Få opslag som dette inden alle andre

Digital projektleder til fremtidens digitale service på borger.dk

Digitaliseringsstyrelsen


Brænder du for at udvikle gode digitale løsninger til borgerne, og kan du se dig selv i en rolle, hvor du arbejder sammen med andre myndigheder om fremtidens digitale service på borger.dk? Vi ser lige nu ind i et travlt efterår med mange projekter i pipeline og søger derfor en digital projektleder – gerne med erfaring inden for offentlig digitalisering.
Om stillingen
Du bliver en del af et team på fire projektledere i Kontor for borger.dk, hvor vi er ca. 20 medarbejdere i alt. Sammen har vi ansvaret for at udvikle og drive borger.dk.

Som digital projektleder får du ansvar for digitale projekter fra ide til implementering på borger.dk. I projektlederteamet arbejder vi med en bred vifte af projekter – bl.a. udviklingen af en ny webløsning og mobilapp, hvor borgere skal kunne læse deres digitale post. Et andet større projekt er Mit Overblik på borger.dk, der samler borgernes vigtigste sager og oplysninger fra det offentlige ét sted.

Vi forventer, at du har projektlederrollen i flere projekter samtidig, alt afhængig af din profil og erfaring. Udviklingen af nye løsninger til borger.dk foregår i et tæt samarbejde på tværs af myndigheder og i tværfaglige projektteams med deltagelse af dine nærmeste kolleger i Digitaliseringsstyrelsen, fx UX’ere, IT-arkitekter, redaktører, projektledere hos andre myndigheder samt eksterne udviklingsteams.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med at lede digitale projekter, og at du forstår betydningen af at inddrage brugerne gennem hele udviklingsprocessen. Du formår at omsætte bruger- og forretningsbehov til konkrete løsninger og tager ejerskab for projekterne fra ide til teknisk udvikling og implementering. Og så er du god til at samarbejde på tværs af mange fagligheder og interesser.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har gode formidlingsevner både i tale og skrift
  • formår at involvere og sikre et konstruktivt og løsningsorienteret samarbejde
  • har gode analytiske evner og kan navigere i et politisk miljø
  • kan håndtere flere samtidige opgaver og følge dem til dørs
  • er fleksibel og indstillet på at yde en ekstra indsats, når det kræves.

Du har en relevant uddannelse og gerne en eller flere certificerede projektlederuddannelser. Du har kendskab til webudvikling og agile udviklingsmetoder og også gerne konkrete metoder til at inddrage brugerne.

Om os
Borger.dk har mere end 3 mio. besøg om måneden fra borgere, som søger information, bruger digitale selvbetjeningsløsninger, læser Digital Post og tjekker personlige data. Det stiller store krav til løbende at udvikle portalen, så den understøtter borgernes behov for god og brugervenlig digital selvbetjening og information fra det offentlige.

I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 290 medarbejdere, som hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark. Vi sætter barren højt og har et klart fokus på din kompetence- og karriereudvikling.

Hvis du er interesseret, kan du læse mere om vores arbejde på https://digst.dk/it-loesninger/borgerdk/.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Flere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Helle Junge Nielsen, tlf. 33 92 41 44 og e-mail i uge 28-30 eller chefkonsulent Margrethe Harbo, tlf. 41 78 24 08 og e-mail i uge 31-32.

Ansøgning
Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest søndag den 9. august 2020.

Vi forventer at indkalde til samtaler i uge 33-34 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen pr. 1. oktober 2020.

Digitaliseringsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, hanicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Hverdagen er digitalVores medarbejdere går hver dag på arbejde for at gøre en forskel for den enkelte dansker. Vi skaber digitale relationer mellem borgere, virksomheder og det offentlige med klare resultater.

Digitalisering er et stærkt og afprøvet redskab, som kræver nytænkning, dialog og mod - samt et stærkt samarbejde mellem staten, kommunerne og regionerne. Digitaliseringsstyrelsen står i spidsen for, at denne store omstilling lykkes.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Arbejdsområde
Internet & Multimedia
Ledelse & Planlægning
Projektledelse
Økonomi & Forvaltning
Få opslag som dette inden alle andre

Digitaliseringsstyrelsen - hurtigt overblik


Digitaliseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen
Danmark er i front med anvendelse af it og digitale løsninger, og danskerne er godt på vej til at bo og arbejde i et digitalt Danmark. Den offentlige sektor er også godt på vej. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi hver dag for at digitalisere det offentlige Danmark.

Placering
Landgreven 4
1017 København K
Logo: Digitaliseringsstyrelsen
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.digst.dk/


Digitaliseringsstyrelsen i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1529938/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo