Få opslag som dette inden alle andre

Ambitiøs AC-controller med hjerte for anvendt forskning søges

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet

Virksom - a-kasse og faglig organisation for selvstændige


Vil du bidrage til effektiv forskning i bl.a. klima- og miljødagsordener? Er du analytisk stærk, skarp til formidling og god til at skære igennem? Og har du mod på at arbejde med kompleks, forretningsunderstøttende økonomistyring i en forskningsinstitution i rivende udvikling? Så har vi en stilling, hvor du kommer til at prøve kræfter med avanceret offentlig økonomistyring. Hvor du vil blive udfordret på dine kompetencer. Og hvor du hjælper dansk miljø- og klimaforskning i din hverdag.

Jobindhold
Vi søger business controllere, der skal være økonomiansvarlige for et udsnit af GEUS’ forretningsområder svarende til typisk en 2-3 faglige afdelinger pr. controller. Som business controller vil du skulle understøtte de faglige afdelingers økonomistyring fra de indledende ansøgninger eller tilbud til løbende budgettering, opfølgning og afrapportering på projekter i afdelingerne. Endvidere understøtter du den samlede økonomi i afdelingerne gennem budgettering, opfølgning og løbende analyser samt bidrager til afrapporteringen samlet på GEUS. Du er også afdelingschefernes primære sparringsperson udi økonomistyring. Endelig vil du få ansvaret for et eller flere vidensområder i afdeling for Økonomi & Kontraktstyring, lige som du jævnligt kan blive tilknyttet tværgående opgaver herunder udviklingsprojekter.

Dine kvalifikationer
Du kan have forudgående erfaring eller være nyuddannet. Ved besættelsen lægges især vægt på følgende kvalifikationer.

  • Du har en længerevarende akademisk uddannelse som fx cand. polit, cand.scient.pol, cand.scient.adm eller lign.
  • Du har erfaring med eller en stærk interesse i økonomistyring
  • Du er analytisk stærk og evner selvstændigt at identificere et problem klart og give en løsningsskitse.
  • Du er dygtig til formidling og især til skriftlig fremstilling også af komplicerede agendaer.
  • Du trives med strukturer og bidrager gerne til at forbedre eksisterende rammer.
  • Du er relationelt stærk og befinder dig godt med mange forskellige persontyper.

Derudover sætter vi altid pris på godt humør og en indstilling, hvor man hjælper hinanden, når der er travlt. Der vil også blive lagt vægt på, at du som minimum taler, læser og skriver engelsk på forretningsniveau.

Afdelingen
Afdeling for Økonomi- og Kontraktjura består af ca. 15 dygtige og engagerede medarbejdere, der står for den samlede økonomistyring af ca. 500 projekter, 10 faglige og 4 administrative afdelinger, og en økonomisk volumen på ca. 300 mio. kr. Vi understøtter effektiv ressourceanvendelse til gavn for geologisk forskning rettet mod bl.a. klima, miljø og viden om undergrunden. Nogle af de indsatser, vi pt. understøtter, omhandler fortsat sikring af rent drikkevand, lagring af CO2 i undergrunden, overvågning af indlandsisen på Grønland og rådgivning om sjældne mineralressourcer.

Vi tilbyder

  • Spændende alsidige arbejdsopgaver, der samlet i kompleksitet vil overgå det meste, du ellers kan møde i statslig økonomistyring.
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer både hvad angår generel økonomistyring og mere specifikke emner som fx tilskudsfinansierede forskningsaktiviteter.
  • Familievenlig arbejdsplads med flextidsordning
  • Et aktivt foreningsmiljø med personale- og kunstforening
  • Motionscenter med tilknyttet fysioterapi på arbejdspladsen

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante forhandlingsberettigede faglige organisation. Vi forestiller os stillingen besat på et niveau svarende til fuldmægtig. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv, og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til Økonomi- og kontraktjuridisk chef Thomas Roed-Thorsen på tlf. 91 33 34 83, e-mail: trt@geus.dk eller Administrationschef Anne Merete Kofoed på tlf. 20 75 78 31, e-mail: amk@geus.dk

Ansøgning
Ansøgningen skal være vedlagt et CV, samt relevante eksamenspapirer og evt. kontaktoplysninger på referencepersoner (max. 2).

Du kan sende din ansøgning ved at trykke på "Søg stillingen". Ansøgningen skal være GEUS i hænde senest onsdag den 29. juli 2020, kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 32. Der kan indgå en logisk eller formidlingsrettet test i samtalen.

Ansøgninger modtaget efter tidsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Klima, Energi- og Forsyningsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.07.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Grønland & Færøerne
Uddannelse
Administration
Humaniora
Klima, Miljø & Energi
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Administration
Data & analyse
Forskning & Udvikling
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet - hurtigt overblik


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi og Forsyningsministeriet arbejder vi for regeringens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i Danmark i 2030 og for et visionært grønt lederskab både herhjemme og ude i verden. Det er et arbejde, der går på tværs af mange ministerområder – og det er et arbejde, der hver dag er præget af positiv energi, samfundsansvar og mening.

Placering
Holmens Kanal 20
1060 København K
Logo: Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://kefm.dk/


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/1529817/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo