Få opslag som dette inden alle andre

Datadreven medarbejder søges til afdelingen Service og Ejendomme

Sønderborg Kommune



Er du en ekvilibrist til databehandling? Kan du omsætte din viden til konkrete tiltag og drive projekter, så kan det være dig, vi søger til en nyoprettet stilling med en bred og varieret opgaveportefølje.

Afdelingen Service & Ejendomme i forvaltningen Teknik og Miljø i Sønderborg Kommune søger en dygtig medarbejder, der er skarp til solid databehandling og datadrevne processer.

Dine opgaver
Service og Ejendomme sikrer, at rammerne i de kommunale bygninger fungerer optimalt for brugerne. I tilknytning til den praktiske ejendomsdrift sikrer vi også, at vi arbejder med vores opgaver ud fra valide data i organisationen. Vores fokus er at skabe de bedste muligheder for, at vores ”kunder” kan koncentrere sig om deres kerneopgaver i de kommunale bygninger - det være sig læring, pasning, oplevelser, sport mv.

Som medarbejder i Service & Ejendomme er du med til at understøtte dette samt forvaltningens virke i forhold til at skabe sammenhængskraft på tværs af organisationen. Konkret vil dine opgaver være

  • at styre 70 antal lejeaftaler på tværs i kommunen, afstemme huslejer, regulere lejen mv.
  • at arbejde i kommunens økonomisystem
  • at validere og opdatere data inden for ejendomsdrift
  • at sikre at data i vores vedligeholdssystem (DBD) og økonomisystem (KMD) stemmer overens

En 1/3 af din tid forventes at skulle bruges på lejeaftalerne; resten anvendes på datavalidering og analyser.

Du kommer desuden til at arbejde med opgaver, hvor fx energinøgletal, budgetmateriale eller andre data, du selv har udarbejdet behandles, analyseres og afrapporteres i form af eksempelvis notater og længere rapporter.

Du vil ligeledes blive involveret i projektmæssige opgaver. Det betyder, at du skal stå for koordinering og gennemførelse af analyseopgaver inden for forbrugs- og vedligeholdsdata, drift af grønne arealer samt data inden for ejendomsdrift.

Din baggrund, færdigheder og kompetencer
Vi forestiller os, at du har

  • en relevant kandidatuddannelse – måske er du nyuddannet, med gode resultater og ivrig efter at bruge dine færdigheder i praksis
  • solide færdigheder inden for talbehandling og dataoverblik
  • kendskab til kvantitative og kvalitative analyser
  • stærke formidlingsevner primært i skrift, men til tider også i forbindelse med mundtlige oplæg og præsentationer
  • styr på Office-pakken

Vi ser i øvrigt positivt på erfaring fra en lignende stilling i en offentlig organisation.

Som person er du

  • selvstændig, analytisk og struktureret i din tilgang til opgaveløsningen
  • opsøgende og nysgerrig af natur, og ikke bange for at stille spørgsmål
  • vedholdende med fokus på detaljerne, og ansvarlig i forhold til fremdrift i opgaverne
  • åben, respektfuld og imødekommende i dine relationer med både kolleger og samarbejdspartnere på tværs af organisationen og på tværs af fagligheder

Vi tilbyder
Du bliver i afdelingen del af et engageret team, der varetager et bredt spænd af opgaver såsom økonomistyring, betaling af fakturaer, datavalidering i vedligeholdssystem og energisystem, leje og brugsaftaler inden for ejendomsområdet i Sønderborg Kommune.

Service & Ejendomme består af 65 medarbejdere med stor variation i faglige profiler. Afdelingen beskæftiger såvel servicemedarbejdere, teknikere, byggeprojektledere samt administrative medarbejdere.

Vi er

  • en arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø gennem synlig personaleledelse
  • en arbejdsplads med en varieret opgaveportefølje på tværs af vores fagligheder
  • en arbejdsplads med respekt for forskelligheder og en uformel omgangstone blandt kolleger

Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du vil få arbejdsplads i Sønderborg centrum.

Inden du kommer til samtale, vil du blive bedt om at udfylde en Garuda personlighedsprofil. Resultatet af profilen vil blive gennemgået i forbindelse med jobsamtalen.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal sendes elektronisk senest d. 3. august 2020. Klik på ”søg stillingen” og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 12. august. Tiltrædelse snarest derefter eller pr. 1. oktober 2020. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mie Rauff Nielsen på mobil 2790 6272.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sønderborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Sønderjylland
Uddannelse
Administration
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Konstruktion & Beregning
Politik & Samfund
Teknik
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Sønderborg Kommune - hurtigt overblik


Sønderborg Kommune
Sønderborg Kommune
Sønderborg Kommune er med godt 76.000 indbyggere landets 16. største kommune. Der er ansat ca. 5.500 medarbejdere til at tage sig af kommunens drift, udvikling og administration.

Placering
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
Logo: Sønderborg Kommune
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.sonderborgkommune.dk


Sønderborg Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1529722/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo