Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper - arbejdsmiljø- og laboratorie

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



Frist 15. august 2020

Vil du arbejde med drift og arbejdsmiljøarbejde i forskningslaboratorier?

Center for Olie og Gas – DTU søger en studentermedhjælper gerne med arbejdsmiljø- og laboratorieerfaring

Vi søger en dygtig studerende, der har lyst til at være en del af et nyetableret center på DTU, hvor tempoet er højt og arbejdsopgaverne er mange. Du vil blive en vigtig del af et laboratorieteam på 5. Du får mulighed for at bidrage til laboratoriedriften og arbejdsmiljøarbejdet.

Om Jobbet
En stor del af centerets aktiviteter er eksperimentelle og foregår i relativt ny-indrettede laboratorier. Laboratorierne rummer en stor mængde udstyr og aktivitetsniveaet er højt. I den forbindelse er der brug for en ekstra hånd til hjælp med laboratoriedrift og hjælp til at sikre, at vi opfylder arbejdsmiljøloven på kemikalieområdet. Dine primære opgaver vil være relateret til laboratorieområdet. Arbejdet vil være både administrativt og praktisk med god mulighed for selv at påvirke indholdet, da der er masser af opgaver at tage fat på. Arbejdet skal udføres i dialog med både laboratoriechefen og teknikerne.

Af arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Pakkemodtagelse og registrering af indkomne varer i ordredatabase
  • Laboratorieopvask
  • Registrering og mærkning af indkomne kemikalier samt bestilling af brugsanvisninger i Kemibrug
  • Registreringer/opdateringer i vores dokumentationsplatforme: den elektroniske laboratorie journal LabGuru og fil lagringsfolder \Filetree og \Laboratory
  • Opdatering og evt. oversættelse af dokumenter (instruktioner, procedurer, templates)
  • Evt. piccoline opgaver for centret, hvis tiden tillader det
  • Medhjælper ved konferencer
  • Repræsentere de studerende og studielivet ved besøg af gymnasieklasser

Du bliver ansat i centrets Laboratorie- og facilitetsteam, som består af en række fagområder, der går på tværs af centret. Teamet har 5 studentermedhjælpere, som har nogle fælles piccoline opgaver, som I deler i mellem jer. Vi lægger vægt på høj kvalitet i arbejdet, det gode humør og et godt arbejdsmiljø.

Vi ønsker at have et fleksibelt samarbejde, som både matcher dine studier og vores konkrete behov. Din nye arbejdsplads bliver DTU’s campus i Lyngby. Det giver dig en unik mulighed for at skabe en bred kontaktflade og et stærkt afsæt i dit videre karriereforløb.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har en god forståelse for laboratoriearbejde og sikkerheden omkring dette. Du er i gang med en relevant uddannelse, der understøtter nedenstående kvalifikationer. Erfaring med DTU’s kemikalie database Kemibrug er en stor fordel.

Dine kvalifikationer:

  • god til at kommunikere skriftligt og mundtligt både på engelsk og dansk
  • god erfaring med MS Office
  • rigtig god ordenssans, pligtopfyldende og arbejder selvstændigt og struktureret
  • kvalitetsbevidst, elsker at samarbejde, er kreativ og finder det naturligt med involverende processer med forskellige faggrupper for at skabe den bedste løsning.
  • Du er en udadvendt person med en god portion initiativ, elsker at afslutte opgaver og trives i et arbejdsmiljø, der til tider er hektisk.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) eller Akademikere i Staten (AC), indgået med Finansministeriet.

Du bliver ansat 10-15 timer om ugen. Ansættelsesstart hurtigst muligt, senest primo september

Du vil referere til Laboratoriechefen.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 15. august 2020. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Laboratoriechef, Karin Petersen, telefonnummer (0045) 22 80 88 33.

Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Center for olie og gas blev stiftet i 2014 af DTU og Dansk Underground Consortium (DUC), et joint venture mellem Total E&P Denmark, Noreco og Nordsøfonden. DHRTC er et aktivt partnerskab mellem fem universiteter og forskningsinstitutioner: Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aalborg Universitet (AAU), Aarhus Universitet (AU), Københavns Universitet (KU) og de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Centret er en del af den nationale strategi for olie og gas og leverer en ambitiøs og målrettet indsats for at forbedre olie- og gasproduktionen med hensyn til øget genvinding, forbedret omkostningseffektivitet og reduceret miljøaftryk for olie- og gasproduktionen i den danske del af Nordsøen. Find mere information her: https://www.oilgas.dtu.dk/

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den vision lever den dag i dag. DTU har 11.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. Vores hovedcampus ligger i Kgs. Lyngby nord for København, og vi har campusser i Roskilde og Ballerup samt i Sisimiut i Grønland.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Studiejob
Geografi
Grønland & Færøerne
Nordjylland
Storkøbenhavn
Øresundsregionen
Østsjælland
Uddannelse
Klima, Miljø & Energi
Naturvidenskab
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
Naturvidenskab
Få opslag som dette inden alle andre

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) - hurtigt overblik


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd.

Placering
Anker Engelunds Vej 1
2800 Kgs. Lyngby
Logo: Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.dtu.dk


Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1529719/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo