at lære nyt og udvikle sig fagligt.

AU har et komplekst landskab af IT-systemer, der over tid har skiftet fra egenudviklede on-premise-løsninger til cloud-baserede løsninger og SaaS-løsninger. Der er behov for sammenhæng i data på tværs af IT-systemer og for effektive, digitaliserede forretningsprocesser, der letter hverdagen for slutbrugerne. Digitaliseringsstrategien sætter den overordnede retning og indeholder en lang række projekter i de kommende år: Aktuelt anskaffelse af et nyt Learning Management System, et nyt Digitalt Eksamenssystem, et nyt studieadministrativt system, et nyt HR-system samt satsninger på XRM, IOT mv.

Arbejdet er organiseret i projekter og i selvstyrende teams med brug af agile metoder.

Hvem er du?

  • Du har enten en del års erfaring med integrationsudvikling, eller du kan være et relativt nyuddannet talent, der gerne vil have udfordringer og et job med mening.
  • Hvis du er en erfaren integrator, forventer vi, at du har opnået kompetencer inden for
    • XML-teknologier
    • Datamodellering, procesmodellering, UML, integrationsmønstre, web-servicedesign og API’er
    • Relationelle databaser
  • Du er en teamplayer, der har lyst og evne til at bidrage til udvikling og dokumentation af såvel teamets leverancer som den fælles ”best practice”
  • Du er systematisk og struktureret og kan tænke abstrakt
  • Du kan arbejde selvstændigt og let tilegne dig ny viden
  • Du trives med udfordringer og høj kompleksitet og formår samtidig at finde de enkleste løsninger
  • Du har en længerevarende teknisk uddannelse (f.eks. datalog, civilingeniør eller lignende)
  • Det vil være en styrke, hvis du har kendskab og erfaring med API managers og hybride integrationsmiljøer, hvor on-premise og cloud indgår

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Du bliver en del af en stor IT-afdeling, der ønsker at skabe de bedste digitale rammer for universitetets medarbejdere og studerende.
  • Et fagligt skarpt og inspirerende miljø med fokus på værdiskabelse for organisationen og professionelt håndværk
  • Et udfordrende job med høj teknisk og organisatorisk kompleksitet
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Mulighed for at præge AU’s systemarkitektur og integrationspraksis sammen med dygtige kolleger
  • Fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem familie- og arbejdsliv herunder fleksibel arbejdstid og betalt frokost
  • Et afslappet miljø med en uformel omgangstone, hvor vi interesserer os for hinanden og husker at grine sammen.
  • Vi lægger vægt på at give hinanden kvalificeret sparring

Om AU IT
AU IT er Aarhus Universitets fælles IT-afdeling. Vi arbejder målrettet og dedikeret på at skabe effektive og brugervenlige digitale løsninger for medarbejdere og studerende på Aarhus Universitet. AU IT har i dag ca. 140 medarbejdere fordelt på fem enheder.

Læs mere om AU IT her

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation (Akademikere i Staten eller Prosa/STAT afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund) med mulighed for forhandling af individuelle kvalifikationstillæg.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Application Deadline: 17-08-2020

Ansøgningsfrist: 17.08.2020

Placering: Aarhus Nordre Ringgade 1

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Østjylland (Aarhus)
Uddannelse
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Data & analyse
IT - Software
Internet & Multimedia
Socialvæsen
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Aarhus Universitet (AU) - hurtigt overblik


Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Placering
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
Logo: Aarhus Universitet (AU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.snapchat.com/add/aarhusuni

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.au.dk


Aarhus Universitet (AU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1529683/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo