Få opslag som dette inden alle andre

Jurist til verdens første energiøer søges – København

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet



Vil du være med til at skabe de juridiske rammer for verdens første energiøer? Interesserer du dig for den grønne omstilling, har du et skarpt juridisk blik for både statens og markedets interesser og behov, og har du lyst til at arbejde med et område med stor politisk bevågenhed og globalt perspektiv? Så er en stilling som jurist i havvindsenheden i Energistyrelsens Center for vedvarende energi måske noget for dig.

Om jobbet
Med klimaaftalen fra juni 2020 skal der etableres to energiøer og bygges nye, store havvindmølleparker. Vi søger en erfaren, fagligt stærk og engageret jurist, som vil være med til at skabe de juridiske rammer for verdens første energiøer.

Den ledige stilling er i enheden for havvind, som sammen med enheden for bio-energi og enheden for solceller- og landvind udgør Center for vedvarende energi i Energistyrelsen i København. Centeret arbejder bl.a. med gennemførelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 og senest med Klimaaftalen 2020, der skal bane vejen for globalt lederskab inden for vedvarende energi og sikre en ambitiøs grøn omstilling.

Du bliver en del af en projektgruppe, der arbejder for etablering af verdens første energiøer, og vil skulle beskæftige dig med udarbejdelse af juridiske analyser, lovgivning, kontrakter og udbud inden for energiret, miljøret, international-havret, udbudsret, selskabsret, kontraktret mv. Du er med i arbejdet om at udforme et robust juridisk grundlag for energiøerne, hvor der er både er store nationale, private interesser, der skal varetages, ligesom der er globale perspektiver.

Vi arbejder meget tværfagligt, og du vil være på hold med både jurister og kolle-ger med anden faglig baggrund og skulle arbejde i krydsfeltet mellem jura, økonomi, klimapolitik, miljøvurderinger, tekniske og kommercielle forhold. Vi kan tilbyde en spændende, travl hverdag med varierende opgaver og dygtige, søde og engagerede kolleger, der hver dag løfter opgaverne med nysgerrighed, holdånd og fremtidsansvar.

Stillingen tilbydes som fastansættelse.

Om dig

  • Du skal være uddannet cand.jur. eller cand. merc. jur.,
  • Du har gerne erfaring med arbejde i staten/en politisk styret organisation, energisektoren, konsulentbranchen eller advokatbranchen,
  • Erfaring eller kendskab til regulering af vedvarende energi i Danmark er en fordel men ikke et krav,
  • Erfaring eller kendskab til lovgivningsarbejde (gerne anlægslove), national og EU energi- og miljøret (navnlig VE-direktivet og El-markedsdirektiv- og forordning samt miljøvurderingsloven, VVM- og SMV- og habitatdirektiverne) er en fordel,
  • Erfaring eller kendskab til international ret, navnlig klimakonventionen- og havretskonventionen, selskabsret, kontraktret, udbudsret og store anlægsprojekter er også en fordel,
  • Du har gode samarbejdsevner og bidrager til god, kollegial holdånd,
  • Du er professionel og befinder dig godt med embedsmandsrollen – også i relation til eksterne interessenter og samarbejdspartnere,
  • Du kender egne begrænsninger og kan håndtere dem i samarbejde med gode kolleger og ledere,
  • Du har gode formidlingsevner både i skrift og i tale og kan med blik for modtageren formidle komplekse problemstillinger på en kortfattet og let forståelig måde, samt
  • Du skal kunne lide at arbejde i en travl hverdag ofte med korte deadlines.

Om os
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledelse, der vil motivere. Vi er 500 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. Vi har nemlig en ting til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker som fuldmægtig eller konsulent efter kvalifikationer i henhold til AC-overenskomsten indgået mellem Finansministeriet og Akademikerne. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger om de stillinger, der skal besættes, kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Ditte Mikkelsen, på DEMN@ens.dk eller mobil: 3392 6808.

Energistyrelsen ønsker at fremme ligestilling, og alle kvalificerede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder opfordres til at søge stillingen.

Ansøgning
Du søger via www.ens.dk/job. Benyt knappen "Søg stillingen" i forbindelse med stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest 2. august 2020. Samtaler forventes afholdt i august måned med henblik på tiltrædelse 1. oktober 2020 eller snarest derefter.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at besvare en case i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Klima, Energi- og Forsyningsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Sydøstjylland
Uddannelse
Jura
Klima, Miljø & Energi
Samfundsvidenskab
Arbejdsområde
Jura
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet - hurtigt overblik


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi og Forsyningsministeriet arbejder vi for regeringens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i Danmark i 2030 og for et visionært grønt lederskab både herhjemme og ude i verden. Det er et arbejde, der går på tværs af mange ministerområder – og det er et arbejde, der hver dag er præget af positiv energi, samfundsansvar og mening.

Placering
Holmens Kanal 20
1060 København K
Logo: Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://kefm.dk/


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1529816/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo