Få opslag som dette inden alle andre

Kommende specialister til pensionsbeskatningsområdet i Skattestyrelsen – Fredericia (tidsbegrænset ansættelse)

Skattestyrelsen


Vil du bidrage til at opretholde den danske velfærdsmodel ved hjælp af forskellige former for kontrol, og medvirke til at målrette indsatsen på både kort og lang sigt? Motiveres du af opgaver, hvor du anvender en blanding af jura og regnskab på et specialiseret område, ofte med stor betydning for den danske velfærdsmodel? Så er du måske vores nye kollega!

Vi tilbyder dig en fleksibel hverdag, hvor du har stor mulighed for selv at planlægge dine opgaver og din arbejdsdag. Her er mulighed for at arbejde med udfordrende sagsbehandling, i et arbejdsmiljø med stor vægt på trivsel.

Medarbejder til kontrol af pensionsafkastbeskatning (PAL):
Du har nu muligheden for at være med på holdet, som kontrollerer pensionsformuen i Danmark. Vi forventer ikke, at du allerede er specialist på området, hvorfor vi vil sørge for den nødvendige oplæring. Til gengæld forventer vi, at du har interesse for pensionsområdet og skat, samt er nysgerrig efter at lære nyt. Herudover er det en fordel, hvis du har kendskab til Pensionsafkastbeskatningsloven eller Pensionsbeskatningsloven, men det er ikke et krav.

Din primære opgaver:

  • Kontrol af penge- og pensionsinstitutternes afregning af pensionsafkastskat (PAL-skat). Kontrollen omfatter:
    • Gennemgang af regnskaber
    • Skattetekniske beregninger
    • Analyse af de store mængder data, som institutterne stiller til rådighed.
  • Udarbejdelse af sagsnotater, rapporter og sagsfremstillinger med henblik på at træffe afgørelser.

Medarbejder til kontrol af pensions- og pengeinstitutternes pensionsindberetninger
Opgørelsen af skatter via årsopgørelsen er i dag helt overvejende baseret på data, som Skattestyrelsen modtager fra bl.a. penge- og pensionsinstitutter. Skattestyrelsen har derfor stor fokus på datakvaliteten af indberetningerne, da ufuldstændige eller ukorrekte data medfører fejl i årsopgørelserne. Datakvalitet har derudover betydning for Skattestyrelsens opfyldelse af internationale udvekslingsforpligtelser, og datakvalitet har således en stor bred samfundsmæssig betydning, også for mange andre myndigheder.

Din primære opgaver:

  • Kontrol af penge- og pensionsinstitutternes pensionsindberetninger. Kontrollen omfatter:
    • Analyse af de store mængder data, som pensionsinstitutterne stiller til rådighed.
    • Kontrol af grundlaget for indberetningerne i institutterne
  • Udarbejdelse af sagsnotater, rapporter og sagsfremstillinger med henblik på at træffe afgørelser
  • Opfølgningskontrol efter en ca. 2-årig periode.

Udgående kontrol vil være en del af dine opgaver, hvorfor du må forvente, at der kan forekomme rejsedage af 2-3 dages varighed med overnatning i løbet af året. Der vil typisk kunne forventes 3-4 rejser om året. Kontrollen foregår i samarbejde med fagligt kompetente kolleger, som du har mulighed for at sparre med.

Din baggrund
Der er flere indgangsvinkler til jobbet, men vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse, f.eks. cand. merc. Aud., Cand. Merc. Jur., Skats fuldmægtig uddannelse eller nogle års relevant erhvervserfaring. Nyuddannede kan også komme i betragtning. Du har en juridisk eller regnskabs tilgang til opgaveløsningen og gerne kendskab til pensionsafkastskat.

For at lykkedes i stillingen, er det desuden vigtigt, at du:

  • Kan udtrykke dig klart og præcist i skrift og tale, da du skal formidle kompliceret information på en forståelig måde til bl.a. borgere samt penge- og pensionsinstitutter
  • Har en konstruktiv tilgang til problemstillinger, du kan sætte dig ind i komplekse opgaver og bevare overblikket
  • Har gode samarbejdsevner, da arbejdet foregår i teams
  • Har talmæssig forståelse og gode kommunikationsevner
  • Har flair for it og systemer, herunder særligt gode Excel-kundskaber

Din nye arbejdsplads
Opgaverne, du skal være med til at løse, er placeret i enheden Persondata 11, som er en enhed under afdelingen Persondata. Persondata arbejder med understøttelse, vejledning og kontrol i forhold til eIndkomst, eKapital og pension. Persondata er en del af fagområdet Person i Skattestyrelsen

Persondata 11 består på nuværende tidspunkt af 25 medarbejdere, hvoraf 12 arbejder med områder inden for pensionsafkastbeskatningsloven og 10 arbejder med områder inden for pensionsbeskatningsloven.

Du kan se frem til at blive en del af en spændende og travl arbejdsplads. Vi er fagligt stolte – og det med god grund. Vi løser vores opgaver med høj kvalitet, og er dermed en vigtig brik i Skatteforvaltningens primære opgaver, som er finansieringen af det danske velfærdssamfund. Vi har travlt, men har også tid til faglig fordybelse. Du vil altid være omgivet af gode kolleger, og der benyttes en uhøjtidelig omgangstone.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, cv, dokumentation for uddannelse samt yderligere relevant materiale senest 29. juli 2020 via linket ”Søg stillingen”. Vi forventer at afholde samtaler 06 – 07. august 2020.

Der kan blive tale om to samtaler samt inddragelse af en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Jan Rasmussen på telefon 72 38 84 11.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Tiltrædelse 15. august 2020 eller snarest muligt.

Dit fysiske arbejdssted vil p.t. være Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart, men vi flytter til Vendersgade 74, 7000 Fredericia den 01. december 2020.

Stillingen er en midlertidig ansættelse med ophør med udgangen af 2020.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Den opgave løser Skattestyrelsen ved at gøre det nemt og trygt at betale, ved målrettet at bekæmpe svindel og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Vi har en vigtig samfundsopgave, og vi er ydmyge overfor det store ansvar, der følger med vores myndighedsrolle.

Vores afgørelser skal være korrekte og fagligt velfunderede. Derfor er faglighed og et højt kompetenceniveau hos vores medarbejdere og ledere kernen i vores arbejde.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.07.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Vikariat
Geografi
Fyn
Sydøstjylland
Uddannelse
Administration
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Jura
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Skattestyrelsen - hurtigt overblik


Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Placering
Hannemanns Allé 25
2300 København Ø
Logo: Skattestyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


LinkedIn

Følg vores aktiviteter på LinkedIn.


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.sktst.dk/


Skattestyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1529897/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo