Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationskonsulent til Det Syddanske EU-Kontor i Bruxelles

Det Syddanske EU-Kontor


Vil du fortælle den gode historie om EU-projekter, der styrker innovation og udvikling i Syddanmark?

Kan du udvikle strategier og kampagner, der skaber synlighed om et EU-kontors arbejde samt informerer og inspirerer syddanske virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder til at deltage i europæisk samarbejde? Har du et stærkt samarbejds-gén, så du både kan sikre den interne kommunikation og strategisk samkommunikation med et bredt netværk af partnere?

Så er du måske vores nye kommunikationskonsulent på Det Syddanske EU-Kontor i Bruxelles.

Stillingen
Vi søger en kommunikationskonsulent til at arbejde med Det Syddanske EU-Kontors interne og eksterne kommunikation. I stillingen skal du understøtte kontorets arbejde med at skabe vækst i Syddanmark gennem europæisk projektstøtte til syddanske aktører, deres deltagelse i europæiske netværk og syddansk synlighed i Bruxelles og Europa.

Det Syddanske EU-Kontor hjælper syddanske aktører med at opnå deltagelse i EU-projekter, hjemtag af EU-støtte og involvering i andre former for europæisk samarbejde. Kommunikationskonsulenten understøtter dette arbejde.

Dine primære ansvarsområder bliver:

  • at medvirke til at give kontoret en skarp og synlig profil og oplyse i Syddanmark om EU-samarbejde på tværs af kontorets platforme.
  • at varetage og udvikle Det Syddanske EU-Kontors strategiske kommunikation med samarbejdspartnere i Syddanmark og Europa for at understøtte kontorets mission og målsætninger.
  • at levere historier om syddansk EU-samarbejde til lokale, regionale og nationale medier.
  • at understøtte den interne kommunikation og videndeling, blandt andet gennem løbende dokumentation, analyser og kommunikation af kontorets arbejde og resultater.
  • at udføre kommunikationsopgaver i EU-projekter, hvor Det Syddanske EU-Kontor deltager som partner.

Som kommunikationskonsulent arbejder du på tværs af Det Syddanske EU-Kontors faglige indsatsområder i en koordinerende rolle. Du arbejder også tæt sammen med kontorets direktør, særligt omkring den strategiske kommunikation og kontakten til foreningens ejerkreds.

Din profil

  • Du har en relevant uddannelse og gerne erfaring med kommunikation og formidling fra en offentlig eller privat organisation.
  • Du har erfaring med strategisk kommunikation.
  • Du har flair for at skrive og kan arbejde med foto, video, grafik, hjemmesideredigering og sociale medier.
  • Det er en fordel, hvis du har et vist kendskab til EU og europæisk projektsamarbejde samt evt. også til kommunale og regionale udviklingsaktiviteter.

Vi forventer at du er initiativrig, analytisk, struktureret og i stand til at tænke strategisk. Det er en klar fordel, hvis du er i stand til at arbejde med kommunikation på flere fagfelter og i krydsfeltet imellem dem – og hvis du kan skrive fængslende og forståeligt om emner, som uden de rigtige greb kan være svære at formidle. Som person håber vi, at du er udadvendt, imødekommende og god til at danne netværk.

Din nye arbejdsplads
Det Syddanske EU-Kontor er en forening, der repræsenterer Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner.

Du vil få din arbejdsbase på vores hovedkontor midt i EU-kvarteret i Bruxelles; få skridt fra Europa-Kommissionen, i et spændende og til tider hektisk internationalt miljø. Her vil du dele kontorrum og dagligdag med p.t. 11 engagerede faste kolleger og praktikanter. Desuden har vi 4-5 konsulenter med arbejdsbase på forskellige adresser i Syddanmark.

Udover et inspirerende arbejdsmiljø tilbyder vi en konkurrencedygtig løn, der forhandles individuelt i forhold til dine kvalifikationer, baggrund og erfaring.

Søg stillingen
Send din ansøgning samt cv og eventuelle andre relevante bilag senest fredag den 14. august 2020 kl. 12 til:

Samtaler forventes afholdt d. 24-25. august i Danmark, og vi håber at kunne starte ansættelsen senest d. 1. oktober 2020.

Mere information
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt direktør Rasmus Anker-Møller på +32 477 780 382 eller ram@southdenmark.be.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.08.2020
Geografiske områder


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg via e-mail
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Udlandet (øvrige)
Uddannelse
Humaniora
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Arbejdsområde
Data & analyse
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Organisation & Forening
Politik & Samfund
Få opslag som dette inden alle andre

Det Syddanske EU-Kontor - hurtigt overblik


Det Syddanske EU-Kontor
Det Syddanske EU-Kontor
Det Syddanske EU-Kontor hjælper institutioner, offentlige myndigheder og virksomheder med internationalt samarbejde og internationale udviklingsprojekter.

Placering
Avenue Palmerston 3
B-1000 Bruxelles
Logo: Det Syddanske EU-Kontor
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.southdenmark.be


Det Syddanske EU-Kontor i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.





https://jobbank.dk/job/1530721/
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
nej tak, tag mig til jobopslaget
nej tak, vis ansøgningsinfo